
Optimer morgenrutinen: Sådan bliver du hurtigere klar om morgenen
Det kan godt være ekstra svært at komme ud af sengen en kold og mørk efterårsmorgen. Vi har derfor samlet fem tips til, hvordan du kan spare tid om morgenen
Dette er survivalguiden til dig, der er glad for at snooze om morgenen.
Op med håret
Bad, hårvask, -tørring og -sætning er lidt tidskrævende. Vask derfor dit hår om aftenen og tag et hurtigere morgenbad.
Selvfølgelig er du nødt til at gøre noget ved morgenhåret, da vi alle ikke kan vågne op lige som Beyoncé … FLAWLESS. Sæt det op i en knold, eller flet det. Personligt snor jeg altid mit hår på dårlige hårdage. Vasker du hår om aftenen, kan du flette dit fugtige hår og stå op med et flot fald i håret.
Læs også: Jeg sagde GODMORGEN, frøken B-menneske!

Tænk forud
Tøjvalg kan være noget af det, som tager længst tid om morgenen, og du kan ende med at have hevet alt ud af skabet i den paniske tøjkrise. Vær på forkant, tjek vejrudsigten, og planlæg dit outfit aftenen inden.
Sørg også for at pakke din taske og lave din madpakke, så du nærmest er klar til at gå ud af døren, som du står op.
Få gode idéer her: Inspiration til madpakken

Glem ikke morgenmaden
Lad være med at droppe morgenmaden, selv om det kan virke fristende. Her handler det igen om at tænke forud. Du kan for eksempel lave en lækker chiagrød, der kan stå i køleskabet natten over, eller måske noget, du kan spise på vejen.
Prøv for eksempel: Opskrift på vegansk og virkelig velsmagende chiagrød
Eller: Chiagrød med bær
Mindst lige så vigtigt: Gør klar til morgenkaffen, så du bare skal tænde for maskinen.

Læs også: Analyse: Især unge kvinder skipper morgenmaden
Multifunktions-makeup
Bare fordi du har brugt minimal tid om morgenen, så behøver du jo ikke se sådan ud. Her bliver BB- eller CC-cremen din bedste ven. Den både fugter, dækker urenheder og har solfaktor. Kombiner med mascara, og så kan du klare det meste.
Brug en farvet lipgloss eller lidt læbestift, hvis du gerne vil have, at det ser ud af lidt mere.

Læs også: Den perfekte røde læbestift til din hudtone
Drop de sociale medier
For nogle virker det nærmest utænkeligt ikke at skulle gå diverse feeds igennem om morgenen. Det er dog ikke en nødvendighed, men hvad jeg vil kalde for morgenhygge.
Så de morgener, hvor du har ekstra travlt, må du stille dig selv følgende spørgsmål: Hvor tit har du egentlig set eller læst noget, som kunne have ventet til senere? Skal du med offentligt transport, kan det jo bare gøres der.

Kilde: The Edit