Kronik: Sådan hænger kropshad og Instagram sammen

Unges dårlige forhold til deres kroppe hænger sammen med aktiviteten på sociale medier. Det er et fælles ansvar, mener Sofie Bak, der står bag undersøgelsen

Sofie Bak Thorup er 29 år og uddannet journalist.
I maj 2015 afsluttede hun sin fagspecialisering i Folkesundhed med kandidatspecialet, som denne kronik handler om.
Hun arbejder i dag som kommunikationsmedarbejder ved Red Barnet.

De fleste husker nok shitstormen mod modemagasinet Cover, da det sidste år bragte et billede af en afmagret 16-årig model med indsunkne kinder og arme så tynde som tændstikker. De sociale medier kogte over. Bladets stifter undskyldte og forklarede, at hun selv har døtre og ikke ønsker at bidrage til et sygt kvindeideal. For få uger siden startede en lignende læserstorm. Denne gang var det selveste Gucci, som endte med at få bandlyst en annonce af det engelske Advertising Standards Authority, fordi annoncen viste en ekstremt tynd model.

Jeg er selvfølgelig enig i, at sådanne billeder ikke fremstiller et kvindeideal, som vi skal hive ned over hovederne på os selv eller vores døtre. Som man kan læse af reaktionerne, fremstiller de to billeder i virkeligheden slet ikke et ideal, og derfor tror jeg heller ikke, at lige netop de billeder er så farlige for unge pigers velbefindende.

Den reelle fare er, at vi – og særligt teenagere – ugentligt, dagligt, flere gange i timen bombarderes med urealistiske kropsidealer, som vi bevidst eller ubevidst higer efter at opnå. En frisk og veltrimmet størrelse 36 til pigerne. Vaskebræt og tonede overarme til drengene. De kropsidealer optræder ikke bare i velkendte medier som modeblade og tv-serier, men også på de sociale medier.

Sidste år undersøgte jeg som en del af mit kandidatspeciale i journalistik og folkesundhed, hvordan brugen af sociale medier påvirker teenageres syn på egen krop. Det gjorde jeg blandt andet i en spørgeskemaundersøgelse blandt 170 elever 8. og 9. klasse. I undersøgelsen besvarede eleverne spørgsmål om deres brug af Facebook og Instagram og forholdet til deres egen krop. Resultaterne er måske ikke overraskende, men de kalder på handling.

Udseendet i centrum

En stor del af teenagerne – særligt piger – fokuserer meget på udseendet, når de begår sig på sociale medier. De bruger digitale filtre og redigeringsprogrammer til at forskønne deres billeder, før de lægger dem online. De læser og deler artikler om mode, skønhed og fitness. Og de kommenterer i stor stil vennernes billeder med fokus på udseende og ikke på bedrifter. Mange sammenligner eget udseende med venner og modellers på sociale medier, og endnu flere ville ønske, at deres krop lignede nogle af de kroppe, de ser der.

Resultaterne viser, at den type adfærd på sociale medier er forbundet med en stærk utilfredshed med egen krop – en utilfredshed, der i værste tilfælde kan kædes sammen med spiseforstyrrelser.

Piger, som laver den type aktiviteter på Facebook og Instagram, stræber i langt højere grad efter at blive tynde, og de er mindre tilfredse med deres kroppe end piger, som bruger sociale medier til noget andet end at dyrke udseendet. Samme tendens gælder drengene, blot stræber de i stedet efter at blive muskuløse. Ifølge tidligere forskning inden for samme emne er forklaringen, at de unge adopterer de urealistiske kropsidealer, som fremstilles på sociale medier. Og når de konstaterer, at der er forskel på deres eget udseende og idealet, dykker kropstilfredsheden.

For pigerne gælder det faktisk, at blot det at have en profil på Instagram og Facebook er forbundet med en lav kropstilfredshed. Piger, som har profil på både Facebook og Instagram, er markant mere optaget af at tilegne sig tynde kroppe end piger, som ikke har profiler på de to sociale medier.

Vil ligne modeller

De unge føler simpelthen, at deres kroppe ikke er flotte, muskuløse eller tynde nok, når de kigger på Facebook og Instagram. Og det til trods for, at hele 18 procent af deltagerne i undersøgelsen kan kategoriseres som undervægtige ud fra deres BMI.

