Forstå sagen: Feminisme, kvindebevægelser og ligestilling

Det er kvindernes internationale kampdag. Det er en god anledning til at lære lidt om, hvad feminisme og kvindekamp er, og hvad du egentlig afskriver som kvinde, hvis du ikke mener, at du er feminist

Feminist, feminazi, mandehader, kvindesagsforkæmper. De seneste år er ordet feminist og feminisme som begreb igen dukket frem i samfundsdebatten. Det er skiftevis et skældsord og et prædikat, man bærer med stolthed.

Både kvinder og mænd bekender sig som feminister, men der er også mange kvinder og mænd, der gladeligt siger, at de ikke er feminister, og stempler feminismen som et begreb, der slet ikke har gang på jord her i Danmark – for vi har jo ligestilling. Eller har vi?

Det vender vi tilbage til. Vi tager først et hurtigt kig på feminismen gennem tiden, og inden vi kaster os ud i den store forklaring, så starter vi lige med, hvad feminisme er: Det er teorien om politisk, økonomisk og social lighed mellem kønnene. 

Altså handler det ikke om, at mænd og kvinder skal være ens. Det handler om, at vi skal have de samme rettigheder og udgangspunkter altså lige stemmeret, lige løn og social lighed.

Feminismens bølger

Feminisme hænger sammen med kvindekampen, som kom til verden på nogenlunde samme tid som arbejderbevægelsen. Men hvor arbejderbevægelsen havde en ret lineær udvikling, altså bare fremad og opad frem til den sidste halvdel af 1900-tallet, så har kvindebevægelsen haft en del flere siksak-ture.

Derfor siger man også, at feminisme kommer i bølger. I bunden af bølgen ligger de tider, hvor ligestilling, kvindesager og rettigheder ikke diskuteres. Jo længere op i bølgen vi kommer, jo mere den udvikler sig og vokser, jo mere fylder kvindesagen i samfundet. Når bølgen topper, så skyller bevægelsens sag ind over samfundet. Sådan fungerer det år efter år.

De første kvindebevægelser: Kvinder er ikke underlegne

Den første feministiske bølge begyndte at vokse fra omkring 1848 og frem til omkring 1920. Dengang handlede det primært om at blive set som et individ og ikke bare et påhæng til manden. Kvinder ville have lige adgang til uddannelse og arbejde. Dengang måtte kvinder nemlig godt arbejde i markerne, være stuepiger eller tage jobs i datidens nye industrielle sektor, men de havde ikke adgang til størstedelen af uddannelser og offentlige erhverv.

Måske vigtigst af alt, ville kvinderne have lige rettigheder og forpligtigelser i ægteskabet. Eksempelvis skulle kvinder ikke have sex før ægteskabet, men den samme regel gjaldt ikke for mændene. Mændene sad på pengene i husholdningen – også kvindens – og bestemte over hele familien – også kvinden. Gifte kvinder blev i vid udstrækning umyndiggjort på samme måde, som deres børn var det, og kunne eksempelvis ikke vidne i retten.

Læs her: 4 seje danske kvinder, der var de første i verden

Den allerførste kvindebevægelse var derfor et oprør mod tanken om, at kvinder fra naturens side var mænd underlegne, og derfor skulle adlyde ham. Det var særligt kvinder fra de højere samfundslag og litterære kredse, der førte an i oprøret. Den startede i USA i 1848, rykkede videre til Storbritannien i 1850’erne, Tyskland i 1860’erne, i Frankrig i 1870’erne og derefter i en lang række andre lande også i Indien og Kina i årtierne efter århundredskiftet.

I 1871 så den danske kvindebevægelse dagens lys med en lang række kvindeorganisationer, Dansk Kvindesamfund var dog den ledende organisation. I slutningen af 1800-tallet opstod også den “proletariske kvindebevægelse”, for som beskrevet tidligere, måtte kvinder gerne varetage hårde jobs i eksempelvis industrien, men deres arbejdsvilkår og levevilkår var elendige under industrialiseringen.

https://www.instagram.com/p/BJlBIBPAiXU/?tagged=firstwavefeminism

Se her: Grethe Olsen: Verdens første kvindelige plastikkirurg

Kvinder skal have ret til at stemme

Fra 1900 og frem handlede kvindebevægelsen særligt om kvinders ret til at stemme ved valg. Det blev faktisk et hovedkrav for kvinderne, og der opstod mange foreninger, der kæmpede for kvinders ret til at sætte deres kryds. Det var dog langt fra alle, der synes, at kvinder skulle have noget at have sagt i politik, faktisk mente kvindebevægelsens modstandere, at kvinder skulle holdes bag lukkede døre.

