OK18: Forstå sagen om den mulige storkonflikt, og hvad den betyder for dig

De statslige, regionale og kommunale overenskomstforhandlinger er brudt sammen. Det kan komme til at påvirke 750.000 offentlige ansattes arbejdesforhold og fører det til storkonflikt, vil det også påvirke resten af Danmark – og dig

Lige nu er kommuner, stat, regioner og fagforeninger ved at forhandle en aftale på plads om lønudviklingen for offentligt ansatte.

De forhandlinger er gået i hårdknude. Finder parterne ikke en løsning, kan det på sigt føre til en storkonflikt, der ikke kun kan få store konsekvenser for de 750.000 offentlige ansatte, der forhandles om, men også for resten af Danmark og dermed dig.

Vi guider dig gennem sagen om overenskomstforhandlingerne.

Se også: Danmarks største it-skandale: Forstå sagen om Skat og EFI på få minutter

Hvad forhandler de om?

Kommuner, stat, regioner og fagforeninger forhandler, hvor hurtigt offentligt ansattes løn skal udvikle sig – eller sagt på en anden måde: Hvor stor en del af det økonomiske opsving (som ansatte i eksempelvis private firmaer kan opleve), de offentligt ansatte vil få en del af.

Hvorfor er forhandlingerne i hårdknude?

Allerede før forhandlingerne for alvor gik i gang, var der udsigt til en krads konflikt. Blandt andet har ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), kritiseret offentligt ansatte for bare at tage uden at give.

Offentligt ansatte har svaret Venstre-ministeren igen ved at fremlægge lønsedler, beskrive hektiske arbejdsdage og kritisere ministeren for ikke at vide, hvad hun taler om og kun være interesseret i at spare penge på det offentlige.

Derudover hersker der en bred bekymring for, at Finansministeriet vil bruge Moderniseringsstyrelsen til at gennemtvinge effektiviseringer og fornyelse, som vil komme til at betyde dårligere løn- og ansættelsesvilkår for store grupper af de offentligt ansatte.

Læs mere: Forstå sagen: Ubåden, den dræbte Kim Wall og Peter Madsens skiftende forklaringer

Lønmodtagerne hjælper hinanden

Forhandlingerne har derfor været præget af mange ultimative krav og tænkepauser. Samtidig har en såkaldt “musketer-ed” (“en for alle, alle for en”-style) mellem lønmodtagerne gjort, at forhandlingsprocessen er blevet meget forsinket.

Det sker, fordi lønmodtagerne har aftalt, at der ikke vil blive forhandlet om andre branchegrupper, før der har været noget, man kalder “realitetsforhandlinger” omkring skolelæreres arbejdstid. Realitetsforhandlingerne handler om, at lærerne vil have erstattet en lov om deres arbejdstid, som blev vedtaget ved overenskomstforhandlingerne i 2013.

Dengang var de andre branchegrupper godt i gang med at lukke eller forhandle de sidste overenskomster, hvorimod lærerne stod alene tilbage. Det førte til lockout af 70.000 lærere. Det vil man undgå sker igen, så nu har lønmodtagerne altså lavet en aftale om, at de følges ad gennem forhandlingerne. Derudover har man aftalt, at der skal være en garanti for betalt frokostpause, samt et lønløft for de lavest lønnede branchegrupper i det offentlige.

Se også: Forstå sagen: Derfor går sportsstjerner på knæ for at protestere mod Trump

Lockout
Lockout er, når en arbejdsgiver udelukker de ansatte fra at arbejde. På den måde berøves de ansatte fra at tjene penge, og får ikke løn indtil parterne enes om en løsning på konflikten. Lockout bruges ofte som svar på strejker, hvor lønmodtagere nedlægger arbejdet.

Går vi direkte i konflikt?

Hvis parterne ikke bliver enige inden den 28. februar 2018, går vi så direkte i konflikt? Det korte svar er nej.

Hvis parterne ikke finder en løsning den 28. februar, sætter den såkaldte Forligsinstitution i gang. Den skal forsøge at få parterne til at indgå et kompromis og dermed forhindre en konflikt.

Først vil man undersøge, om parterne kan blive enige selv. Kan det ikke lade sig gøre, og der er sammenbrud i forhandlingerne, overtager forligsmand og dommer Mette Christensen forhandlingsrollen. Hun har været forligsmand de sidste 20 år og har som jurist indgående viden om lovgivning og paragraffer. Parterne skal møde op, når hun indkalder til møde, og de skal selv komme med indrømmelser – altså give sig lidt på nogle områder – hvis hun beder om det.

Kommer Mette Christensen med løsningsforslag, skal parterne stemme om dem. Disse forhandlinger med Forligsinstitutionen kan foregå i hele marts måned, og faktisk også halvvejs ind i april, hvis Forligsinstitutionen ønsker at udsætte forhandlingsforløbet.

En eventuel konflikt starter enten fem dage efter udsættelsesperiodens udløb, eller hvis Forligsinstitutionen opgiver at mægle mellem parterne. Det betyder, at en egentlig storkonflikt potentielt kan vente med at bryde ud, helt indtil maj.

Se her: Forstå sagen: Derfor er der konflikt mellem Israel og Palæstina

Hvad sker der under storkonflikt?

Hvis der udbryder storkonflikt, vil der være en lang række offentligt ansatte, der trækkes ud af deres daglige arbejde for at strejke. Det betyder helt konkret, at de nedlægger deres arbejde for at lægge et pres på arbejdsgiverne ved at vise, hvor nødvendige de er som ansatte.

Det er ikke sådan, at det offentlige Danmark går helt i stå, men landet vil blive forvaltet på de meget lave blus.