Det er ikke et nyt fænomen, at teenagere har det svært med deres kroppe. Puberteten er i sig selv en periode med markante forandringer i både krop og psyke. Det er veldokumenteret, at de kropslige forandringer er særligt svære at tackle for piger, som med pubertetens naturlige vægtøgning og udviklingen af hofter og bryster automatisk skubbes væk fra Vestens præpubertære, kvindelige kropsidealer.

Det nye er, at de urealistiske kropsidealer fremmes på de sociale medier, som teenagere tjekker flere gange i timen. De idealiserede kroppe tilhører professionelle modeller, ligesom de altid har gjort. Men de tilhører også venner og veninder, som forskønner deres billeder på Facebook og Instagram for netop at ligne modeller. Og desværre viser mit studie, at den udseendefokuserede adfærd er forbundet med et potentielt skadeligt forhold til egen krop.

---

Undersøgelsens hovedresultater

• Piger, som har en profil på både Facebook og Instagram, er mere optaget af at opnå en tynd krop og mindre tilfredse med deres kroppe end piger, som ikke har profil på nogen af medierne.

• Piger, som ofte tjekker Instagram og Facebook er mere tilbøjelige til at adoptere de kropsidealer, som fremstilles på sociale medier, end piger, som tjekker de sociale medier mindre ofte.

• Drenge og piger, som laver aktiviteter med fokus på udseende på Facebook og Instagram, adopterer i højere grad kropsidealerne på sociale medier, de oplever lavere kropstilfredshed og større optagethed af muskler og tyndhed.

• 46 procent ville ønske, at deres krop lignede nogle af de kroppe, de ser på Facebook og Instagram. 35 procent forskønner deres Instagrambilleder med redigering eller anden digital finpudsning inden upload.

• 29 procent af de adspurgte tjekker Facebook over 20 gange dagligt, mens det gælder 27 procent på Instagram. 92 procent af de adspurgte har en profil på Facebook og/eller Instagram.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget som del af Sofie Bak Thorups kandidatspeciale ved Center for Journalistisk på Syddansk Universitet i foråret 2015. Der er tale om et casestudie blandt 170 elever i ni 8. og 9. klasser på fem skoler i hovedstadsområdet.

---

Træk ikke stikket

Konklusionen er naturligvis ikke, at vi gør os selv en tjeneste ved at trække internetstikket. Personligt mener jeg, at sociale medier som Facebook og Instagram rummer fantastiske muligheder. Jeg tror, at især teenagere kan høste mange fordele på Facebook og Instagram, hvor de kan finde interessefællesskaber og nye venner i en livsperiode, hvor mange ellers føler sig forkerte eller ensomme. Derfor bør vi i stedet fokusere på at ruste børn og unge til at begå sig i en social medievirkelighed med stærkt idealiserede kroppe, uden at det går ud over kropstilfredsheden.

Og det bør kunne lade sig gøre. Et eksperiment blandt 10 til 13-årige engelske piger viser for eksempel, at det gjorde en positiv forskel på graden af kropstilfredshed, hvis pigerne så en kort oplysningsvideo om mediebilleders kunstige natur, før de så billeder af ultratynde modeller.

Som mine indledende eksempler viser, bærer modeindustrien selvfølgelig et stort ansvar for udbredelsen af de urealistiske kropsidealer. Sådan har det været, siden Twiggys magre, drengede skikkelse begyndte at pryde forsiderne på internationale modemagasiner i 1960’erne. Modeindustrien bør stilles til ansvar, men erfaringen viser desværre, at den ikke kan tales til fornuft over en nat.

Vi (søskende, venner og så videre) kan starte med at minde børn, os selv og andre unge om, at alting ikke er, som det tager sig ud. Selv om teenagere er eksperter i at bruge digitale filtre og redigeringsprogrammer for at få sig selv til at ligne supermodeller, kan de ind i mellem glemme, at deres venner og de kendte gør det samme.

Vi kan tale med dem om, at de derfor ikke bør sammenligne deres spejlbilleder med Rihannas Instagram-selfies. At kropsidealerne på Facebook og Instagram kan være mindst lige så usunde som billedet af den ultratynde model i Gucci-annoncen. At gode handlinger er langt mere værd end et perfekt udseende. Og det skal vi også huske at minde os selv om.