Det gav kvinderne dog ikke meget for, og når beslutningstagerne ikke ville lytte til kvinderne, tyede nogle af dem til vold. Det gjorde særligt Storbritanniens stemmebevægelse, Suffragetterne, som hærgede og raserede for at få opmærksomhed fra Parlamentet. De smadrede butiksvinduer, ødelagde golfbaner, satte ild til jernbanevogne, sultestrejkede i fængslerne og en af kvinderne kastede sig endda ud foran kongens hest, og blev dræbt.

Helt så ekstremt foregik det ikke i Danmark, og i 1908 fik danske kvinder og tjenestefolk valgret og valgbarhed til de kommunale råd. I 1915 blev grundloven ændret, og kvinder fik lov til at stemme til Rigsdagen.

https://www.instagram.com/p/Bf_AEBTHipM/?tagged=suffragette

Lige for loven, men ikke meget andet

Selvom kvinderne nu havde stemmeret, var det ikke ensbetydende med, at deres lykke var gjort, for både under Første Verdenskrig og senere under Anden Verdenskrig mødte kvindebevægelsen modstand.

Under begge krige blev kvinderne brugt på fabrikkerne og i andre erhverv, hvor mænd havde domineret før, og da mændene kom tilbage fra krig vakte det vrede, at kvinderne ikke ville hjem til kødgryderne igen, og for kvinderne var det et slag at blive sendt hjem igen.

Særligt, fordi der i løbet af 1920’erne kom en lang række ligestillingslove, der sidestillede kvinder og mænd langt mere, end de to køn havde været bare få år før.

I 1930’erne var der igen modstand til kvinder på arbejdsmarkedet, på grund af stor arbejdsløshed. Nazisterne “løste” konflikten ved at sende kvinderne tilbage til køkkenet og børnene, men paradoksalt nok, var det netop kvinderne, som nazisterne brugte på fabrikkerne til at producere krigsmateriale, imens mændene var ude og slås for Hitlers Tredje Rige.

Også herhjemme var der modstand til kvindernes nyfundne rettigheder. Mange i den brede befolkning mente dog, at kvinderettigheder måtte være et kvindeproblem. Tanken var, at nu hvor politikerne havde gjort deres, måtte kvinderne selv gøre resten.

Den første kvindebølge var slut, og vandet tilbage i sin stille form. Det var ikke før en integration af kvinderne på arbejdsmarkedet blev nødvendig for at opretholde velfærdsstaten, at ligestilling igen kom på den politiske dagsorden.

Den anden feministiske bølge: Kvindefrigørelse og rødstrømper

Under verdenskrigene og i årene efter, lå kvindesagen relativt stille hen, men ved indgangen til 1970’erne, var vandet igen ved at samle sig, og det blev starten på den anden feministiske bølge.

De rettigheder, som kvinderne havde kæmpet for i den første feministiske bølge, havde ikke ført til ligestilling og lige muligheder, som det ellers havde været forventet. Efter Anden Verdenskrig var mange kvinder igen hensat til et liv som husmødre, og i slutningen af 1960’erne begyndte der at opstå en kønsrolledebat i de nordiske lande.

Læs også: Klunker er okay, brystvorter er ikke – ifølge Facebook

Under sloganet “Det private er politisk” gik kvinderne til kamp, og de kritiserede alt. Der blev opponeret mod den stereotype opdragelse af piger og drenge, og det var alt fra farvekoder alt efter køn, til det kønsopdelte arbejdsmarked og ditto uddannelsessystem. Fremstillingen af kvinder og kvinders selvhad var et emne, der optog den anden bølge af feminister. De ville gøre op med opfattelsen om, at menstruation var urent og skamfuldt, de ville have mænd til at deltage i de huslige pligter, et opgør med hustruvold og voldtægt og kvindeundertrykkelse i alle dens former, i hjemmet, på arbejdsmarkedet, på gaden, i sengen, til fest, i organisationslivet. Alle steder.

