Luises krop lukker ned om vinteren

Luise Bekker er kendt for sit lyse sind og sociale væsen. Men det er kun i sommermånederne. For når kalenderen når oktober, går Luises krop i vinterhi. Hun har nemlig vinterdepression, ligesom hver tiende dansker

Når dagene bliver mørke, går Luises krop i vinterhi og vågner ikke rigtig op igen, før foråret kan mærkes i luften.

– Jeg har haft det sådan i mange år. I de lyse perioder er jeg sprængfyldt med energi, træner, mødes med mine venner, kollegaer og familie og går ud. Når oktober rammer forsvinder lysten til de her ting mere og mere, indtil jeg når januar og ingenting gider og kan, fortæller Luise.

Hun har nemlig vinterdepression.

– Fra oktober til marts er jeg nede, træt og har ingen energi. Første gang, det ramte mig, kunne jeg ikke forstå, hvad det var, og da jeg kom til marts og april, fik jeg det markant bedre. Jeg kunne ikke forklare, hvad der var sket. Da jeg nåede juni, kunne jeg slet ikke huske, hvordan jeg havde haft det om vinteren. Så gik der fire måneder, og så var jeg nede igen. Det er et klart mønster, fortæller Luise.

Læs også: Optimer morgenrutinen: Sådan bliver du hurtigere klar om morgenen

Jo værre vejr, jo værre vinterdepression

Luises vinterdepression starter som regel i oktober eller november, alt efter, hvordan vejret er op til vintermånederne, og hvor lang tid der går, før det dårlige vejr sætter ind. Så bliver hun trist og træt, og det påvirker hendes dagligdag voldsomt i vinterhalvåret.

– Hvis jeg ikke er opmærksom, kan jeg ikke overskue sport, har ikke energi til at tænke over min kost og spise ordentligt. Så bliver jeg endnu mere træt, fordi jeg ikke får motion eller spiser ordentligt. Det bliver bare en nedadgående spiral, siger Luise.

Det påvirker også Luises forhold til sine venner og veninder, fordi hun mister energien, når hun er vinterdepressiv.

– Det gør noget ved mit sociale liv, når jeg skal til fest, at folk bliver skuffede over, at jeg enten går lidt før eller ikke kan, fordi jeg bliver nødt til at prioritere tidspunkter i løbet af ugen, hvor jeg bare skal hjem og stirre lidt ud i luften. Det skal jeg ikke i sommerhalvåret. Og det er ikke, fordi jeg pludselig bliver introvert, det er en energiløshed, der rammer mig.

Udover vennerne kan Luise også mærke en forandring i sig selv på jobbet. Koncentrationen svækkes, og den ellers energiske journalist har sværere ved at holde gejsten oppe.

– Helt generelt bliver jeg sløjere om vinteren, også når jeg er på arbejde. Det sætter sig på min selvtillid og mit mod. Det er bare sværere at sætte gang i tingene og tage sig sammen. Heldigvis har jeg mødt meget forståelse fra mine chefer. Det er mere mennesker i dagligdagen, der mener, at vinterdepression er noget, jeg har fundet på i mit eget hoved.

Læs også: Send mere risalamande og adventsdiller

Antallet af registrerede depressioner boomer i oktober

Men noget kunne tyde på, at det ikke er noget, Luise har fundet på i sit hoved. Et nyt dansk registerstudie viser, at overgangen til vintertid medfører et boom i antallet af depressioner herhjemme.

Registerstudiet er baseret på 18 års data og fastslår, at antallet af mennesker, der får diagnosen depression, stiger med otte procent i månederne efter, at vi sætter urene en time tilbage.

– Det er almindeligt kendt, at nogle mennesker får såkaldt vinterdepression i løbet af vinteren, men at der ligefrem sker et hop i antallet af depressioner efter overgangen til vintertid, det er ny viden, siger lektor Søren D. Østergaard fra Aarhus Universitetshospital til Dagens Medicin.

Han uddyber:

– Skiftet har simpelthen i sig selv en indvirkning på risikoen for depression.

