Læs også:

Close
transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqia+, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, sexologisk klinik, danmark, fordomme, åbenhed, jamie raines, jammidodger, shaaba lotun, essex, england, miinto-kampagne, youtube, youtuber, youtubekanal, transkønnet, forlovet, parforhold, angst, video, åbenhed, vejledning, menstruation, testosteron

Jamie fortæller om sit kønsskifte på YouTube: Folk stiller vilde spørgsmål

Mit liv  | 

Allerede som barn følte Jamie Raines sig som en dreng, selv om han biologisk var kvinde. Med støtte fra venner, familie og kæresten er han i gang med sin transition og deler ud af sine oplevelser – de gode, de dårlige og de pudsige – på YouTube

Da Jamie Raines var barn, vidste han, at han var en dreng. Fødselsattesten viste dog noget andet. Efterhånden som Jamie Raines blev ældre, opdagede han, at de følelser, han havde omkring sit køn, var anderledes fra de jævnaldrende piger, men han tænkte, at det nok ville ændre sig med tiden.

Det skete bare ikke.

I nogle år forsøgte Jamie Raines at tilpasse sig sit biologiske køn, men da han som 16-årig så en film om transkønnede, fandt han ud af, at det var der ikke nogen grund til.

transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqia+, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, sexologisk klinik, danmark, fordomme, åbenhed, jamie raines, jammidodger, shaaba lotun, essex, england, miinto-kampagne, youtube, youtuber, youtubekanal, transkønnet, forlovet, parforhold, angst, video, åbenhed, vejledning, menstruation, testosteron
Jamie fortæller åbent og ærligt om sin transition til mand. (Foto: Miinto)

Læs også: Maria skiftede køn: Jeg ser ikke mig selv som transkønnet – jeg er 100 procent kvinde

Efter en masse research, en masse YouTube-videoer og godt med grublerier, fortalte Jamie et år senere til venner og familie, at han så sig selv som mand og ikke som kvinde.

Med støtte fra sine nærmeste begyndte Jamie Raines sin transition, og den fortælling deler han åbent og ærligt med hele verden på sin YouTube-kanal, Jammidodger.

– Jeg besluttede mig for at starte min kanal, fordi det at se andre dele deres transitioner og oplevelser med det at være transkønnet virkelig hjalp mig. Jeg håbede, at jeg kunne hjælpe andre på samme måde. På samme tid var det en god måde at dokumentere min transition på, særligt de ændringer, testosteronen medførte, fortæller Jamie Raines.

Se mere: HelseMatilde: Kvinder skriver til mig, at de hader mig

Fik menstruation som mand

Jamies YouTube-kanal har eksisteret siden 2011 og har lidt over ni millioner visninger. Jamie deler alt fra sine oplevelser med at tage testosteron til transitionsopdateringer, tanker om angst, akavede situationer som transkønnet, gode udklædninger som par, eller hvordan det føles at få menstruation som mand.

– Jeg synes, det er vigtigt at dele ting, der er lidt tabuiseret. Menstruationer er et eksempel på det. Mange transpersoner oplever det, og det ville virkelig have hjulpet mig at høre en anden transkønnet mand fortælle om det. Derfor vil jeg være den person, der gør det, og med min kanal forsøger jeg at være den person, der taler om de ting, andre ikke taler så meget om, men på en let og sjov måde, siger Jamie Raines.

transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqia+, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, sexologisk klinik, danmark, fordomme, åbenhed, jamie raines, jammidodger, shaaba lotun, essex, england, miinto-kampagne, youtube, youtuber, youtubekanal, transkønnet, forlovet, parforhold, angst, video, åbenhed, vejledning, menstruation, testosteron
Jamie fik selv stor hjælp ved at se YouTube-videoer, hvor andre transkønnede fortalte om deres oplevelser, og han håber, at hans videoer kan gøre det samme for andre. (Foto: Privat)

Se også: Menstruation: Det sker der med din krop (og dit sind!) på en måned

Mange af Jamies følgere fortæller ham, at hans video hjælper dem med at udvide deres horisont, og det gør ham glad. Særligt, når det er pårørende til transpersoner, der føler, at hans videoer giver dem en bedre forståelse. YouTuberen får dog også en del nærgående spørgsmål, og selv om han deler meget, så er der alligevel grænser.

– Det overrasker mig altid, når folk stiller virkelig direkte spørgsmål om meget private ting. Såsom sex, kønsorganer og den slags ting. I de fleste tilfælde starter spørgsmålene med “undskyld, hvis det her er lidt uhøfligt”. Jeg tænker bare, at hvis de ved, at det ikke er høfligt at spørge om, hvorfor gør de det så?

