Læs også:

Close
paul manafort, michael flynn, donald trump, vladimir putin, putin, rusland, usa, amerika, amerikansk valg, præsidentvalg, præsident, valg, politik, udland, hillary clinton, email, fbi, james comey, fbi-chef, fyring, dække, russiske forbindelser, russer, hacker, hackede emails, demokrater, republikanere

EVENING NEWS: Snart kan russerne nemmere banke koner og børn

Nyheder  | 

Snart kan russerne nemmere banke koner og børn · Celine Dion kommer til Danmark · dødstal stiger efter lavine · Trump varsler mur mod Mexico og immigrationsstop · Trump chokerer med fornyede anklager om valgsnyd og påstande om dokumentation

Nyhedsredaktør Camilla Falkenberg har udvalgt eftermiddagens vigtigste nyheder til dig.

Snart kan russerne nemmere banke koner og børn

Snart kan vold i hjemmet ikke længere være kriminelt, men i stedet en “administrativ forseelse”. Det har Dumaen i Rusland vedtaget med 368 stemmer for og én imod i deres første behandling af en ny lov. Det skriver Politiken.

Lovforslaget vil gøre det mindre risikabelt for mænd at banke deres hustruer og mindre risikabelt for forældre at slå deres børn.

I dag kan voldsmanden idømmes op til to års fængsel. Vedtages den nye lov, som mange forventer, at den gør, vil vold i hjemmet betragtes som en “forseelse”, så længe det ikke fører til en hospitalsindlæggelse. Gør det ikke det, vil volden kunne resultere i maksimalt 15 dage i arresten og en bøde et sted mellem 580 og 3.500 danske kroner.

Lovforslaget blev ved førstebehandlingen i Dumaen for to uger siden vedtaget med 368 stemmer mod en. I dag skal det til andenbehandling og muligvis også tredjebehandling i Dumaen, før det sendes videre til parlamentets overhus og derefter til præsident Vladimir Putin.

– Det er vigtigt for os, at der ikke sker nogen indblanding i familien. Det er vigtigt for os, at disse spørgsmål opfattes af samfundet på en sådan måde, at staten skaber forudsætninger for at etablere stærke familier, siger Dumaens formand, Vjatsjeslav Volodin, ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Han tilføjer, at der samtidig bør være en beskyttelse mod vold i familien, og at det derfor er nødvendigt med en dialog, som allerede føres.

Kritikerne af lovforslaget siger, at det vil bagatellisere vold, mens tilhængerne mener, at den nuværende lovgivning giver staten for meget råderum over privatlivet, og at det er urimeligt, at moderat vold i hjemmet kan straffes hårdere end vold uden for hjemmet med den nuværende lov.

En undersøgelse fra 2011 viser, at 20 procent af alle russiske kvinder mellem 15 og 44 år har været udsat for fysisk vold fra deres partner mindst én gang i livet. Der er også tal i den russiske debat, der siger, at et sted mellem 9.000 og 14.000 kvinder hvert år dør i Rusland som følge af vold i hjemmet, men tallene er ikke bekræftet i officiel statistik.

Snart kan russerne nemmere banke koner og børn. Lovforslaget behandles i Dumaen, inden det sendes videre til endelig godkendelse ved præsident Putin. (Foto: Polfoto)

Frem med dine kleenex, Céline Dion kommer til Danmark

Den canadiske verdensstjerne Céline Dion giver koncert i Danmark. Det er den nye Royal Arena i København, der har hevet balladernes dronning til sin scene, hvor hun vil spille for sine danske fans den 15. juni i år.

Det er otte år siden, at sangerinden var i Danmark med Taking Chances-turnéen, der blev en af verdens mest indtjenende turnéer, og sangerinden fortæller, at hun glæder sig til at se sine europæiske fans.

– Jeg glæder mig så meget til at komme tilbage til Storbritannien og Europa til sommer, disse skønne byer, hvor jeg har så mange smukke minder, og jeg er virkelig spændt på at komme tilbage og se alle mine fans igen, siger Céline Dion ifølge DR i en pressemeddelelse.

