Sisse gik fra krigsjournalistik til yoga: Soldaterne synes, det er megahårdt

Sisse Jensen Dall er yogalærer for fodboldsholdet FCK. Hun forsøger at finde flow i hverdagen og kan ikke lide, når tingene bliver alt for zen-agtige. Og så er hun tidligere krigsjournalist

Gennem hele sit liv har Sisse Jensen Dall stræbt efter at nå sit eget fulde potentiale, og hun har ikke været bange for at skifte spor i sin søgen efter det sted, hvor hun føler, at hun giver alt, hvad hun har.

– Jeg føler egentlig bare, at man spilder livet, hvis ikke man udlever sit fulde potentiale. Det har optaget mig hele livet, og jeg har prøvet at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg tror, at der er mange, der tænker; Hvad er det, jeg vil? Hvor passer jeg ind? Så hopper man på en uddannelse og finder ud af, at det var måske ikke lige det, man ville alligevel, siger Sisse.

Den indstilling har ført hende fra statskundskab til NGO-arbejde, krigsjournalistik i Helmand og nu til herre i egen konsulentvirksomhed, hvor hun underviser sportsfolk og almindelige dødelige i yoga, skriver bøger og laver videoer til sitet yogavivo.

Læs også: Tre lette øvelser i mindfulness, som du kan lave med det samme

Søger efter potentialet

Livet har indtil videre taget Sisse vidt omkring. For hende handler det om at optimere sig selv, fysisk og psykisk for at nå et sted, hvor tingene fungerer og bare kører – er i flow. Derfor er hun begejstret for yoga.

– Yoga giver sindsygt meget mening for mig, fordi krop og sind hænger sammen. Det, vi spiser påvirker vores krop, som påvirker vores hjerne, hormoner og så videre, som igen påvirker vores humør, så for mig er det umuligt at skille dem ad, forklarer hun.

Når din krop har det godt, skaber du de bedste forudsætninger for dig selv.

– I sportsverdenen kalder man det runners high, og hvis du nogensinde har prøvet det, hvilket de fleste har, så er det der, hvor du tapper ind i noget, er i flow, alting spiller, er ubesværet og uden anstrengelser. Det er der, hvor man når sit fulde potentiale. Du kan ikke være i flow hele tiden, men da jeg begyndte til yoga, så jeg flere glimt af det. Jeg er nok ikke det, som mange opfatter en klassisk yogapige, forklarer Sisse.

Hun fortsætter.

– Vi vil alle sammen gerne nå et sted, hvor vi er allergladest og lykkelige, og uanset om du er sportsudøver, mor, chef, eller hvad fanden du er, så har du et kæmpe potentiale, som for mange ikke kommer rigtigt frem, fortæller Sisse.

Læs mere: Tarmene har afgørende betydning for din sundhed

Blev yogi i militæret

Siden hun var helt lille, ville Sisse være krigsfotograf. Det skiftede senere til krigsjournalist og efter en deroute til statskundskab og NGO-verdenen, blev Sisse ansat i Forsvaret. Der blev hun i seks år. Først som civilansat, og siden som presseofficer. Det var i løbet af sit sidste år i trøjen, at hun for alvor opdagede yoga.

– Jeg var lige blevet gift. Jeg var udstationeret i Helmand og min mand et andet sted. Vi havde svært ved at se hinanden i et år, og det stressede mig. Jeg ledte efter en måde at håndtere tingene på og opdagede yoga. Jeg begyndte at gå helt vildt op i det, og jeg mediterede hver morgen i min POD (et lille “telt”, som er ens private rum på udsendelser red.) for at få ro på, siger Sisse.

Efter lidt tid tænkte Sisse, at det måske kunne være noget for soldaterne, som hun var udsendt med.

– Jeg vidste slet ikke, hvad jeg lavede, men soldaterne var vilde med det og syntes, det var mega hårdt. Det var altså mænd, der normalt tog 120 kilo i bænkpres, men rystede og svedte ved yoga. Det var også rigtig godt, når vi skulle slappe af. De var pressede oven i hovedet, det var jeg jo også selv. Der hjalp meditationen, fortæller Sisse.

Se også: Flere kvinder vælger værnepligten

Krig skruer op for verdens farver

Da Sisse kom hjem fra Helmand, tog hun yogalæreruddannelsen. Det var en markant anderledes oplevelse, end den hverdag hun var kommet hjem fra.

– Det blev meget fluffy lige pludselig. Det skete ofte, at der var nogen, der græd under yogauddannelsen, og det var en meget anderledes oplevelse end i forsvaret. Til at starte med var det meget spændende, men det kunne også være lidt for meget en gang imellem for mig. Og nogle gange gange, når jeg har lavet for meget yoga, får jeg stadig virkelig lyst til at tage til Irak.

Selv om hun var glad for at være hjemme, var det stadig en flad fornemmelse at være væk fra basen.

– Når du er udsendt, er relationer bare intense. Man bliver bedste venner med nogen, man lige har mødt. Man fortæller dem de inderste og mest intime ting, som man aldrig ville fortælle herhjemme. Når jeg var udsendt, var alle ting i farver. Herhjemme er det hele bare så fladt og gråt en gang imellem. Jeg savnede noget at kæmpe for. Men man skal jo ikke kun føle, at man lever, når man er i krig. Jeg ville gerne finde evnen tappe ind i noget, hvor der var farver og flow, også selvom jeg var hjemme.