Sexliv og intimitet er nogle af de ting, Jamie ikke går i detaljer om. Årsagen er, at ting som sex er meget individuelt, uanset om du er transkønnet eller ej, og så er det også rart, at nogle ting er private, når man deler så meget af sit liv, som Jamie Raines gør.

transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqia+, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, sexologisk klinik, danmark, fordomme, åbenhed, jamie raines, jammidodger, shaaba lotun, essex, england, miinto-kampagne, youtube, youtuber, youtubekanal, transkønnet, forlovet, parforhold, angst, video, åbenhed, vejledning, menstruation, testosteron
Jamie deler alle aspekter af sin hverdag på sin YouTube-kanal. (Foto: Miinto)

 

De startede som veninder …

Ud over Jamie Raines er der en anden person, der ofte figurerer i de mange videoer, han udgiver på sin YouTube-kanal: Kæresten, Shaaba Lotun.

Shaaba og Jamie Raines mødte hinanden som teenagere, før Jamie begyndte sin transition. Med tiden blev de bedste veninder. Da Jamie Raines erkendte, at han var en mand, var den person, han var allermest nervøs for at fortælle det, Shaaba. Shaaba kom nemlig fra en religiøs og striks familie, og Jamie Raines frygtede, at hans transition ville være enden på deres venskab.

– Da jeg skulle fortælle Shaaba det, var vi alene i et skur ude i mine forældres have. Jeg sagde til hende, at jeg var “T’et” i “LGBT“. Jeg tænkte, at det var en god måde at sige det på. Problemet var bare, at Shaaba ikke vidste, hvad T’et stod for, fortæller Jamie Raines.

Læs også: LGBT+: Hvad betyder de mange bogstaver og begreber inden for køn og seksualitet?

transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqia+, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, sexologisk klinik, danmark, fordomme, åbenhed, jamie raines, jammidodger, shaaba lotun, essex, england, miinto-kampagne, youtube, youtuber, youtubekanal, transkønnet, forlovet, parforhold, angst, video, åbenhed, vejledning, menstruation, testosteron
Der er visse ting, som Jamie Raines ikke deler med sine YouTube-fans. (Foto: Miinto)

Se også: Direktør i GirlTalk: Unge glemmer, at de har værdi, selv om de er uperfekte

Da Jamie Raines endelig fik sagt til Shaaba, hvad det egentlig var, han prøvede at sige, blev alle hans bekymringer om hendes reaktion bragt til skamme, for Shaaba var støttende lige med det samme. I takt med at Jamie Raines kom længere og længere ind i sin transition, blev venskabet til mere, og de to blev forelskede.

– Vi var altid tætte, men der var ikke nogen romantiske følelser, før jeg begyndte min transition. Men efter jeg havde fortalt det til mine nærmeste, gik det op for mig, at mine følelser var mere end venskabelige, og med hjælp fra lidt alkohol til en halloween-fest fortalte jeg Shaaba om mine følelser. Vi talte om det efterfølgende og besluttede os for at give det et forsøg.

Ikke den ideelle svigersøn

Fordi Jamie Raines og Shaaba har været sammen siden deres teenageår, har det ikke kun været Jamies transition. De to har fulgtes ad gennem hele forløbet. De har løbende talt om deres følelser, og hvordan den anden kunne tilpasse sig, og Shaaba har været med til alle Jamies lægeaftaler under transitionen og passede ham, efter han fik fjernet brysterne.

Selv om Jamie Raines ikke havde behøvet at bekymre sig om at fortælle Shaaba, at han var transkønnet, så var de bekymringer, han havde om Shaabas familie mere velbegrundede.

transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqia+, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, sexologisk klinik, danmark, fordomme, åbenhed, jamie raines, jammidodger, shaaba lotun, essex, england, miinto-kampagne, youtube, youtuber, youtubekanal, transkønnet, forlovet, parforhold, angst, video, åbenhed, vejledning, menstruation, testosteron
Jamie Raines har været sammen med sin kæreste, Shaaba, siden de var teenagere. (Foto: Miinto)

Læs også: Klumme: Min kæreste er muslim, og jeg er træt af folks fordomme

– Shaabas mor og papfar var meget imod, at Shaaba havde kærester, før hun var færdig med universitetet. De havde også en ide om, hvilken type fyr, Shaaba ville finde sammen med – en, der eksempelvis var fra samme kultur. Så da de opdagede, at hun var i et forhold som 17-årig med en person, som ikke engang var tæt på at være den, de havde forestillet sig, så blev de meget oprevede, fortæller Jamie Raines.