Læs også: Klumme: Jeg blev ikke mere tjekket af at fylde 30

Lys, lys og mere lys

Gennem årene har Luise efterhånden fundet ud af, hvad der virker for hende. Hun har læst bøger og snakket med sin læge om det, og da vinterdepression som sådan ikke kan helbredes, er svaret ofte det samme – lysterapi.

Derfor sidder Luise foran en lampe i en halv time hver morgen.

– Det er noget, jeg prioriterer, fordi jeg er nødt til det. Det giver mig mere at stå tidligt op og glo ind i lampen end at sove længe. Når jeg skal møde klokken ni på arbejdet, står jeg stadig op ti over syv og kan ikke snooze, for jeg skal ind at sidde. Så laver jeg en lækker morgenmad, og så sidder jeg og hygger med det. Det kan virke omsonst, fordi der ikke er instant pay off, men gør jeg det hver dag i to måneder, så betaler det sig altså, forklarer Luise.

Og så handler det også om at komme ud i dagslyset og den friske luft:

– Mit arbejde gør, at jeg nogle gange arbejder om aftenen. Så sørger jeg for at komme udenfor i løbet af dagen. Er jeg på arbejde i dagstimerne, tager jeg et kvarters pause, hvor jeg står udenfor og får noget lys.

Se også: 12 tips til at rejse på budget

Hver tiende rammes

Vinterdepression er ikke en officiel diagnose i Danmark, men kendes fra det amerikanske diagnosesystem. De første beskrivelser af vinterproblematikken er kun omkring 30 år gamle.

Fagfolk mener, at omkring fire procent af befolkningen lider af en decideret vinterdepression, imens hver tiende dansker oplever symptomerne på vinterdepression i efterårs- og vintermånederne.

Det er symptomer som træthed, der ikke bare forsvinder efter en lur, tristhed, nedsat lyst til sociale aktiviteter, en større appetit og vægtøgning. Følelsen af ikke at slå til og være utilstrækkelig er også til stede, fordi man ikke orker nogen ting på grund af trætheden.

Læs også: 10 bud på den perfekte vinterdate

Brace yourself, winter is coming

Sidste vinter var rigtig god for Luise. Hun sad hver eneste morgen foran lampen, tog en instruktøruddannelse, der gjorde, at hun kom ud af huset og fik en masse motion. Hun tog også på ferie til Kroatien i september og igen til Sri Lanka i januar.

Alt sammen tiltag, der hjalp gevaldigt på det triste vinterhumør i 2015. Men vinterhalvåret ser anderledes negativt ud for den unge kvinde i år.

– Den er ret slem i år og startede tidligt. Jeg har tit lyst til at sove og har ikke lyst til at se andre mennesker. Jeg har sagt til min kæreste, at han skal forberede sig på, at det kan blive slemt i år. Han har kun oplevet mig sidste år, hvor det gik godt, fortæller Luise.

Og mens vi andre forbereder os på jul den 24. december, er julegaveindkøb og planlægning bare endnu en faktor at tage hensyn til i energiregnskabet. I stedet fejrer Luise den 21. december, hvor tiderne skifter og de lysere tider igen er på vej tilbage.

Hun gør nu flere ting for at komme nogenlunde gennem de kolde måneder.

– Jeg planlægger, at jeg skal tidligt op og har tid til at sidde at glo ind i min lampe. Jeg skal også kigge i min kalender og planlægge dage, hvor jeg kan være træt. Hvis jeg har planer i weekenden, skal der ikke laves planer mandag og tirsdag, for der er jeg for træt.

Hun uddyber:

– Jeg har forberedt min kæreste på, at jeg går tidligt i seng, og at han ikke skal lokke mig til lige at se et til afsnit af vores serier. Det kan godt være, at jeg ikke er megatræt, men jeg skal sove i otte timer. Han synes ikke, at jeg er slem, men han ved, at hvis jeg er træt og bider lidt af ham, så er jeg totalt nede i energi, fortæller Luise.

– Jeg har bare sagt til ham, “brace yourself, winter is coming”, og det tager han pænt.

Læs også: Når man er for stor til normalt tøj og for lille til plus size