
NEWS: Dansk designduo udvikler visir til sundhedssektoren
Dansk designduo udvikler visir til sundhedssektoren · Danskerne er vilde med Joe Exotic på Spotify · Faldende smittetryk i Danmark viser effekten af social distancering · Læsø oplever mystisk andedød overalt på øen · Over 36.000 selvstændige har søgt om hjælp til kompensation · Kongepython fundet på gaden i København · Nyt studie fra Harvard viser at vi muligvis holde afstand flere år endnu · Dagens billede: Tillykke til Hendes Majestæt Dronning Margrethe de 80 år i dag
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Dansk designduo udvikler beskyttelsesvisir til sundhedssektoren
Den danske designerduo mencke&vagnby har sammen med en danskejet virksomhed i Hong Kong udviklet visiret viraShade® m-frame for at bidrage til beskyttelsen af vores hårdtarbejdende sundhedspersonale. Designerne har også udviklet en gratis gør-det-selv version. Visiret bæres som beskyttelse mod direkte spray, stænk og partikler fra væsker, der kan indeholde virus. Visiret bæres sammen med andre personlige værnemidler (PV) som ansigtsmaske, da viraShade® alene ikke giver nogen filtrering af luftbårne partikler.
– Som designere ønsker vi at hjælpe i kampen mod spredning af covid19, især beskyttelse af sundhedspersonel. Vi har fokuseret på et ansigtsvisir med maksimal komfort til lange arbejdsskift. En ansigtsskærm, der er let og hurtigt at samle og justere. I den daglige kamp mod covid19 er der ikke tid til besværlige indstillinger. Komfort er dog et must for brugeren for at holde fokus på at bistå patienterne og redde liv”, udtaler desginer Marcus Vagnby.
Den gratis gør-det-selv-version hedder viraShade® Free. Den kan fremstilles af et gennemsigtigt ark plastik og et elastisk bånd, på cirka tre minutter. Skjoldet er til personlig brug, men er også beregnet til at inspirere private og virksomheder til at hjælpe hospitaler med manglen på PV som visirer. Manualen kan gratis downloades på viraShade.com skriver Ritzau.

Læs også: NEWS: Sygeplejerskestuderende vil hjælpe i coronakrise
Danskerne er vilde med Joe Exotic på Spotify
I dokumentarserien ‘Tiger King’ hører vi om Joe Exotics sidegeschæft som musiker, og den 30. marts blev sangen “I Saw A Tiger” tilføjet til Spotifys platform, efter flere fans højlydt havde efterspurgt det. På mindre end to uger havde Joe Exotic fået lyttere fra hver eneste af Spotifys 79 markeder.
Og Danmark har indtaget en helt særlig plads, i det vi ligger nummer ét af alle verdens lande målt på andelen af befolkningen, der streamer Joe Exotics musik. Dokumentarserien Tiger King med Joe Exotic i hovedrollen er enormt populær og omdiskuteret i Danmark, og de nye tal viser, at danskerne streamer “I Saw A Tiger” hyppigere end noget andet land. Det skriver Ritzau.
Læs også: 10 tegn på, at din kat elsker dig
Faldende smittetryk i Danmark viser effekten af social distancering
Smittetrykket i Danmark under coronaepidemien er faldet til 0,6. Sådan lød ordene fra Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), på et pressemøde tirsdag om corona-situationen herhjemme. Smittetrykket er et udtryk for, hvor mange personer én smittet person i gennemsnit smitter. Det vil sige: Jo lavere tallet er, jo mindre spreder virussen sig.
Da Danmark blev lukket ned 12. marts, var smittetrykket 2,6 ifølge Statens Serum Institut. 12 dage efter nedlukningen var tallet 1,4. Og det tal er altså nu mere end halveret. Det kommer bag på Tyra Grove Krause, der er overlæge på SSI, at smittetrykket er faldet så meget.
– Tallet er meget overraskende, men det viser, hvor effektivt social distancering er. Det begrænser muligheden for, at coronasmitten kan blive overført fra den ene til den anden person, udtaler hun. Det skriver TV 2.