Samtidig startede kampen for kvinders ret til en fri og selvbestemt abort i den anden bølge af feminismen.

I Danmark kaldte kvindebevægelsen sig rødstrømperne. Tusindvis af kvinder blev aktive feminister. Det lykkedes endda bevægelsen at udvikle en ny feministisk modkultur med kvindebands, kvindeteater, kvindelitteratur, kvindesange og kvindefilm.

I løbet af 1980’erne lagde bølgen sig igen, men i dens kølvand opstod nye institutioner, blandt andet krisecentre for kvindelige voldsofre, kvindehelsecentre samt kvinde- og kønsforskningen, som kritiserede universiteterne for at have negligeret kvinder og kvinders livsvilkår i forskningen og undervisningen. Samtidig blev flere kvindefredslejre skabt efter kvindeoprøret.

I løbet af 1970’erne og 1980’erne fik de fleste politiske partier kvindepolitiske programmer eller ligestillingsprogrammer. Ligelønsprincippet kom ind i de kollektive overenskomster i 1973, den offentlige ligestillingspolitik blev skrevet sort på hvidt i Ligelønsloven fra 1976, Ligebehandlingsloven fra 1978 samt Lov om ligestilling fra 1988. I 1985 kom loven om ligelig repræsentation i statslige råd, nævn og udvalg, og i 1990 loven om ligelig repræsentation i statslige bestyrelser.

Læs om #MeToo her.

Den tredje bølge: ALLE kvinder skal inkluderes

– Jeg er ikke en post-feministisk feminist. Jeg er den tredje bølge, sagde Rebecca Walker i 1992, og med det rullede den tredje bølge af feminisme.

Rebecca Walker var datter af den meget kendte amerikanske anden bølge-feminist Alice Walker. Alice Walker var kendt som et kvindesagssymbol, og ikke mindst for sine markante holdninger.

I was lucky enough to speak with @rebeccawalker about the toxicity of the beauty industry, capitalism, and the importance of confronting model beauty standards https://t.co/EvPst70Pz8

— Roqayah (@roqchams) March 3, 2018

Blandt andet mente hun, at børn var en klos rundt om kvinders ben og at afkom forhindrede kvinder i at udleve deres fulde potentiale. Alice Walker var så fast i sin tro, at da hendes datter Rebecca Walker blev gravid, droppede de to kvinder kontakten med hinanden.

Rebecca Walkers tredje bølge af feminisme var bygget på filosofien om, at der ikke var en bestemt form for feminisme, og at målet for kvinders rettigheder ikke var nået, før alle kvinder var sikret – uanset hudfarve, nationalitet, religion og livsstil.

Walker var samtidig imod skønhedsindustriens fokus, ikke bare på kvinders skønhed, men også dens særlige fokus på hvide kvinder – hvilket efterlod kvinder med andre hudfarver i et tomrum – det var ingenting til dem.

Læs også: Josefine går hjemme med sine børn: Vi er gået efter vores intuition

Den fjerde bølge: Rebelske kvinder og søsterskab

Den er endnu ikke nået klimaks, men en fjerde bølge af feminisme er under opsejling, og det ser ud til, at Rebecca Walkers ideer fra 1990’erne er båret videre. Kvindebevægelsen er i dag verdensomspændende, ikke mindst takket være digitale medier, og tager nye former og har fået nye mærkesager.

Den fjerde bølge af feminisme fokuserer i stigende grad på diversitet og samarbejde på tværs af nationalitet, hudfarve, religion og så videre. Alsidigheden går igen i den stigende efterspørgsel og repræsentation af forskellige kropstyper og seksualiteter og køn.

Læs mere: Maria skiftede køn: Jeg ser ikke mig selv som transkønnet – jeg er 100 procent kvinde

Se også: Jamie fortæller om sit kønsskifte på YouTube: Folk stiller vilde spørgsmål

Den fjerde bølge af feminisme er ikke kun en kvindekamp, men en kamp mod undertrykkelse af mennesker, uanset om de er kvinder, mænd, transkønnede, homoseksuelle og handicappede.