Dion har trods sine kun 48 år allerede en glorværdig karriere bag sig. Hun har vundet fem grammyer, fået en Oscar for to af sine sange, solgt mere fend 250 millioner album, og hun modtog en Diamond-pris som den bedste sælgende kvindelige performer nogensinde i 2004.

Billetsalget starter 3. februar.

Frem med dine kleenex, Celine Dion kommer til Danmark. (Foto: All Over)

 

Dødstal stiger efter lavine

I alt 23 er fundet døde, efter en lavine ramte et hotel i Abruzzo i Italien i sidste uge. Der er stadig seks personer, der savnes. Det skriver Ritzau.

Der er 11 gæster og ansatte på hotellet, der har overlevet lavinen. Lørdag blev de seneste overlevende fundet, og håber svinder derfor for, at man finder flere i live.

Lavinen blev udløst efter flere snestorme og kraftige jordskælv i området. Gæsterne på hotellet ville gerne hjem, men vejene var blokeret af flere meter sne. Mange af gæsterne stod udenfor hotellet og ventede på transport væk fra stedet, da lavinen ramte.

Hotellet blev flyttet ti meter, og mange af rummene blev fyldt med murbrokker, sne og is. De fleste af gæsterne stod nær hotellets indgang, da ulykken skete. De ventede på transport væk fra stedet efter de kraftige jordskælv i området.

Flere døde efter lavine væltede ned over et italiensk hotel. (Foto: Polfoto)

Trump varsler om mexicansk mur og immigrationsstop

Det forventes, at Donald Trump vil underskrive dekreter, der vil sætte en stopper for invandringen i USA. Det ser også ud til, at Trump vil gøre alvor af sit valgløfte om at bygge en mur mellem USA og nabolandet Mexico.

Derudover vil han begrænse flygtninges adgang til USA, og reglerne for opholdstilladelser skal strammes for mennesker fra lande i Mellemøsten og Afrika, heriblandt Irak, Iran, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen.

Det forventes også, at Trump vil demontere Obamas Deferred Action for Childhood-program, som blev indført i 2012 og tillader mere end 750.000 illegale indvandrere, der er kommet til USA som børn, at leve i landet uden frygt for at blive udvist.

Det skriver The Washington Post, CNN, Politiken, DR.

Trump indfører global mundkurv om abort, stopper handelsaftale og bliver sagsøgt. (Foto: Polfoto)

 

Trump mener, at der blev snydt ved valget, som han vandt

Derudover siger præsidenten, at han ligger inde med oplysninger om, at der foregik valgsnyd ved det nyligt overståede præsidentvalg, som Trump vel at mærke vandt. Trump mener, at op til fem millioner har stemt ulovligt til valget.

Både demokrater og republikanere er rystede over præsidentens udmelding, der kom til en reception med Kongressens ledere tirsdag.

Trump vandt ellers en efter amerikanske standarter sikker sejr med 304 valgmandsstemmer mod Clintons 227. Der er derfor ikke nogen tvivl om, at Trump vandt valget. Men han vandt ikke flest personlige stemmer – det gjorde Clinton med 2,8 millioner flere stemmer. Sagen bliver ikke mere speget af, at Trumps talsmand Sean Spicer har sagt, at Trump har beviser for valgsnyd.

Senator Lindsey Graham er rystet og direkte i sin kritik af præsidentens påstande:

– Jeg har ikke set noget, der beviser det, og hvis præsidenten har beviserne, så skal han fremlægge dem. Det er selve demokratiet, der her er på spil.

Graham understreger, at man ikke leger med den slags påstande – slet ikke når man er præsident.

– Hvis ikke han holder op med det her, så underminerer han som person præsidentembedet, og folket mister tilliden til ham, siger Graham.

Sagen er problematisk, fordi det ikke kun er et spørgsmål om præsidentvalget, men hele det amerikanske valgsystem, hvis påstandene viser sig at være rigtige. Derfor er det alvorlige anklager, præsidenten kommer med, og flere opfordrer ham nu til at fremlægge de beviser, han siger, han har.

· Mere fra samme kategori ·