Flere kvinder vælger værnepligten
Flere kvinder vælger frivilligt værnepligt, og knap hver femte rekrut er nu kvinde. Det er en positiv udvikling for den mandsdominerede verden, og håbet er, at der kommer endnu flere kvinder til
Hvis din kendskab til militæret og forsvaret stammer fra film som Fury og G.I. Jane, kan du have fået det indtryk, at militæret er et ultra mandsdomineret verden, hvor kvinder ikke er velkomne. Men det er en sandhed med modifikationer, for faktisk gør det danske forsvar en stor indsats for at få flere kvinder til at trække i den armygrønne trøje. Og noget kunne tyde på, at det virker.
I hvert fald hedder knap hver femte værnepligtige nu ikke længere Mads, Peter og Casper, men Mette, Frederikke og Louise. Faktisk er antallet fordoblet siden 2011, og det er vel og mærke gennem frivillig ansøgning om at blive kvindelig værnepligtig. At kvindelige værnepligtige igennem de sidste 3 år fortsat ligger på 18-19 procent, glæder Enrico Schou, som er major og chef for værnepligtssektionen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
– Det er min egen erfaring, at kvinder i nogle situationer tænker anderledes end mænd, og at der kan være en anden indgangsvinkel til løsning af opgaver. Det er blandt andet noget, der kommer til udtryk i internationale missioner, hvor der er behov for at håndtere situationen ud fra lokale kulturelle skikke, hvor mænd ikke har samme påvirkningskraft i forhandlinger. Det giver en ekstra dimension, og muligheder, som ellers ikke ville være til stede, siger han.
Læs om Sarah, der selv valgte at melde sig som værnepligtig her.
Kvinderne gør det af fri vilje
I modsætning til mænd, kan kvinder frivilligt vælge, om de vil aftjene værnepligt eller ej. Derfor hedder det også værneret, når det drejer sig om kvinder. Hvor unge mænd har mødepligt til session på Forsvarets Dag, får unge kvinder tilbuddet. Hvor unge mænd kan tvinges til at aftjene værnepligten, skal kvinderne selv ansøge og kan vælge at lade være, hvis de fortryder. Begge køn skal vurderes på lige fod.
En af årsagerne til, at antallet af kvindelige værnepligtige lå lavt i flere år, skyldes ifølge Enrico Schou, at det tidligere tog meget lang tid, fra kvinderne havde underskrevet aftalen om værnepligtstjeneste, til de rent faktisk kom ind som værnepligtige.
Den lange ventetid fik mange af de kvindelige ansøgere til at falde fra igen. Men en ændring i procedurerne fik klaret problemet, så man ikke tabte de motiverede kvinder på gulvet.
Kvinder fik adgang til Forsvaret i 1962.I 2005 begyndte Forsvaret at invitere unge kvinder til Forsvarets Dag.
Værnepligt for kvinder er frivilligt. Derfor kaldes det værneret.
I 2004 var antallet af kvindelige værnepligtige 126 mod 4738 mandlige – altså 2,6 procent.
I 2015 var det tal steget til 777 kvinder mod 3509 mænd – altså 18,25 procent.
Forsvaret har gennem magasiner, reklamer og hjemmesider gjort en ekstra indsats for at tiltrække kvinder til værnepligt og efterfølgende uddannelse i militæret.
For tre år siden oplevede Norge ikke samme frivillige fremgang i kvindelige værnepligtige som Danmark. Derfor indførte landet obligatorisk værnepligt for norske kvinder i 2015.
Eksperter peger på dansk militærs fokus på ligestilling, som årsagen til populariteten.
– Mændene er forpligtede til at gennemgå sessionshandlingen – uanset om de skal aftjene værnepligten eller ej. Kvinderne kommer af sig selv, fordi de gerne vil være der. En del kvinder benytter sig af muligheden for at indgå en værnepligtsaftale, for at starte i værnepligtsuddannelsen tre til seks måneder efter. Det er en god ordning for de kvinder, der gerne vil benytte sig af værneretten. Jo flere motiverede kvinder og mænd, der søger om at gennemføre værnepligten, desto mindre behov bliver der for at tvinge mænd ind i værnepligten. Man skal dog huske på, at en mand der melder sig frivilligt til værnepligten, også påtager sig pligten til at gennemføre den inden han fylder 32 år, siger Enrico Schou.
Der gøres ikke forskel
Ifølge Enrico Schou, er kvinderne, der søger ind, lige så forskellige, som deres årsager til at søge. Der er dog nogle ting, der går igen.
– For mange handler det om at realisere og udfordre sig selv. Nogen gør det også, fordi de overvejer en karriere indenfor militæret, og det er værnepligten en forsmag på. For andre er det en måde at blive klar til det videre liv som studerende, efter gymnasiet er gennemført. For nogen handler det fortsat om, at ville kvalificere sit CV, da nogen virksomheder ser det som et plus, hvis man har været i Forsvaret, fortæller Enrico Schou.
Men fælles for alle de værnepligtige er også, at de får selvtillid og ikke mindst selvdisciplin. Især for kvinder kan der være point at hente for selvtilliden, efter Forsvaret satte fysisk ligestilling i gang. Det betyder, at kravene til de værnepligtiges fysiske evner er de samme, uanset om de er mænd eller kvinder. For eksempel skal kvinder ikke længere løbe færre kilometer end mændene. Det er ens for alle.
