Læs også:

Close
embrace, taryn brumfitt, dokumentar, film, kultur, kroppen, kvindekroppen, selvtillid, kropshad, kropsimage, body positivity, bodyimage, kvinder, mental sundhed

Se filmen: Embrace viser, hvor skøre og skadelige idealer om kroppen er

Nyheder  | 

Mange kvinder slås med kropshad og urealistiske idealer. Filmen Embrace viser, hvor skørt det er og viser, hvordan kvinder kan slutte fred med deres kroppe – nu kan du streame filmen

Hvis du ikke ved, hvilken film eller serie, du skal kaste dig over næste gang, så er filmen Embrace et rigtig godt bud på et must-see.

Den australske dokumentar viser, hvordan kvinder, både kendte og almindelige, slås med idealerne om, hvordan en “rigtig” kvindekrop ser ud.

Filmen viser også, hvad der sker, når de idealer fører til selvskade og selvhad, og hvordan kvinder kan slutte fred med deres egen krop.

Nu kan du streame Embrace på Netflix.

Se også: Unge kvinder gør oprør på de sociale medier

Læs også: Træt af redigerede kroppe? Gå en tur i svømmehallen

embrace, taryn brumfitt, dokumentar, film, kultur, kroppen, kvindekroppen, selvtillid, kropshad, kropsimage, body positivity, bodyimage, kvinder, mental sundhed
Taryn Brumfitt vil ændre kvinders kropsopfattelse med Embrace. (Foto: All Over)

Kampen mod sin krop

Kvinden bag Embrace er den australske kvinde Taryn Brumfitt. I 2012 gjorde Taryn sig klar til en plastikoperation, der skulle løfte hendes bryster efter at have ammet tre børn, og strammet maveskindet op efter 27 måneders graviditeter.

Hun hadede sin krop, og glædede sig til alle de ting, hun ikke kunne lide ved hendes ydre skulle fikses.

– Men så så jeg Mikaela lege (datteren red.) og jeg fik det her øjeblik, hvor jeg tænkte, “Hvordan kan jeg få den her operation?” Hvilken besked er det at sende til Mikaela, fortæller Taryn i sin dokumentar.

Taryn besluttede sig for, at hun ikke kunne gennemføre operationen, for sin datters selvværds skyld, men Taryn var stadig fanget i en krop hun hadede. En dag sagde hun til sin ven, der er personlig træner, at hun altid havde spekuleret på, hvordan det var at have den perfekte krop.

Med venindens hjælp kastede Taryn sig ud i at få sin før-graviditetskrop tilbage. Det fik hende til at træne til en bikinikonkurrence, hvor hun ofrede adskillige timer med sine børn, for at være i træningscenteret, droppede velsmagende mad, som hun elskede, for dampet kylling og broccoli, og hvor hendes glade væsen blev erstattet af en gnaven kvinde, der var træt og sulten af den hårde livsstil.

Men til konkurrencen opdagede Taryn, at selv de åleslanke kvinder, med kroppe andre drømte om, stadig ikke var tilfredse med dem selv. Hun var heller ikke tilfreds – det havde krævet for meget at nå dertil, hvor hun var.

– Så der står jeg, i mit glansøjeblik, i min perfekte krop og jeg er ikke lykkelig. Og nogle af de andre kvinder var ikke lykkelige. Det fik mig til at tænke, “Hvordan pokker skal nogle andre blive glade for deres krop?”.

Se også: Kropsidealer – hvad pokker er det lige, vi stræber efter?

Læs mere: Det’ bare bryster! 29 sæt vidt forskellige og helt normale af slagsen

embrace, taryn brumfitt, dokumentar, film, kultur, kroppen, kvindekroppen, selvtillid, kropshad, kropsimage, body positivity, bodyimage, kvinder, mental sundhed
Taryn har prøvet på egen krop, hvad det vil sige at føle sig presset over at skulle opfylde et ideal. (Foto: All Over)

Et Facebook-opslag startede det hele

Næste dag stod Taryn op og fortsatte med at leve et sundt liv, men på sine egne betingelser. Hun nåede en sund vægt for hende, der ikke inkluderede vaskebræt, og det havde hun det helt fint med. Det ville hun også have, at andre kvinder skulle have.

