Læs også:

Close

Kvinders CV dømmes hårdere end mænds

Nyheder  | 

Forskning viser, at står der et kvindenavn på et CV, bedømmes det ofte mere negativt, end hvis der havde stået et mandenavn. Anonyme ansøgninger ville være bedst, mener ekspert

Et godt og relevant CV må da være vejen frem til drømmejobbet, ikke?

Desværre er det ikke sådan, det hænger sammen. Især ikke, hvis du er kvinde. En undersøgelse fra Djøf i 2016 viser, at kvindelige studerende kommer ud med det mest prangende CV i forhold til mænd. en kvindelig akademikers CV er nemlig ofte spækket med studiejob, udlandsrejser, praktikophold og frivilligt arbejde.

Alligevel kunne noget tyde på, at et godt CV ikke er nok, for forskning viser, at kvinder har noget imod sig, når de søger job. Noget, der kan være rigtig svært at gøre noget ved: Nemlig deres køn.

– Hvis det stod til mig, skulle der aldrig stå navn eller alder på et CV, for mænd og kvinder vurderes meget forskelligt i en jobsøgningssituation, siger Birgitte Baadegaard, der er cand. merc., en del af Kvinfos ekspertpanel og i mere end 14 år har beskæftiget sig med mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og rådgivet kvinder, der drømmer om at klatre op ad karrierestigen.

Læs også: Ekspert: Kvinder kan redde det danske arbejdsmarked

Kvinders CV dømmes anderledes end mænds. (Foto: All Over)

Kvinders CV dømmes hårdere

Flere undersøgelser har vist, at ansøgerens CV bedømmes forskelligt alt efter, hvilket navn der står i toppen. Prøv selv at smage på det. Heidi er en ambitiøs, ung kvinde. Howard er en ambitiøs, ung mand. Ændredes din opfattelse af ambition alt efter, hvilket navn der stod forrest?

Det gjorde det i hvert fald i Heidi/Howard-undersøgelsen. I undersøgelsen blev en gruppe Harvard-studerende opdelt i to grupper. Grupperne fik nøjagtig ens cases fra det virkelige liv udleveret med en entreprenør og dennes fortælling om vejen til succes.

Har du set: 20-årige Marie blev mor og fortsatte studiet – to semestre på én gang

To grupper af studerende skulle vurdere et CV, og dommen var hårdere over en kvinde. (Foto: All Over)

Den eneste forskel på de to cases var, at i den ene gruppe hed entreprenøren Heidi, og i den anden hed vedkommende Howard. Grupperne blev stillet en række spørgsmål om, hvordan de opfattede de to entreprenørers personligheder.

Når nu de to fortællinger var identiske, skulle man tro, at de studerende ville finde de samme svar. Det gjorde de ikke.

Begge grupper mente, at Heidi og Howard var lige kompetente, men hvor Howard blev opfattet som en kollega, der var nem at kunne lide, fik tingene gjort og var et branchefyrtårn, blev Heidi set som en selvisk og usympatisk person, der ikke ville være god at arbejde for.

En gruppe studerende så et CV mere positivt, da de troede, at det var en mands. (Foto: All Over)

Tænker du over, hvilket køn den rigtige entreprenør havde? Den, hvis case blev brugt? Det var kvinden Heidi Roizen, som er iværksætter, har været chef i Apple, er investor i Silicon Valley og har blandt andre Bill Gates i sit netværk.

– Det her handler om ubevidste bias, altså støj og larm, som vi ikke engang selv er klar over, og som vi går ind og “rationaliserer” med vores hjerne. Vi får kort sagt overbevist os selv om, at vores beslutning om eksempelvis at ansætte en person, er rationelt betinget, mens det i virkeligheden handler om en hel masse andet. Specielt, når vi taler ledelse – ikke mindst i de højere ledelseslag.

– I vores ubevidsthed ser vi stadig manden som beskytteren, lederen, den stærke. Også selv om han kan være alt andet end det. Han får kort sagt længere line, større råderum og flere muligheder – alene fordi han er en mand, fortæller Birgitte Baadegaard.

