Kæmpe galleri: Tillykke! København har fødselsdag og fylder 850 år

København har fødselsdag. Det er endda en stor en af slagsen: 850 år! Vi ser på byens historie gennem billeder

I 2017 bliver København 850 år gammel!

Vi fejrer dagen fra den 2. september med fest i gaderne, dagbøger i nationalarkiverne og alt muligt andet, men det er jo ikke bare sådan, at København blev skabt på en dag. Byer vokser op over tid.

Så hvorfor fejrer vi lige netop Københavns fødselsdag i år, og hvordan er byen vokset frem gennem tiden?

Vi tager et kig på Københavns historie gennem billeder, og du får også lige en ultrakort forklaring på, hvorfor det lige netop er i år, vi fejrer fødselsdag.

Købmændenes Havn

Den gængse historie om København er, at det var bispen Absalon, der grundlagde byen i 1167 – derfor er Københavns fødselsdag sat til det år. Der er dog siden kommet mange arkæologiske beviser for, at der allerede var en blomstrende by på stedet, vi i dag kender som Indre By, i begyndelsen af 1000-tallet, altså et godt stykke tid inden, bispen kom til.

Området omkring Rådhuspladsen har vist sig at have lagt jord til en beboelse, der strakte sig langs med kysten hele vejen ned til Kongens Nytorv. Ifølge historikeren Saxo hed byen Mercatorum Portus, som er latinsk for Købmændenes Havn.

Saxo giver verdensmanden Absalon, der var ven med kong Valdemar og havde studeret i Paris, æren for at have påbegyndt byggeriet til byens forsvarsborg i 1167 – og altså dermed starte byggeriet af en rigtig by. Sandheden er nok nærmere, at han udbyggede og moderniserede en allerede eksisterende borg, hvis ruiner ligger under nutidens Christiansborg på Slotsholmen.

Arkæologiske aktiviteter inden for de seneste år viser også, at nok var Absalon med i udviklingen af København, men at de byggerier i middelalderen, der for alvor byggede København op, har strukket sig over næsten 100 år og først er blevet begyndt for alvor efter Absalons død i 1201.

Læs også: Vikings i virkeligheden: Den sande historie om Ragnar Lothbrok

København i billeder

Et billede siger mere end tusind ord. Derfor får du her et udpluk af Københavns historie fortalt i billeder. Tillykke med de 850 år.

1900’erne: Blomster på Højbro Plads

1906: Christiansborg bygges op for tredje gang

Christiansborg Slot, der huser Folketinget, Højesteret og Statsministeriet har været nedbrændt og genopbygget flere gange. Det andet Christiansborg brændte den 3. oktober 1884.

Man begyndte opførelsen af det tredje Christiansborg i efteråret 1906, godt 20 år efter det var brændt.

1914: Solformørkelse

Folk på Rådhuspladsen betragter solformørkelsen  21. august 1914. Allerede dengang havde man styr på, at det var skidt at kigge direkte på solen.

1914-1918: 1. Verdenskrig

Danmark var neutral under 1. Verdenskrig, men landets økonomi var opbundet på handel med udlandet, og siden de var i krig, gik det ud over Danmarks økonomi.

I krigens sidste år, perioden 1917-1918, manglede den danske stat varer, og det førte til den første danske udstedelse af rationeringsmærker til daglige fødevarer.

Mange københavnere havde meget lidt, og fattigdom var ikke et sjældent syn.

Der var dog nogle driftige mænd, der formåede at handle videre med begge sider af krigens parter. Gullaschbaroner kaldte man dem, der solgte kødkonserves til de tyske tropper og tjente store formuer på det.

Læs også: Billedarkiver: Gå på opdagelse i historiske billeder

1924: De brølende 20’ere

I 1891 blev lllum indviet af grosserer A.C. Illum. Der skulle sælges syartikler og kjoletilbehør til byens fine fruer. Forretningen voksede gennem årene og flyttede i 1899 til Amagertorv på Strøget i København. Efter de hårde år under 1. Verdenskrig kom de brølende 20’ere.

Her er der gang i en modefotografering i 1924, og du kan også se det mondæne trappeparti midt i forretningen i 1924, der senere blev erstattet af rulletrapper.

1928: Bare bryster og bananskørter

De brølende 1920’ere kom også til København, og det kunne særligt mærkes, da den amerikanskfødte franske danser og sangerinde Josephine Baker optrådte på det daværende Dagmarteater i bare bryster og bananskørt.

1931: Zeppelin flyver over København

Den 14. maj 1931 fløj det monumentale luftskib LZ 127 Graf Zeppelin ind over København. Zeppelineren havde en længde på 236,6 meter og en volumen på 105.000 kubikkmeter og udmærkede sig som datidens største luftskib.

I 1940 skilte de tyske nazister luftskibet ad, fordi de skulle bruge dets aluminium til krigsmaterialer.

1939-1945: 2. Verdenskrig

Gestapos hovedkvarter i København lå i Shellhuset på Sønder Boulevard. Her var alle arkiverne samlet om den danske modstandsbevægelse, som bad det britiske Royal Air Force om at bombe bygningen.