Fjerdebølgefeminismen er et opgør med udskamning af ofre, kvinder, seksualitet, kroppe, livsstil, ja i det hele taget udskamning af måden et menneske lever sit liv på. Særligt herhjemme har de selverklærede fjerdebølgefeminister i det nu nedlagte Girl Squad arbejdet på at bekæmpe slutshaming og insistere på, at kvinder på repræsentere sig som de vil, og sagtens kan være intelligente og vidende væsener, selvom de poserer i undertøj.

Også den erklærede feminist Emma Holten, der blev udsat for hævnporno af sin kæreste, har brugt sin nøgne krop i sin kamp for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.

https://www.instagram.com/p/BNC1Gc8ApSM/?taken-by=nikitaklaestrup

Læs også: 14 mænd, der beviser, at du ikke behøver være kvinde for at være feminist

Time’s Up

Det er dog ikke kun de bløde værdier, der kendetegner fjerdebølgefeminismen. De seneste år er flere og flere kvinder nemlig begyndt at sige fra over for det, de opfatter som det undertrykkende patriarkat – altså den mandsdominerede verden.

Siden 2011 har der været afholdt Slut Walks, som er protester over slutshaming, victimblaming, og at en kvindes påklædning skal være årsagen til, at hun bliver udsat for overfald og voldtægt. Der har været store og verdensomspændende demonstrationer mod USA’s præsident Donald Trump, der ved flere lejligheder har udvist et tvivlsomt forhold til kvinders grænser.

Senest har kampagnen #MeToo været en mindre bombe over den amerikanske filmindustri, hvor produceren Harvey Weinsteins årtier lange misbrug af adskillige kvinder har blotlagt en filmbranche, der undertrykker og misbruger kvinder. Kampagnen Time’s Up skal løfte kampen over i andre brancher, hvor kvinder også oplever seksuel chikane.

Kvinder har fået nok, og de gør oprør.

Læs mere: Slut walk: Demonstration sætter fokus på slut shaming

Hvordan står det så egentlig til for kvinder i dag?

Selvom kvindekampen begyndte for mere end 150 år siden, og selvom kvinderettigheder er menneskerettigheder, så er der desværre stadig rigtig mange ting at kæmpe for, hvis ikke for dig selv, så for andre kvinder. Der er en særlig udfordring i disse år, fordi rettigheder, som er tilkæmpet os gennem generationer, er ved at blive taget fra os igen.

I The Gender Gap Rapport fra 2017 skrev World Economic Forum, at deres tal for første gang siden 2006 viste, at ligestillingen var på tilbagetog, og at kønsforskelle i lønforhold, uddannelse, politik og sundhed voksede sig større og større.

Sidste år skrev vi artiklen: Der er (desværre) stadig meget at kæmpe for på kampdagen, hvor vi beskrev de mange steder, hvor kvinder stadigvæk må kæmpe for deres rettigheder.

Aborter straffes med fængsel, uanset om de er frivillige eller ej i El Salvador, i Irland er man parat til at lade en mor dø, før man afbryder en graviditet, i Malaysia kan mænd slippe for fængsel, hvis de gifter sig med deres voldtægtsofre, og i 2017 tilbagekaldte USA’s præsident, Donald Trump, landets økonomiske støtte til organisationer, der støtter arbejdet med kvinders ret til abort. I Rusland må vold i hjemmet gerne anskues som en forseelse, så længe det ikke fører til et hospitalsbesøg.

I Danmark har objektificeringen af kvinder været mest tydelig i de mange videoer og billeder, der deles af unge kvinders nøgne kroppe. Billeder, der er delt i fortrolighed med kæresten, veninden og flirten. I andre sammenhænge deles mapper med billeder af lokale unge kvinder – som med Viborg-mappen – der vurderes ud fra deres udseende.

Som om det ikke er nok, så kan du også som kvinde være “heldig” at få tilsendt billeder af en liderlig mands erigerede lem, eller få en sviner og blive kaldt en klam luder, hvis ikke du er modtagelig for charmeoffensiven. Herhjemme blev tre drenge frifundet for en gruppevoldtægt, fordi retten ikke mente, at pigen havde sagt nej og gjort modstand tydeligt nok.