Se også: Louise har fuldtidsjob og eget firma – sådan følger du DIN iværksætterdrøm

Kvinders resultater dømmes mildere og bedre, hvis folk tror, at det er mænd, der har opnået dem. (Foto: Polfoto)
En undersøgelse fra 2010 viser, at transmænd oplever mere respekt, lydhørhed, større autoritet, og opfattes som en bedre medarbejder, efter de har skiftet køn fra kvinde til mand.

Skal du have børn?

I 2003 påpegede forsker Helena Skyt Nielsen, at det er svært for  nyuddannede kvinder at få job.

I 2012 lavede Djøf en undersøgelse blandt deres medlemmer, der viser, at nyuddannede kvinder har markant sværere ved at få et job og ikke mindst et fast job efter uddannelse, end deres mandlige modstykker har.

I 2015 så det ikke markant bedre ud. Hvor 63 procent af de nyuddannede mandlige djøf’ere var i en fast stilling på fuldtid, gjaldt det kun for 51 procent af kvinderne.

Læs også: Derfor valgte Amela, Ditte og Anne Sofie deres uddannelser

Det må du ikke gøre til en jobsamtale
Kvinder får ulovlige spørgsmål til jobsamtaler. (Foto: All Over)

Det er altså ikke et nyt fænomen, og hver eneste gang peger forskere, eksperter og HR-folk på det samme problem: Børn. Det problem genspejles også i det antal af kvinder, der i stigende grad fortæller, at de bliver stillet ulovlige spørgsmål til jobsamtalerne. Spørgsmål om, hvorvidt der er børn i horisonten. Spørgsmål, som deres mandlige modparter ikke får.

– Det er hamrende ulovligt, alligevel spørger arbejdsgiverne om det. Der er endda kvinder, der sorteres fra og ikke engang kommer til jobsamtaler, fordi de har skrevet, at de bor med deres kærester.

– Jeg råder altid de kvinder, jeg coacher til ikke at skrive på deres CV, at de har en kæreste og bor sammen med ham. Du kan skrive om dine fritidsinteresser, og at du elsker at ses med familie og venner, men nævn ikke kæresten. For i det sekund en arbejdsgiver ser det, vil de ord vægte rigtig meget i vurderingen af dig, afhængigt af den alder, du har, og “risikoen” for, at der er børn på vej, siger Birgitte Baadegaard.

Læs også: Der er (desværre) stadig meget at kæmpe for på kampdagen

Kvinders CV dømmes anderledes end mænd - og det er ikke positivt
Ligegyldigt om I er ved at flytte sammen, prøver at lave børn eller bare har det godt: Fortæl ikke om det i CV’et eller til samtalen, råder ekspert. (Foto: All Over)
En undersøgelse viser, at der er store kønsbias i IT-verdenen.
Kvindelige kodeskrivere får eksempelvis oftere godkendt deres koder, end mænd gør – så længe man ikke ved, at det er kvinder, der står bag koden.

Livmoder blokerer for karrieren

Noget tyder på, at det er et godt råd, for en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2015 viser, at hver syvende kvinde til en jobsamtale er blevet spurgt, om de er gravide eller har planer om det.

Samtidig er 10 procent af de kvinder, der har været til jobsamtale sikre på eller har mistanke om, at de ikke fik jobbet på grund af deres graviditet.

Kommer kvinderne rent faktisk til samtalen, og falder spørgsmålet alligevel, er Birgitte Baadegaard også meget afklaret med, hvilket svar de skal give.

– Jeg siger altid, om uanset om du så hopper som kaniner med din kæreste hver aften, så skal du ikke fortælle, at du vil have børn, hvis de spørger til en jobsamtale, fortæller Birgitte Baadegaard.

Læs også: Klumme: Gider du blande dig uden om min livmoder?

Kvinders karriere bremses af arbejdsgivernes frygt for graviditet og barsel. (Foto: All Over)
I marts 2017 kom det frem, at en mand, der ved en fejl brugte sin kvindelige kollegas emailsignatur, oplevede en markant forskel i måden, hans kunder kommunikerede med ham – fordi de troede, at han var kvinde.
– På den tid, det tog hende, at få dem til at acceptere, at hun kunne sit kram, kunne jeg være halvvejs gennem mine klienter, siger han.

Hvornår bliver barsel positivt?