Under den første bølge af bombefly ramte et af flyene en styremast og mistede sin styreevne. Flyet styrtede kort efter ned i et garageanlæg på Frederiksberg Allé mellem Den Franske Skole og Aveny Teatret.

Den anden bølge af fly troede, at målet lå under røgen fra det brændende flyvrag, og de smed derfor deres bomber over den franske skole og hele karréen Amicisvej og Maglekildevej. I den tredje bølge var der kun én af piloterne, der opdagede, at det var et forkert mål, de sigtede efter, og han fortsatte mod Shellhuset.

Resten af piloterne smed deres bomber over området på Frederiksberg. Mange af flyene opfattede dog fejlen og smed deres bomber over Shellhuset. 125 døde i Shellhuset, men 86 børn og 18 voksne omkom på den franske skole, og 900 personer mistede deres hjem.

Læs mere: Forstå sagen: Derfor dukker der stadig bomber op fra Anden Verdenskrig

Den engelske general Montgomery kører gennem København efter Danmarks befrielse.

De fem glade piger Gerda Herskind, Inger Thorsmark Bluhme, Kirsten Kruse, Elna Pedersen og Maria Lyster Nielsen er på vej over Kongens Nytorv den 5.maj 1945. Danmark er befriet fra nazisterne!

1959: Skøjtebane på Østerbro Stadion

Ungdommen står på skøjter i den kolde vinter i 1959. Skøjtebanen er inde på Østerbro Stadion.

1962: Strøget bliver en gågade

Journalisten Lise Nørgaard, der skrev Matador, arbejdede som journalist på Politiken i 1962. Her startede hun en kampagne, der senere fik politikerne til at lukke for biler på Strøget og gøre den til en gågade.

Dengang var den verdens længste gågade, og der var asfaltbal og twist-dans i gaderne, da bilerne blev nægtet adgang.

1967: Københavns 800 års fødselsdag

Verdens længste kaffebord er dækket op på Strøget – fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv i anledning af Københavns 800 års jubilæum. Der er i dagens anledning brygget 80.000 kopper kaffe og bagt 70.000 rådhuspandekager.

1968: Studenteroprør

I den sidste del af 1960’erne, særligt i 1968, var der studenteroprør på omkring 2.000 universiteter i den vestlige verden. De studerende syntes, at undervisningen var gammeldag, og kun gavnede det borgerlige, kapitalistiske verdensbillede.

1972: Dronning Margrethe krones

Den 14. januar 1972 dør kong Frederik den 9. Dagen efter træder hans ældste datter til som statsregent og bliver Dronning Margrethe den 2. Her hyldes hun på Christiansborg Slotsplads på dagen for sin kroning.

1982: BZ’erne tager Nørrebro

BZ’er bevægelsen opstod i kølvandet på 68’ernes oprør, men er mest kendt for en række opsigtsvækkende aktioner gennem 1980’erne, der primært handlede om akut boligmangel i storbyerne, men også var en protestbevægelse fra den yderste venstrefløj.

I 1982 besatte BZ’erne Allotria-huset i Korsgade 45 på Nørrebro. De etablerede et kollektiv i husets øverste etager og genåbnede den lukkede pub i stueetagen, hvor der blev spillet punkmusik.

Men den 11. januar 1983 hejste politiet en container op på 3. sals højde ved Allotria, og her brød politiet muren og kom ind i huset. BZ’erne var dog ingen steder at finde i huset, for de havde bygget en tunnel under Korsgade, som de var flygtet igennem.

35 BZ’ere kom op gennem gulvet i blikkenslagerbutikken overfor Allotria og forsvandt på ladet af en ventende lastbil. Samme dag blev Allotria-huset revet ned.

1988: Betjent dør i Blekingegade-sag

Blekingegadebanden var en gruppe, der fra december 1972 til maj 1989 begik politisk kriminalitet med det formål at støtte Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Efter politiet opdagede lejligheden på Blekingegade 2, 1.th på Amager, som var gruppens tilholdssted, fik sagen i pressen navn efter adressen.

Under et røveri, som Blekingegadebanden begik mod Købmagergades Postkontor i november 1988, blev politibetjent Jesper Eigtved Hansen dræbt af skud. Her mindes Københavns Politi deres afdøde kollega.

Se også: #Terror: Hvorfor siger alle, at det var værre i 1970’erne?

1992: Fodboldheltene kommer hjem

Da EM i fodbold skulle løbe af stablen i 1992, var det ikke meningen, at Danmark skulle med. Landsholdet var blevet nummer to i sin pulje, og eftersom Jugoslavien blev nummer et, pakkede det danske hold fodboldstøvlerne ned og tog på sommerferie.

Imidlertidig brød borgerkrigen i Jugoslavien ud, og landet blev diskvalificeret.

Danmark blev kaldt ind, og stik mod alles forventning vandt vi. Danmark var én stor fest, og Rådhuspladsen var fyldt, da fodboldheltene kom hjem for at blive hyldet.

1997: Danmark får besøg af en præsident for første gang

Der bliver skrevet dansk historie, da den demokratiske præsident i USA, Bill Clinton, som den første siddende, amerikanske præsident nogensinde besøger Danmark og København.

