Læs også:

Close
katy perry, retssag, nonne, død, kloster, køb, huskøb, strid, penge, katolske kirke

NEWS: Nonne dør i retten under sag mod sangerinden Katy Perry

Nyheder  | 

Nonne dør i retten under sag mod sangerinden Katy Perry · Hver tredje ung får tilskud af forældre · Flere unge bliver “fleksitarer” · Barnløshed er den nye folkesygdom · Danskerne har valgt side i storkonflikt · Forladt kinesisk rumstation rammer snart Jorden

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nonne dør i retten under sag mod sangerinden Katy Perry

En 89 årig katolsk nonne døde fredag i retten i Californien, hvor hun deltog i en sag imod sangerinden Katy Perry. I et retslokale i Los Angeles fik den 89-årige nonne et ildebefindende, sank om og blev siden erklæret død. Dødsfaldet er endnu et dramatisk øjeblik i en religiøs og juridisk strid mellem et par gamle nonner, den lokale biskop og sangerinden Katy Perry. Det skriver Politiken.

Sagen handler om et nedlagt kloster i Hollywood, som nu kan bruges som bolig. Perry havde aftalt en pris på klosteret med ærkebiskop José Gomez, men da de gamle nonner, der tidligere havde boet i klosteret, hørte, at det var Perry, der ville overtage de hellige bygninger, trådte de på bremsen, og solgte klosteret til en anden.

Årsagen var, at nonnerne ikke brød sig om sangerindens udfordrende tekster og påklædning. De fem nonner, med de to søstre Catherine Rose Holzman og Rita Callahan i spidsen, beskyldte Katy Perry for at bedrive hekseri og magi og mente i det hele taget, at hun i sin optræden, sin påklædning og sine tekster var for fræk til at være en passende arvtager af de sale og rum, hvor de selv så længe havde tjent og tilbedt Gud i noget mere andægtig stil.

Katy Perry, der selv er vokset op i en stærkt religiøs familie, besøgte angiveligt nonnerne på et tidspunkt og skal have vist dem sin tatovering af Jesus og sunget en salme for dem. Derfor solgte nonnerne bygningen til en lokal restauratør, Dana Hollister, der havde planer om at bygge et hotel på stedet. Det havde søstrene dog slet ikke ret uden godkendelse fra ærkebiskoppen og vatikanet, hvilket José Gomez fik rettens ord for i 2016.

katy perry, retssag, nonne, død, kloster, køb, huskøb, strid, penge, katolske kirke
Nonne dør i retten under sag mod sangerinden Katy Perry. (Foto: Ritzau Scanpix)

Hver tredje ung får tilskud af forældre

35 procent af unge mellem 18 og 30 år får tilskud dække de faste månedlige udgifter som husleje, afdrag på lån, mobilabonnementer, forsikring og lignende af deres forældre. Det viser en undersøgelse, som bankernes brancheorganisation Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk har foretaget ifølge Politiken.

– Vi ved fra vores undersøgelse, at hver fjerde ung i dag har svært ved at få indtægterne til at slå til, og i de senere år er boligpriserne også steget meget i de store studiebyer – Aarhus og København, siger seniorøkonom Solveig Råberg Tingey fra Finans Danmark, der også har et andet bud på tilskuddene.

– Der er fremgang i dansk økonomi, så mange forældre har fået et større økonomisk råderum, som de kan bruge på at give deres børn en håndsrækning.

I Nordea har forbrugerøkonom Ann Lehmann-Erichsen undersøgt unges økonomi.

– Det er min klare fornemmelse, at støtten fra forældrene bliver større år for år. Det er blevet dyrt at bo i de store studiebyer, og mange forældre føler, at de har pengene til at hjælpe deres børn. Under finanskrisen steg opsparingen, og nu hvor den er slut, så er forældrene mere trygge økonomisk, så de tør godt bruge penge på at hjælpe børnene, siger hun.

Læs også: Millenials køber ikke boliger, og det har stor effekt på (familie)livet

Flere unge får penge af mor og far til at klare hverdagen. (Foto: All Over)

Flere unge bliver “fleksitarer”

Det er blevet trendy at blive deltidsvegetar, også kaldet fleksitar, blandt danske unge. Det skriver DR. Det er særligt de 18 til 35-årige, hvor op mod hver tiende betegner sig selv om “fleksitar”, og dermed bevidst fravælger at spise kød nogle dage i løbet af ugen. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

– Det er mere trendy, og derfor tror jeg også, at det er nemmere at slippe afsted med at være vegetar, i hvert fald i vores generation. Det er sådan lidt sejt, vurderer 21-årige Line Heibon, der selv spiser kød 1-2 gange om ugen, og vil ikke opgive kød fuldstændigt.

Salget af vegetariske og veganske produkter steg med mere 35 procent fra 2016-17 blandt landets største supermarkedskæder. Og forventningen er, at tendensen fortsætter.

– Vi ser starten af en ny madstil, som kun kommer til at vokse. Vi ser en drejning i det danske køkken i retning af mere plantebaseret kost, et mere grønt køkken. Du kan ikke gå ind på en restaurant uden at kunne finde veganske og vegetariske retter. Det så man ikke for fem-ti år siden, siger Lars Aarup, som er analysechef hos Coop.

Se også: Nu er det trendy at være vegetar i Danmark

2. sortering, anden sortering, grøntsag, grøntsager, 2 sorteringsgrøntsager, anden sorteringsgrøntsager, mad, grønt, frugt, landbrug, produktion, fødevare, fødevarer, fødevareindustrien, mad, blomkål, 1 sortering, første sortering, første sorteringsgrøntsag, frugt, landmænd,
Flere unge bliver fleksitarer. (Foto: Pexels)

Barnløshed er den nye folkesygdom

Mange ved for lidt om biologien bag det at få børn, og “grænseløs uvidenhed” er skyld i, at ufrivillig barnløshed er blevet en folkesygdom. Det mener eksperter ifølge Berlingske.

– Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne ville have haft, og hvert 12. barn bliver lavet på en fertilitetsklinik. Det er forfærdeligt, mener Søren Ziebe, professor og klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Det skal en ny nordisk tænketank nu gøre op med. Hospitaler i flere nordiske lande går derfor sammen i Nordic Center for Fertility Awareness, der skal få flere til at få børn tidligere. Der skal tænkes anderledes i seksualundervisningen, arbejdes på tværs af ministerier og indsamles viden fra de nordiske lande. Blandt andet er sitet maybebaby.dk en del af tænketankens arbejde. Ud over tænketanken sættes der ind på flere områder for at lære danskerne om fertilitet, og på eksemepelvis Herlev Hospital kan man få gratis rådgivning, få undersøgt, hvor mange æg, kvinden har, eller få analyseret mandens sæd.

Ifølge Søren Ziebe er den store udfordring, at vi får børn senere i livet end tidligere, men at grænsen for, hvornår vi biologisk kan få børn, ikke har flyttet sig. Oveni er mange ikke klar over de grundlæggende biologiske præmisser – for eksempel at æggenes kvalitet rasler ned, jo nærmere kvinder kommer de 30 år, eller at chancen for at få børn er et sted mellem meget lille og nul allerede ti år før overgangsalderen.

– Som fagfolk har vi et enormt medansvar, fordi vi i mange år har været dårlige til at snakke om forebyggelse. Undersøgelser viser, at uvidenheden om vores egen biologi og forplantningsevne er nærmest grænseløs, siger Søren Ziebe, som peger på samfundets rammer, uddannelsessystemets opbygning og erhvervslivets normer som en del af forklaringen på, at mange danske børn i dag bliver lavet på en fertilitetsklinik.

Se også: Kidulting: Stress, forventningspres og dårlige nyheder får dig til at “gå i barndom”

Uvidenhed om biologi og kroppen fører til barnløshed mener eksperter. (Foto: All Over)

Danskerne har valgt side i storkonflikt

Efter en uge, hvor en truende storkonflikt er kommet øverst på dagsordenen, og der rasles med sablerne på begge sider af bordet, er der ingen tvivl om, hvem et flertal af danskerne støtter ifølge Berlingske.

To ud af tre danskere har størst sympati for lønmodtagerne i overenskomststriden OK18, som om få uger kan lukke størstedelen af den offentlige sektor ned. Kun ni procent sympatiserer mest med arbejdsgiverne. Det viser en måling, som Kantar Gallup har foretaget.

I meningsmålingen svarer 57 procent af danskerne også, at de offentligt ansatte generelt får for lidt i løn. Kun to procent mener, at de får for meget. Samtidig mener 43 procent, at arbejdsgiverne har hovedansvaret for den tilspidsede situation, mens blot syv procent lægger hovedansvaret på lønmodtagerne.

For omkring en uge siden udsendte de faglige organisationer et strejkevarsel med trussel om at trække op mod 100.000 ud til strejke. Onsdag svarede arbejdsgiverne igen med lockoutvarsel og trussel om at låse døren til landets arbejdspladser for 440.000 offentligt ansatte. Mandag mødes parterne i forligsinstitutionen. Mens danskerne finder lønmodtagernes strejkevarsel rimeligt, er kun hver fjerde “enig” eller “overvejende enig” i, at arbejdsgivernes modsvar – lockout – er det samme.

Kantar Gallups måling viser også, at opbakningen til lønmodtagerne er klart størst blandt vælgerne i rød blok, Men langt ind i blå blok mener man, at lockouten af 440.000 offentligt ansatte er urimelig. I innovationsminister Sophie Løhdes eget parti, Venstre, sympatiserer 29 pct. med lønmodtagerne, mens 25 har størst sympati med arbejdsgiverne.

Læs mere her: OK18: Forstå sagen om den mulige storkonflikt, og hvad den betyder for dig

ok18, overenskomst, overenskomsforhandling, forhandling, løn, arbejde, arbejdsvilkår, vilkår, rettigheder, medarbejdere, offentlig ansat, offentlige ansatte, kommune, regioner, staten, regeringen, sophie løhde, kl, martin ziegler, lærerforeningen, musketered, sammenhold, storkonflikt, konflikt, strejke, lockout, politik, moderniseringsstyrelsen, innovation, finansministeriet, penge, økonomi, pres, mette christensen, sammenbrud
Demonstration om overenskomstforhandlinger foran Kl i København torsdag den 22. februar 2018. Dagen efter brød forhandlingerne sammen (Foto: Ritzau/Scanpix)

Forladt kinesisk rumstation rammer snart Jorden

Kinas første rumstation, Tiangong Yihao, der kan oversættes til det Himmelske Palads Nummer Et, blev opsendt i 2011. Den var i brug frem til 2016. Samme år indrømmede kineserne, at man havde mistet kontrollen med den. Lige siden har eksperter og rumagenturer forsøgt at regne ud, hvor og hvornår, at det 8,5 ton tunge kinesiske palads rammer Jorden.

Det har vist sig at være svært, og der har været rigtig mange gæt. Både kineserne og amerikanerne hat gættet og senest, er det europæiske rumagentur ESA kommet med en beregning, der viser, at Tiangong falder ned på et tidspunkt mellem den 29. marts og 9. april i Spanien, Frankrig, Portugal, Grækenland og så videre – altså et sted i Sydeuropa. Det skriver DR.

· Mere fra samme kategori ·