Se også: Respekter din krop med bæredygtige træningsvaner

Sportsfolk har også noget at miste

Sisse er indbegrebet af den konstante søgen efter balance. Hun er gået fra krigsjournalistik til yoga. Hun underviser hårdt pumpede fodboldfyre, hvor hun er den feminine størrelse i en mandeverden.

– Det var megafedt at læse statskundskab. Jeg elskede det, og jeg elsker at skrive. Jeg synes også, at det var vildt fedt at arbejde for forsvaret, indtil det ikke var sjovt mere. Det var meget konkret – en mandeverden. Det kunne jeg godt lide, men der manglede også bare noget. Men der manglede også noget i den mere kvindelige yogaverden, fortæller Sisse.

Sisse besluttede sig for at skrive til alle de fodboldklubber, hun kunne komme i tanke om. FCK svarede hende inden for en halv dag. Yogalæreren og krigsveteranen fik en time til at bevise sit værd, og har arbejdet i fodboldklubben lige siden. Det er snart tre år siden.

– Jeg har aldrig gået op i fodbold, og jeg anede intet om det. Men da jeg begyndte at arbejde i FCK og kom til kampene, kunne jeg se, at selv om det foregår på en fodboldbane, og man ikke slår hinanden ihjel, så foregår der stadig den samme dynamik som i krig, siger Sisse.

Hun uddyber:

– Der er mange følelser på spil i fodbold, fordi vi er bygget til at kæmpe for ting. I dag skal vi jo ikke engang kæmpe for at få mad på bordet. Så det er enormt konkret at undervise sportsfolk i yoga, fordi jeg kan mærke, at de har noget på spil.

Læs mere: Jeg droppede fitnesspigerne for plus size-gudinderne på Insta og fik det meget bedre

Bowspring Yoga

Som ved så mange andre ting, er Sisse gået sin egen vej ved yoga. Hun underviser ikke i den klassiske slags yoga, men i en yogaform, der hedder Bowspring.

– I Bowspring arbejder man ud fra teorien om, at kroppen hænger sammen i indvendigt i kæder bundet sammen af fascier (bindevæv). I modsætning til klassisk yoga strækker man ikke helt ud, og man står ikke stille, når man laver Bowspring. Det foregår med bøjede knæ, og man står og pulserer i dynamiske bevægelser, forklarer Sisse.

Ifølge Sisse er træningsformen især god, hvis man ikke er den smidigste person i verden, og så er Bowpring godt til at forbinde sjæl og krop.

Crossfitteren og fitnessentusiasten – Yoga for Sportsfolk-sekvens

Du kan være med

Sisse har både skrevet bogen “Yoga for sportsfolk – vejen til en bedre præstation”, der trods sin titel er for alle, også dem, der ikke løber en Ironman, og så er hun en del af streamingtjenesten yogavivo, hvor hun underviser i Bowspring. Hun vil også lave videoer til MY DAILY SPACEs læsere, så du nemt har adgang og kan komme i gang med din træning.

– Det er ikke altid, at man har tid til at komme ud af døren for at komme ned og træne. Danskere bliver bare mere og mere stressede. Depression er den mest almindelige folkesygdom her i landet i 2020. Så det kunne være fedt, hvis man kunne gøre noget, der kunne stoppe den negative udvikling. Jeg har selv svært ved at nå det hele. Jeg laver Bowspring et kvarter hver morgen. Det holder mig i ret god form.

Sisse forklarer, at der er en livsfilosofi flettet ind i træningen;

1. Man skal tage selvansvar. Der er ingen andre, der gør det for dig. Tager du ansvar for din krop vil du se, at andre ting bliver lettere for dig, såsom beslutningen om at spise sundere.
2. Nærvær, tilstedeværelse og mindfullness er vigtigt. Det handler det om at være til stede i nuet, for dig selv, for verden og menneskerne omkring dig.
3. Det sidste er medfølelse. Over for dig selv og for andre. Det kommer efter alt det andet. For det, der ofte sker, er, at man synes, det er synd for en selv. Så ender man på sofaen med en pose chips eller tager andre usunde valg.

Se her: Luises krop lukker ned om vinteren

Og så er der det med taknemmeligheden.

– Sammenlignet med andre i verden har jeg det ret godt. Jeg bor i en fin lejlighed, jeg har et barn, får mad hver dag, og jeg har en masse muligheder. Der er stadig mange dage, hvor jeg er møgunge-agtig, og vil have det alle de andre har, men det er blevet mindre, siden jeg er begyndt at være mere taknemmelig, fortæller Sisse.

For at blive bedre til det med taknemmeligheden remser hun hver dag en taknemmelighedsliste op for sig selv. For eksempel, når hun er nede og købe bananer:

– Noget så simpelt som at kunne købe en banan i Netto. Jeg er helt vild glad for, at der var nogen, der havde plukket de der bananer fra træerne, lagt dem i en kurv, kørt dem hen et sted, har sejlet en båd over, kørt dem til Netto, hvor de er blevet lagt på plads, så jeg kunne købe dem. Fuck, hvor er der mange, der skal involveres i, at jeg får de ting, jeg godt kunne tænke sig. Tak til alle dem.

Har du set: Mine bøger er erotiske, fordi livet er erotisk