Læs også:

Close
millenials, generation y, unge, løn, indtægt, gæld, studiegæld, studielån, forældrekøb, støtte, økonomi, penge, voksen voksenliv, boligmarkedet, arbejdsmarkedet, storby, liv, familie, børn, gravid, karriere, forbrug, forbrugsmønster

Millenials køber ikke boliger, og det har stor effekt på (familie)livet

Økonomi  | 

Usikre jobudsigter, studiegæld og et kradsbørstigt boligmarked afholder millenials fra at stifte familie og investere i private hjem

Du er født mellem 1980 og 2000. Du udgør omkring en femtedel af den danske befolkning. Du er hårdtarbejdede og digitalt funderet. Millenials – som er folk født mellem 1980 og 2000 – er blevet voksne, og tjener egne penge på den ene eller den anden måde.

Generation Y, som årgangen også kaldes, står for en tredjedel af Danmarks forbrug og er stille og roligt ved at ændre verdens forbrugsmønster. Det kan blandt andet mærkes på boligmarkedet, hvor det er tydeligt at se, at denne generation venter længere tid med at købe bolig.

I dag er millenials i alderen omkring midten af 30’erne og ned til slut-teenageårene. En ny rapport fra den britiske velgørenhedsorganisation Shelter viser, er antallet af unge i den aldersgruppe, der ejer en privat bolig i dag, er faldet med 18 procent i forhold til for 10 år siden.

Tal fra Nordea Kredit viser samme tendens. I 1981 udgjorde 25 til 29-årige 58 procent af de danskere, der købte deres første private bolig. I 2015 var det tal faldet til 28 procent. Blandt 30 til 39-årige boede 71 procent i ejerbolig i 1981, mens den samme andel kun udgjorde 53 procent 2015.

millenials, generation y, unge, løn, indtægt, gæld, studiegæld, studielån, forældrekøb, støtte, økonomi, penge, voksen voksenliv, boligmarkedet, arbejdsmarkedet, storby, liv, familie, børn, gravid, karriere, forbrug, forbrugsmønster
Millenials køber ikke boliger og det har stor effekt på (familie)livet. (Foto: Joel Carter på Pexels) 

Se flere: Kidulting: Stress, forventningspres og dårlige nyheder får dig til at “gå i barndom”

Flere årsager til de sene køb

Der er flere forklaringer til millenials’ mindre lyst til at spendere penge på en bolig.

Først og fremmest bliver unge boende længere tid i de store byer, hvor der helt generelt er færre muligheder for at eje, men mange muligheder for at leje. Eksempelvis udgør kun 25 procent af den samlede københavnske boligmasse ejerboliger, mens leje- og andelsboliger udgør størstedelen.

Det er dog ikke, fordi alle unge lejer. Ifølge Berlingske Business viser tal fra Tingbogen, at omkring hver fjerde ejerbolig i Københavns Kommune ejes af folk, der ikke bor i byen. Det skyldes hovedsagligt, at mange forældre har købt boliger til deres børn.

Regeringen har fremlagt plan for flytning af styrelser til andre dele af Danmark end hovedstaden. (Foto: Pexels)

Se her: Unge låner penge til lidt luksus – de veletablerede låner for at bygge om

Der er flere grunde til, at forældre køber boliger til deres børn. Boligmarkedet bliver dyrere og dyrere i de store byer, og hvor krisen i 2008 virkede til at være ovre for de ældre aldersgrupper på arbejdsmarkedet i 2016, så kunne Arbejdernes Erhvervsråd fortælle, at ledigheden for de 25-29-årige faktisk er vokset fra 7,3 procent til 8,1 procent.

Kombinerer du ingen lønindtægt, underbetalte jobs, eller usikre arbejdsforhold, muligvis ingen mulighed for økonomisk støtte fra forældrene, mulig studiegæld, højere huslejer og en femprocents udbetaling ved køb med det faktum, at det bliver dyrere og dyrere at købe bolig, ja, så er det ikke svært at regne ud, at færre millenials har pengene til at investere i deres egne private boliger og i stedet enten lejer eller blive boende hjemme hos mor og far.

flyt, flytte hjemmefra, studiebolig, studerende, husleje, huslejepriser, huslejestigning, penge, økonomi, bolig, studiebolig,
Huslejen på private boliger til studerende er eksploderet. (Foto: All Over)

Læs mere: Antallet af unge hjemløse fordoblet på otte år

Det har konsekvenser for (familie)livet

Det kan i og for sig virke klogt nok ikke at købe en bolig, når du ikke har råd til det. Eller lade være med at prioritere et boligkøb, hvis du har en lejebolig, du er glad for.

Men en ejerbolig har i en årrække fungeret som en vitaminindsprøjtning til pensionen, fordi mange pensionister vælger at sælge deres store familiehuse og flytte ned i mindre lejeboliger, når ungerne flytter hjemmefra, og arbejdslivet slutter. Salget af boligen giver derfor ofte et overskud, der kan gå til pensionen. Det går du glip af, hvis du aldrig køber en bolig, eller også bliver friværdien mindre, fordi du har færre år i boligen.

Der er dog også andre områder end bare det økonomiske, der bliver påvirket af boligsituationen. Der er nemlig også mange, der ikke enten bor i forældrekøb eller lejeboliger i lejeforeninger. Mange bor også i fremleje eller kan ikke finde andet end værelser.

bolig, boligkøb, grundskyld, ejendomsskat, energimærket, energieffektivitet, energi, hus, rækkehus, lejlighed, bolig, boligkøb, førstegangskøbere, banken, penge, økonomi, sammenlign, prissammenligning, priser, kommuner, par, flytte sammen, bo, bopæl
Boligkøb er en stor økonomisk beslutning, og flere millenials venter længere med at tage springet, hvis de overhovedet gør. (Foto: All Over)

Se også: Unge er vilde med kolonihaver – risikerer op til 10 års ventetid

Den usikre boligsituation smitter af på millenials’ valg om at stifte familie. Flere har nemlig ikke lyst til at få børn, når de ikke er sikret et fast sted at bo. Derfor vælger flere at skubbe familielivet. Det viser undersøgelsen fra Shelter.

I 2015 viste tal fra Dansk Statistik, at danske førstegangsfødende i gennemsnit var 29,1 år og altså seks år ældre, end de var i 1968. Mændene var ligeledes ældre, når de blev fædre for første gang – i snit 31,4 år. En af årsagerne var, at kvinder i højere grad ønskede at gøre karriere først og samtidig få en bedre økonomi, inden de fik børn.

Der er dog også noget positivt i vente for millenial-årgangen. De står til at være den generation, der kommer til at opleve det største boom i arv, der nogensinde er sket for en efterkrigstidgeneration. Det skyldes deres forældres rige generation. Den forlængede levealder gør dog, at millenials ikke forventes at arve, før de er i 60’erne. Men så kan det måske bruge som det vitamintilskud til pensionen, som millenials aldrig fik råd til at få gennem boligkøb.

Se her: Unge mennesker skriver da ikke testamente? Men det burde de

Millenials venter længere tid med at få børn. De har nemlig ikke råd og har ikke gode nok boligforhold, føler de. (Foto: All Over)

 

Kilde: The Huffington Post, Politiken, Berlingske, Netavisen, Børsen, DR, Finans, Politiken, Berlingske Business, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, DR,  BerlingskeThe Huffington Post, Highline, The Guardian, Business Insider.    

· Mere fra samme kategori ·