Læs også: Klumme: Kender du en eneste kvinde, der ikke er blevet kaldt “luder”?

Kvinder kan se langt efter ligestilling

Hvis du tænker, at ligestillingen egentlig har okay vilkår i Danmark, kan du på sin vis have ret. Danske kvinder har det bedre end kvinder i mange andre lande, og vi har en lang række friheder og muligheder, som andre ville sukke efter. Alligevel er det da lidt tankevækkende, at vi ikke engang er i top ti over de mest ligestillede lande i verden.

Island, Finland, Norge og Sverige indtager de øverste pladser, og også Rwanda og Nicaragua ligger foran os på ligestillingsmålingerne. Faktisk har det danske fald på listen været ret brutalt. Fra en femte plads i 2014 til en 19. plads i 2018. I oktober 2016 meldte World Economic Forum (WEF) ud, at ligestillingen mellem kønnene var gået i stå i flere lande, og at reel ligestilling ikke ville ske før i 2186, altså om 170 år. Prognosen lå på 118 år, bare et år før. Det var altså et voldsomt stop.

Se også: Kvinders CV dømmes hårdere end mænds

I 2015 var vi nr. 14 på listen. Dengang forklarede den daværende KVINFO-direktør Nina Groes til Altinget.dk, at Danmarks placering i vid udstrækning skyldtes, at vi har en væsentlig lavere andel af kvinder i ledelse og politik, samt den forskel der er i kvinder og mænds løn. Groes pegede på de mange kvinder, der arbejder deltid, samt er meget kønsopdelt arbejdsmarked med mange kvinder ansat i offentlige institutioner, som årsagerne.

Tal fra Dansk Statistik viser, at mænd stadigvæk dominerer på den kommunale politiske scene, og i toppositionerne i erhvervslivet. På kampdagen i 2017 kom det frem, at der ville gå yderligere 37 år, før fordelingen mellem mandlige og kvindelige chefer var lige i Danmark. En rapport fra 2015, hvor Dansk Statisk gennemgik forskelle på danske mænd og kvinder gennem de seneste 100 år viste, at fra midttyverne og fremefter begynder forskellene i mænds og kvinder løn. Tallene viste, at det rundt regnet betyder, at når en mand tjener 100 kroner, tjener en kvinde i gennemsnit 86,7 kroner, for det samme arbejde.

Læs her: Forskning: Klar sammenhæng mellem lønforskellen og syge kvinder

Ikke alene er der en forskel i lønnen for mænd og kvinder, forskellen bliver endnu større, når kvinder får børn.

Den 22. februar 2018 skrev Steffen Hedebrandt en klumme i Børsen, hvor han skrev om, hvor glad han var for at være mand. Årsagen var, at han havde læst en ny rapport, der viste, at hvor der næsten ingen ændring var at spore i mandens løn var der et markant dyk i kvinders løn efter de fik børn.

Ved kvinder, der ikke havde fået børn, fortsatte lønnen i en opadstigende kurve. Det var dog også tydeligt ud fra grafen at se, at de to køns lønudgangspunkt var forskellige, og manden startede på en højere løn end kvinden. Faktisk viste tallene, at mænd fik 20 procent mere i løn, når de fik børn, fremfor når kvinder fik børn.

Læs også: Flere kvinder vælger værnepligten

Læs mere her: Ekspert: Kvinder kan redde det danske arbejdsmarked

https://www.instagram.com/p/BPiZDNCgCAW/?tagged=firstwavefeminism

Ørige kilder: Datawrapper, TV2, Information, Den Store Danske, Berlingske, The Guardian, Bustle, PSA, Prospect Magazine, PUO, AAU, Information, Den Store Danske, EB, Dansk Statistik – Kvinder og mænd, The Guardian, DR, Den Store Danske, Politiken, Friktion, Politiken, BT, The Guardian, Information, Modkraft, Danmarkshistorien, Den Store Danske, DR, Rebecca Walker, Georgia State University, The Daily Mail, The Sydney Morning Herald, The New York Times, MS Magazine, The Huffington Post, GGGR 2016, GGGR 2017, Religion.dk, Information, KVINFO, Faktalink, Information, Meriam Webster, Den Store Danske, DR, The Washington Post.