Der var flere år, hvor tingene ikke var gode mellem det unge par og Shaabas forældre, men det er heldigvis ændret med tiden, og i dag er Shaabas forældre bare glade for, at Shaaba og Jamie er lykkelige sammen, og tidligere i år faldt Jamie på knæ, og Shaaba sagde ja til at gifte sig med ham.

Ingen rejse er nem

Det er seks år siden, Jamie Raines begyndte sin transition. Når man spørger ham, om det er noget, der påvirker hans hverdag, er svaret både og.

– På sin vis er det hele mit liv, på grund af mit studie (Ph.D. i udvikling og velbefindende for transkønnede mennesker, red.) og mine YouTube-eventyr. I forhold til, hvordan jeg føler, eller hvordan jeg lever mit liv, er det ikke rigtig noget, jeg tænker på. Det spiller selvfølgelig stadig en stor rolle i mit liv, men 99 procent af det er positivt, siger Jamie Raines og uddyber:

– Det eneste, der virkelig påvirker mig, er, at det er en lang og indviklet proces at få ændret min fødselsattest, og så er der det med at kunne få børn en dag, men det er en anelse mere kompliceret.

Ifølge Jamie Raines findes der ingen transitioner, der er lige ud ad landevejen. Uanset hvad, er det en rejse med op- og nedture, når man skal fortælle det til sine nærmeste, vente på hormonbehandlingerne og reaktionerne fra omverdenen. Alligevel synes Jamie Raines, at han har været heldig, fordi han har haft så mange støtter i sin proces.

– Så snart jeg begyndte at leve som en mand og tog navnet Jamie, følte jeg mig som mig selv, men det var den fysiske del af transitionen, der gjorde, at jeg følte, jeg så ud, som jeg skulle, og gjorde, at jeg var mere tilpas med mig selv.

transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqia+, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, sexologisk klinik, danmark, fordomme, åbenhed, jamie raines, jammidodger, shaaba lotun, essex, england, miinto-kampagne, youtube, youtuber, youtubekanal, transkønnet, forlovet, parforhold, angst, video, åbenhed, vejledning, menstruation, testosteron
Jamie Raines er selv meget glad for den støtte, han har fået fra familie, venner og kæreste. (Foto: Miinto)

Håber på at hjælpe andre

Han håber selv på, at han kan hjælpe andre med sine YouTube-videoer, der både handler om trans-emner og flere andre ting. For at sprede budskabet er han også gået sammen med shoppingsitet Miinto i kampagnen Find Yourself, der hylder diversitet.

– Jeg elsker budskabet om at finde sig selv, og at Miinto bruger transpersoner som modeller for at trænge igennem med budskabet. En af grundene til, at jeg valgte at være med i kampagnen, var også for at vise, at det at være transkønnet bare er endnu en måde at være på, og det er der ikke noget galt i.

Jamie Raines oplever en stille ændring i attituden over for mennesker, der er LGBTQIA+, og at det blevet mere uacceptabelt ikke at acceptere andre. Han mener dog stadig, at det halter lidt med forståelsen omkring det at være transkønnet.

– Folk kan godt være mere åbne og villige til at lære om andre mennesker og tanken om, at det er helt okay, at vi ikke er allesammen er ens. At være LGBTQIA+ skader ikke nogen, det truer ikke nogen, og det er ikke forkert. Prøv at være åben, og selv om du måske ikke accepterer det lige nu, så giv det et forsøg. Bare det at du lærer noget mere og noget nyt er et skridt i den rigtige retning.

Se videoen med Jamie Raines og Shaabas tur til København i forbindelse med Miinto-kampagnen:

Går du selv med tanker om, at du er transkønnet, har Jamie Raines også nogle ord med på vejen til dig:

– Tag tingene i dit eget tempo, og stol på dine følelser. Du har ikke travlt med at finde ud af det hele, eller fortælle folk om det. Det at gå med tanker om at være transkønnet kan være en meget forvirrende tid, og det er ikke alle, der vil acceptere dig eller forstå dig, men der vil være mennesker, der støtter dig og er der for dig. Sørg for at have så mange af dem som muligt omkring dig, også selv om de mennesker kun kender dig online eller fra støttegrupper.

transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqia+, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, sexologisk klinik, danmark, fordomme, åbenhed, jamie raines, jammidodger, shaaba lotun, essex, england, miinto-kampagne, youtube, youtuber, youtubekanal, transkønnet, forlovet, parforhold, angst, video, åbenhed, vejledning, menstruation, testosteron
Jamie råder andre transkønnede til at stole på deres følelser. (Foto: Miinto)

· Mere fra samme kategori ·