Ifølge Birgitte Baadegaard er spørgsmålet om graviditet og barsel en kæmpe skævvridning i det danske samfund.

– Der er den her ide om, at karrieren bliver smadret, hvis man tager barsel. Barsel ses som et problem fremfor et kompetencegivende år, hvor du lærer tidsplanlægning, multitasking, empati, opmærksomhedstræning, handlekraft, menneskekendskab – for bare at nævne nogle få styrker. Du skal altså være på arbejdsmarkedet i 65 år, så selv med tre barsler er der grænser for, hvor meget det kan skade, siger Birgitte Baadegaard.

Alligevel viser forskning, at tankerne om fremtidig graviditet og barsel ikke kun forringer kvinders chancer for at få et job. Hvis de har et job, forringer barslen ofte også arbejdsvilkårene for kvinder.

Læs mere: Generation Y på arbejdsmarkedet: Sådan ser cheferne dig

Hvad sker der for uddannelsesloftet?
Kvinder vælges fra på grund af “risikoen” for, at de skal have børn. (Foto: Polfoto).

Undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2015 viser, at 18 procent af kvinder og 7 procent af mænd oplever forringelser i deres arbejdsvilkår op til en barsel, og begge køn oplever negative reaktioner fra ledelsen i forbindelse med en graviditet.

21 procent af mændene har holdt mindre barsel, end de egentlig ville, og 17 procent af kvinderne er sikre på eller har mistanke om, at de ikke er blevet inviteret med til lønforhandlinger på grund af barslen, mens 18 procent af kvinderne er sikre på eller har mistanke om, at de er gået glip af en lønstigning på grund af barslen.

At dette manifesterer sig på arbejdsmarkedet, viser rapporten fra Institut for Menneskerettigheder også. Her fandt man, at 12 procent af kvinderne har oplevet at komme tilbage til andre opgaver efter barslen, og at dette i størstdelen af tilfældene er sket mod deres vilje.

Har du set: 20-årige Marie blev mor og fortsatte studiet – to semestre på én gang

kvinder, karriere, job, arbejde, arbejdsmarked
En balanceret medarbejderstab er godt for bundlinjen, alligevel har mange kvinder svært ved at få en fod indenfor. (Foto: All Over)

Derudover oplevede især kvinder forringede arbejdsvilkår efter en barsel, med mindre ansvar (11 procent), degradering (6 procent) eller færre arbejdstimer (3 procent). Hver syvende kvinde kommer ikke tilbage til samme arbejdsgiver efter barslen.

– Arbejdsmarkedet er nødt til at acceptere, at vi skal skabe et skift i forhold til børn og barsel. For det første føder vi for få børn i Danmark til på sigt at holde produktiviteten oppe – og det er i sig selv skidt – så vi har alene af den grund stærkt brug for en ændret opfattelse af barsel. For det andet er der fortsat langt flere kvinder end mænd, som tager en længere uddannelse og gennemfører den.

– Hvis man som arbejdsgiver vil have fingre i det lukrative segment, er man nødt til at ændre holdning – ligesom samfundet er nødt til det som helhed. Hvilket bringer mig til tredje punkt: Det må snart være slut med at opfatte karriere som en lineær, konstant opadgående kurve – det skaber stress, utilfredshed og mistrivsel, og arbejdsmarkedet mister kvinderne i alt for høj grad. Det er et kæmpe spild af potentiale, og det kan kun gå for langsomt med at få vendt den paradoksale udvikling, slutter Birgitte Baadegaard.

Se mere: Kvinder og mænd med samme uddannelse får ikke lige løn

kvinder, karriere, job, arbejde, arbejdsmarked
Der er behov for nye tanker og indstillinger til køn på arbejdsmarkedet, mener ekspert. (Foto: All Over)

Øvrige kilder: Ugebrevet A4, HK, Dansk Statistik, Djøfbladet, BT, Berlingske BusinessNyt om Arbejdsliv, Kvinfo, Standford University, Yale Scientific, Lønkommisssionen, Cevea, Leadership Psychology Institute, Stanford Business, VG, Computerworld, The GuardianUnconsciouns Bias, European PWN, Morgan McKinley,  Jobfinder, Djøfbladet, Politiken, Independent.

· Mere fra samme kategori ·