Som modsvar på lønmodtagernes strejker kan arbejdsgivere vælge at lave lockout. En lockout betyder, at medarbejderne udelukkes fra arbejdspladsen og derfor heller ikke vil få udbetalt løn. Håber er at tvinge lønmodtagerne tilbage på arbejdspladsen ved at presse dem økonomisk.

Igennem historien har der været flere lange strejker i Danmark, der har handlet om arbejdsuger, feriedage og ligeløn. Konflikterne varer alt fra få dage til flere måneder.

Senest (i 2013) varede konflikten om lærernes arbejdstid – den konflikt, der har ført til musketer-eden i denne overenskomstforhandling – 25 dage. I 2008 strejkede sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter i næsten to måneder for 15 procent mere i løn og for at sætte fokus på arbejdsforhold.

Danmarkshistoriens største strejke var i 1973, da 155.000 offentligt ansatte strejkede, og 105.000 var lockoutet. Det var blandt andet en 40 timers arbejdsuge og spørgsmål om ligeløn, der førte til konflikten. To uger gik der, før statsminister Anker Jørgensen (S) greb ind. 40 timer blev det maksimale antal arbejdstimer på en uge, og ligeløn blev også indført, dog kun mest formelt.

Læs også: Forstå sagen: Hvad sker der med Spanien og Catalonien?

Hvordan påvirker en storkonflikt dig?

Hvis de offentligt ansatte nedlægger deres arbejde, bliver offentlige institutioner som sygehuse og gymnasier påvirket. Det har konsekvenser for Danmark som land og befolkning og dermed også dig.

1: Sygehusene – planlagte operationer aflyses

Man vil opretholde et akutberedskab på sygehusene, til gengæld vil planlagte operationer blive aflyst.

Det vil eksempelvis påvirke dig, hvis du skal have opereret dit knæ i en planlagt operation. Bare 14 dages storkonflikt kan sætte sygehusene flere måneder bagud i behandlinger, og behandlingsgarantier og andre patientrettigheder er ude af kraft, indtil sygehusene er igennem listen af operationer, der vil blive aflyst under en konflikt.

2: Uddannelse og børnepasning – studenterhuen kan være truet

Ved en storkonflikt kan en del eller alle gymnasielle uddannelser bliver påvirket. Særligt 3.g’erne vil mærke konflikten, da det er svært at gennemføre en afgangseksamen uden lærere. Det kan besluttes af Undervisningsministeriet, om gymnasielever selv må læse pensum op, eller om de kan nå at tage ekstra timer og indhente det forsømte, hvis strejken afsluttes i god nok tid.

Det vil også betyde, at eventuelle studieture aflyses eller flyttes, da de også kræver, at lærerne er på arbejde.

I forhold til skoler og børnehaver, kan det i nogle kommuner føre til enkelte strejker, og i andre kan det føre til, at hele kommuner lukker. Så skal forældrene finde alternativ pasning til børnene eller tage dem med på arbejde. Der vil kun opretholdes nødberedskab til institutioner, der huser børn med særlige behov.

Bliv opdateret: Overblik: Forstå sagen om Messerschmidt, DF, EU, MELD, FELD og mulig svindel

3: Politiet – du kan ikke tage kørekort

Alle politimænd er tjenestemandsansatte, og de kan ikke udtages til strejke i en storkonflikt. Det betyder dog ikke, at politiet slet ikke bliver påvirket af en storkonflikt.

En stor del af det administrative personale kan nemlig trækkes ud til storkonflikt. Politikadetter, hastighedskontrollen, de tekniske medarbejdere, der blandt andet tager fingeraftryk, samt det personale, der varetager køreprøver kan blive udtaget til strejke.

Det betyder, at du måske ikke kan tage din køreprøve lige så hurtigt, eller at det vil tage markant længere tid at få sagsbehandlet tyverier og indbrud.

4: Borgerservice – ingen pas og udbetalinger

Ligesom en stor del af politiets funktioner vil blive påvirket under en storkonflikt, vil også Borgerservice kunne mærke de færre hænder. Det betyder, at det kan gå ud over pasudstedelser og kørekort. Det kan også påvirke flytteregistreringer, skift af læge, udbetaling af boligstøtte og barselspenge.

Læs her: Forstå sagen: Derfor dukker der stadig bomber op fra Anden Verdenskrig

5: Offentlig transport og p-vagter

Da mange ansatte i DSB er tjenestemænd, og dermed ikke må strejke, vil en storkonflikt med strejker kun påvirke togdriften i et vist omfang. Det vil dog kunne mærkes, da der er personalegrupper, der kan udtages til konflikt.

De fleste busser er udliciteret til private vognmænd og vil derfor ikke blive ramt af konflikter på det offentlige arbejdsmarked.

Med hensyn til parkeringsvagter, er der nok nogle, der ikke vil finde tanken om eventuelt strejke her alt for trist. Ikke desto mindre vil de kommunale p-vagter med stor sandsynlighed blive udtaget til konflikt, da det primært er de kommunale pengekasser, der lider under parkeringskaos.

Vær dog opmærksom på, at konflikten kun vil påvirke de kommunale parkeringsvagter.

8: Ældrepleje

En storkonflikt må ikke koste liv, og da der er mange svagelige ældre med skrøbelige helbred i ældreplejen, er det begrænset, hvor mange i denne sektor der trækkes ud til konflikt. Personalet vil dog være nedsat til en eller anden form for akutberedskab.

 

Kilder: Den Store Danske, TV2, Regeringen, HK, Altinget, Fyens, TV2,DR, Jyllands-Posten, Altinget.