Så en dag, da hun kom hjem fra en frokost med nogle veninder, hvor de havde klaget over, at de havde det svært med, at deres kroppe forandrede sig og blev ældre, besluttede Taryn sig for at dele billeder af sin krop.

Hun slog et før- og efter-billede op af sig selv på Facebook, men i modsætning til det fleste andre af den slags billeder, var hun ikke større på før-billedet og slankere på efter-billedet. I Taryns billede var det lige omvendt.

Se også: Forskning: Dit kropssyn påvirker dit datingliv

Læs mere: Barberer du armhuler, fordi samfundet siger, du skal?

Billedet blev set, liket og delt af mere end 100 millioner mennesker fra hele verden. Taryn modtog tusindvis af mails fra kvinder og mænd, der sloges med deres egen eller deres partners kropshad, og medierne ville tale med kvinden, der gjorde oprør mod idealet.

Det førte til hundredevis af interviews og artikler, men Taryn fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var nok til at fortælle den historie, som hun gerne ville fortælle med sit billede. Derfor besluttede Taryn sig for at lave dokumentarfilmen Embrace.

I posted my "non traditional" before and after photo 4 years ago today! I won't say I don't know where that time went…

Opslået af Body Image Movement på 21. april 2017

Alle kvinder slås med kroppen

Embrace følger Taryns ni uger lange rejse rundt om i verden. Her møder hun kendte og ikke-kendte kvinder, der på den ene eller anden måde slås med de idealer, der er sat for kvindekroppen.

Taryn taler med fotografer, modeller, skuespillere, modebladsredaktører og debattører. Blandt nogle af dem, der medvirker kan nævnes værten og skuespillerinden Ricki Lake, der gennem hele livet har sloges med en yoyo-vægt, modellen Iskra Lawrence, der kategoriseres som plus size, og en ung kvinde, der er alvorligt syg på grund af anoreksi.

Læs mere: Kronik: Sådan hænger kropshad og Instagram sammen

Se også: Når man er for stor til normalt tøj og for lille til plus size

embrace, taryn brumfitt, dokumentar, film, kultur, kroppen, kvindekroppen, selvtillid, kropshad, kropsimage, body positivity, bodyimage, kvinder, mental sundhed, ricki lake, iskra lwarence
Ricki Lake var den oprindelige Tracy Turnblad i Hairspray og har sloges med sin vægt hele livet. (Foto: All Over)

Men Embrace handler ikke kun om at acceptere sin krop som den er med strækmærker, appelsinhud, en delle hist og pist eller små bryster. Den handler også om at acceptere sin krop, når den udsættes for ting som brand, tumorer eller andre ting, der kan ske i løbet af en kvindes liv.

Embrace viser dig, at du ikke er alene i at have det svært med din krop nogle gange, men den viser også, at det er helt skørt. Det er skørt, fordi din tristhed er skabt af nogle urealistiske idealer, og de modeller, der bruges til at vise idealet ikke engang selv opfylder det. I stedet er de photoshoppet nærmest til ukendelighed.

Se også: Jeg droppede fitnesspigerne for plus size-gudinderne på Insta og fik det meget bedre

Læs også: Klunker er okay, brystvorter er ikke – ifølge Facebook

embrace, taryn brumfitt, dokumentar, film, kultur, kroppen, kvindekroppen, selvtillid, kropshad, kropsimage, body positivity, bodyimage, kvinder, mental sundhed, ricki lake, iskra lwarence
Iskra Lawrence har mål som mange normale kvinder, alligevel betegnes modellen som plus size. (Foto: All Over)

Embrace viser dig også, hvad der kan ske, hvis du lader dit kropshad diktere dit liv og din eksistens, men vigtigst af alt viser den, at du er meget mere end din krop, at den er din transportmiddel gennem livet, og ikke er defineret af, hvor mange blikke den kan tiltrække, men hvad den kan.

Der er så meget liv at leve på en relativ kort tid, og det er da synd at spilde den tid på at gå og være trist over sig selv.

Embrace kan streames på Netflix.

Vil du gerne læse mere om Embrace eller være en del af Taryn Brumfitts bevægelse, The Body Image Movement, kan du læse mere her.

· Mere fra samme kategori ·