Læs også: Er det allergi eller coronavirus?
Læsø oplever mystisk andedød overalt på øen
Det er et noget usædvanligt syn, der i disse dage møder folk, der tager sig en tur langs strandene på Læsø, for de seneste dage er den ene døde and efter den anden dukket op i strandkanten. Lokale mener, der er tale om omkring 200 døde ænder, der ligger spredt ud over hele øen.
Vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen fra Naturstyrelsen undrer sig ligeså meget som mange af de lokale og turister, der i dagene omkring påske har taget kontakt til Naturstyrelsen for at gøre opmærksom på de mange døde ænder.
Vildtkonsulenten har taget kontakt til Fødevarestyrelsen, som er myndighed på området for vilde døde fugle i naturen. Hos Fødevarestyrelsen tager man enhver henvendelse af en sådan karakter alvorlig, idet der kan være tale om den frygtede fugleinfluenza. Dog viser kontroltesten omkring fire af de døde ænder fra Læsø at være negativ, og der er således ikke tale om fugleinfluenza, siger Flemming Kure Marker, chef for Fødevarestyrelsens afdeling, Veterinær Nord. Det skriver Det skriver TV 2.
Tweet from @tv2newsdk
Læs også: NEWS: Kvinde prøvede at tage påfugl med i flyver som “følelsesmæssig støtte”
Over 36.000 selvstændige har søgt om hjælp til kompensation
36.066 selvstændige og 332 freelancere har sendt en ansøgning afsted til Erhvervsstyrelsen for at få hjælp til kompensation. Med ordningen kan selvstændige og små virksomheder, der oplever et dyk i omsætningen på minimum 30 procent som følge af coronavirus, ansøge om at få kompensation. Det er staten, der dækker 75 procent af den tabte omsætning. Dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. selvstændig.
– Jeg tror, meget få af os havde forestillet os, at vi skulle ende i en situation, som den vi er i lige nu. Det gælder ikke mindst de selvstændige og freelancerne, der også er hårdt ramt af, at gaderne er tomme, og ordrerne ikke strømmer ind i samme tempo som før. Nogle har måske endda mistet deres indtægt fra den ene dag til den anden. Jeg ved, at mange bærer en tung byrde, og derfor synes jeg, det er utrolig positivt at se, at regeringens kompensationsordning bliver brugt. Det er vigtigt for at holde hånden under vores danske arbejdspladser, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Kompensationsordningen for selvstændige er et led i Regeringen og Folketingets partiers aftale om corona-initiativer fra den 19. marts 2020. Regeringen har derudover taget flere andre tiltag som følge af coronavirus bl.a. udskydelse af moms og skat, lånegarantiordninger, lønkompensation og kompensation for faste omkostninger. Det skriver Ritzau.

Læs også: Louise har fuldtidsjob og eget firma – sådan følger du DIN iværksætterdrøm
Kongepython fundet på gaden i København
En kongepython er ikke umiddelbart et dyr, man regner med at støde ind i, når man går tur på Nørrebro i København. Men det var, hvad en kvinde onsdag eftermiddag fik øje på i et buskads og kontaktede politiet.
Politiet kontaktede dyreværnet, som har hentet den omkring 50 centimeter lange kvælerslange, der er vant til noget højere temperaturer, end selv en forårsdag i København kan byde på.
– Den var meget afkølet og sløv. De forsøger nu at varme den langsomt op, men det er ikke sikkert, at den overlever, siger Michael Andersen.
På Twitter efterlyser politiet slangens ejer, som opfordres til at kontakte dyreværnet. Det skriver TV 2.

Læs også: NEWS: Danmark bliver foregangsland med ny dyrevelfærdslov
Nyt studie fra Harvard viser at vi muligvis holde afstand flere år endnu
I går genåbnede flere skoler i Danmark, men eleverne i de små klasser sidder nu med afstand og må kun lege med de børn, de er i legegruppe med. Det er et krav fra regeringen, mens coronavirussen holder det danske samfund i et stramt greb. Men det kan ske, at eleverne skal begynde at vænne sig til den hverdag.
I hvert fald, hvis man skal tro et nyt studie fra Harvard University, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift Science. Det viser, at det med at holde afstand kan blive en del af vores allesammens hverdag helt frem til 2022, hvis coronapandemien rammer os i flere bølger.
– At spå pandemien ovre i løbet af sommeren 2020 stemmer ikke overens med det, vi ved om spredning af infektioner, siger en af forfatterne bag undersøgelsen, professor Marc Lipsitch fra Harvard University, til The Guardian.
Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet, er enig i konklusionen i det nye studie.
– Det bliver helt afgørende, at vi holder en fysisk distance til hinanden, indtil der ikke længere er viruscirkulation i samfundet. Og det er ikke urealistisk, at det kan tage et par år, siger Jens Lundgren. Det skriver TV 2.
Tweet from @tv2newsdk
Læs også: NEWS: Android-apps forsøger at udnytte coronakrisen
Dagens billede: Tillykke til Hendes Majestæt Dronning Margrethe de 80 år i dag