1998: Boringer til metroen begynder

I 1998 begynder de to boremaskiner Liva og Betty, opkaldt efter de to kendte danske kvinder Liva Weel og Betty Nansen, tunnelboringer til Københavns nye metro.

2004: Prinsen får sin prinsesse

I 2004 får Kronprins Frederik endelig sin Mary. Billederne af prinsen, der kniber en tåre, da hans udkårne kommer op af kirkegulvet, går hele verden rundt, og København er én stor fest.

2005: København får sin nye opera

I 2005 får København sin opera af A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinny Møllers Fond.

2006: Diskotek Absalon hjemsøges

Diskotek Absalon, tidligere kendt som Exalon og Den Jydske Ambassade på grund af de mange jyske gæster, var et af de mere kendte københavnske vandhuller. Diskoteket lå i starten af Strøget og var i mange år kendt som Danmarks mest hjemsøgte sted.

Diskoteket blev revet ned i slutningen af 00’erne, og da arkæologer gravede pladsen ud, fandt de 500 skeletter under diskotekets kælder. 250 af dem var børneskeletter.

Det område, som diskotek Absalon lå på, hvor Strøget og Rådhuspladsen mødes, har også senere vist sig at have været brugt som kirkegård, og selve diskoteket lå på det sted, hvor St. Clemens kirken lå i middelalderen.

2007: Ikke mere Ungeren

I 1982 fik BZ’erne huset på Jagtvej 69 af Københavns Kommune. Huset var opført i 1897 af arbejderbevægelsen som Folkets Hus på Jagtvej. Kvindernes Internationale Kampdag blev proklameret her i 1910, og huset rummede også flygtninge i en periode efter 1945.

I 2001 besluttede kommunen at sælge den nedslidte ejendom, og frikirken Faderhuset købte den i 2001. BZ’erne og de autonome nægtede dog at flytte.

Den 7. marts klokken 07:07 om morgenen rykkede politiet ind og ryddede huset. Ungdomshusets brugere kæmpede imod, og det førte til krigslignende tilstande på Nørrebro i flere dage.

Fire dage efter rydningen rev Faderhuset Ungdomshuset ned. Der er ikke blevet bygget nyt på grunden siden, men grunden ejes nu af Udviklingsselskabet, som vil bygge boliger til byens udsatte unge.

Læs mere: 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset

2011: København står under vand

Den 2. juli 2011 blev dele af Sjælland og hovedstaden ramt af et voldsomt skybrud. Det førte til oversvømmelser og massive trafikale problemer i dagene efter.

Store dele af Københavns infrastruktur var lammet i flere dage, og kældre, gader og stuelejligheder stod under vand. Det har ført til byplanlægning, der tager højde for større mængder regn.

2011: Distortion når de første 100.000 gæster

I 1998 arrangerer Thomas Fleuquin sammen med dancehall-ikonet Andy Fresh en engangsforestilling i Tivoli, der udvikler sig til en 5-dages mobil festival i 2000, med syv fester i fem dage. Derfra går det kun opad, og Distortion og festerne bliver større og større.

I 2011 havde Distortion gennemsnitligt 80.000-100.000 festende mennesker om dagen. Det år var festivalen udvidet betragteligt siden begyndelsen med 56 fester, hvoraf 14 var gadefester, og tre var kæmpefester på Sankt Hans Torv, Enghave Plads og i Latinerkvarteret.

2014: Melodi Grand Prix kommer til Danmark

I 2013 vinder Emmelie de Forest Eurovision Song Contest, og den europæiske sangfest skal året efter afholdes i København. Det bliver B&W-værkets gamle haller på Refshaleøen, der skal lægge beton til den internationale konkurrence.

2015: Skudattentat i Krudttønden

Den 14. februar 2015 er København på den anden ende. 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein angriber Krudttønden på Østerbro, der havde besøg af den svenske muhammedtegner Lars Vilks. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard bliver dræbt under attentatet.

Den 15. februar om natten skyder og dræber El-Hussein den 37-årige vagt Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade. Seks politifolk blev såret under de to attentater, og El-Hussein blev dræbt af Politiets Aktionsstyrke tidligt om morgenen den 15. februar, efter at han åbnede ild mod politiet.

Mandag den 16. februar fandt en mindehøjtidelighed sted på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro, hvor 30.000 danskere mindedes ofrene.

2017: Ti-året for nedrivningen af Ungdomshuset

En mindedemonstration for nedrivningen af Ungdomshuset udvikler sig hen på aftenen. Flere butiksruder bliver smadret og autonome anholdt.

Læs mere: Intet glemt – intet tilgivet: Demonstrationen for Ungdomshuset på Jagtvej 69

2017: Pride og kærlighed til alle

Copenhagen Pride 2017 bliver den største fejring af forskellige seksualiteter og kærlighed, København nogensinde har haft. Intet mindre end 300.000 festglade mennesker deltog i den ugelange fejring af diversitet.

Læs mere: Stort galleri: Billeder fra Pride-parader verden over

Kilder: Københavns Museum, Københavns Arkiver, Avisen.dk, Den Store Danske, BZ’ere