#Terror: Hvorfor siger alle, at det var værre i 1970’erne?

Terror i Europa og USA får frygten for flere angreb til at stige, men samtidig viser tal, at chancen for at blive ramt af terror i Vesten er langt mindre end i resten af verden. Mange siger også, at terroren var langt værre for 45 år siden. Hvorfor gør de det?

Kaprede fly, kidnapninger, skud ind i menneskemængder og bombninger af bygninger. Tror du, at jeg taler om de seneste års terrorangreb begået af IS og typer som Breivik? Så tager du fejl. Jeg taler om 1970’erne og 1980’ernes terrorangreb.

For selv om det kan virke voldsomt og som om, at hele verden brænder, når den ene overskrift efter den anden fyldes med historier og billeder om selvmordsbombere, flere dræbte mennesker og nedstyrtede fly, så viser opgørelser over terrorangreb fra 1970 og frem til nu, at vores tid ikke er i nærheden af at opleve den samme mængde angreb og dødsfald som for 45 år siden.

Faktisk viser tal, at Vesteuropas gader er mere sikre, end de har været i årtier, især, når man kigger på antallet af angreb og dødsfald ved angreb i resten af verden.

11. september ændrede verden

11. september 2001 står for mange som et skelsættende øjeblik i den moderne verden. Da terrorister fra organisationen al-Qaeda fløj to passagerfly ind i den vestlige verdens handelscentrum, World Trade Center i hjertet af New York, og Pentagon i The Land of The Free – USA, dræbte de 2.996 mennesker.

Angrebet var det voldsomste terrorangreb nogensinde, og det største angreb på amerikansk jord siden japanerne angreb Pearl Harbor under 2. Verdenskrig.

Da de to tårne sank i jorden, blev det starten på et nyt kapitel i verdenshistorien på godt og ondt. Dengang erklærede USA’s præsident, George W. Bush, at krigen mod terror begyndte, og at man ikke ville helme, før den sidste terrorist var lagt i graven.

Det vender vi tilbage til.

Terrorens guldalder

Desværre er terror ikke et nyt fænomen og har eksisteret siden før kristi fødsel. I dag kan de mange meldinger om angreb virke voldsomme, og man kan tænke, at vi er midt i en terrortid. Alligevel skriver flere medier om, hvordan niveauet af terror i dag ikke engang er i nærheden af det, man oplevede i 1970’erne og 1980’erne. Hvorfor gør de det?

Dengang var det også en særligskilt aktion, der bragte den moderne terror til Vesten og ikke mindst Europa.

Det var under OL i München i 1972, da den palæstinensiske gruppe Sorte September, der var en del af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), dræbte 11 israelske atleter. Aktionen var et kidnapningsforsøg, der skulle trække den internationale opmærksomhed over på Israel-Palæstina-konflikten.

I 1975 sprænger den tyske gruppe RAF eller Baader-Meinhof, som de også bliver kaldt, den vesttyske ambassade i Stockholm i luften og holder 11 gidsler. To dør. Målet er at få frigivet 26 fængslede medlemmer af gruppen.

I 1980 detonerer den italienske gruppe NAR en bombe på Bologna Station. 85 mennesker dør under angrebet. Angrebet betragtes som et af de værste i europæisk og italiensk historie, helt frem til 2004, hvor Madrids metro bombes.

I 1988 bliver et Pan Am-fly fra Frankfurt mod Detroit sprunget i luften af en bombe, der er smuglet om bord. Flyet styrter ned i den skotske by Lockerbie. Alle 259 ombord på flyet samt 11 personer fra byen bliver dræbt. En libyer dømmes skyldig. Flere mener, at Muammar Gaddafi er indblandet.

Også i Danmark sker der terror, da Blekingegadebanden røver Købmagergades Postkontor i København den 3. november 1988. Her bliver den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen dræbt af hagl i det ene øje af et oversavet jagtgevær. Blekingegadebanden fik et udbytte på cirka 14 millioner kroner ved røveriet.

Ovenstående er bare nogle få eksempler på de angreb, der foregik for 30-45 år siden. Det anslås, at der i 1970’erne var mellem 60 og 70 terroristepisoder gennemsnitligt hvert år i USA, altså mere end ét angreb om ugen. Nogle gange var der mere end én flykapring om ugen i 1970’erne, og Europa var hårdt plaget af terror i 1980’erne, med 1988 som det blodigste år nogensinde.

Terror i tal

Global Terrorism Database registrerer terrorhandlinger over hele kloden, og deres tal viser, at mellem 100 og 400 mennesker mistede livet årligt på grund af terroraktioner i Europa fra 1972 til 1988.

Kigger man på grafen nedenfor, viser den også tydeligt, at Vesteuropa var et betydeligt mere usikkert sted at leve i 1970’erne og fremefter, end det er i dag. Og selv om man tæller de seneste to års mange angreb, står 1988 og Lockerbie-tragedien stadig som det mest blodige år målt på antallet af ofre i et terrorangreb i Europæisk historie.

Det skal dog noteres, at i amerikansk og samlet vestlig historie, er angrebet på World Trade Center stadig det største.

Find flere statistikker på Statista.

Vold var vejen til politik

Det var i høj grad de politiske motiver, der prægede organisationerne i 1970’erne og 1980’erne, uanset om det var det tyske RAF, irske IRA, baskiske ETA, italienske NAR, franske Action Directe, afghanske al-Qaeda, israelske Irgun, tyrkiske PKK, palæstinensiske PFLP, colombianske FARC, danske Blekingegadebanden og mange flere.

I 1970’erne og 1980’erne var terror et middel til at nå målet om at kunne komme med ved det politiske forhandlingsbord, så man kunne opnå et ideologisk eller nationalt mål som for eksempel selvbestemmelse.

Derfor var det primært institutioner og vigtige mennesker med en særlig status, der blev angrebet, som da den tyske gruppe Rote Armé Fraktion kidnappede forretningsmanden Hans Martin Schleyer, fordi han var symbolet på kapitalisme og havde en nazistisk fortid.

Fælles for grupperne var, at de på et eller andet tidspunkt ville være nødt til at lægge terroren bag sig for at kunne komme til det politiske forhandlingsbord, som FARC for eksempel har gjort i Colombia i år.

En ny type terror

Hvor det primære motiv tidligere var politik, har terroren ændret karakter de seneste 15-20 år og har primært været båret at et religiøst motiv. Ødelæggelsen, effekten og frygten er vigtig, og ønsket om at forhandle om noget er ikke tilstede. Det er alt eller intet.

Kigger man på udviklingen i antallet af angreb og de nye terrororganisationer, der dukker frem i USA og Europa siden 11. september, især inden for de seneste par år, så ser det ikke ud til, at George W. Bushs krig mod terror slutter i en nær fremtid.

Især 2015 og 2016 fremstår som særdeles blodige år. 2015 starter voldsomt, da to brødre angriber den franske avis Charlie Hebdo og dræber 12 mennesker, mens en tredje mand skyder en kvindelig betjent og holder flere gidsler i et jødisk supermarked i den franske hovedstad.

Lidt mere end en måned senere angriber 22-årige Omar El-Hussein Krudttønden og den jødiske synagoge i København, hvor han dræber to mennesker. I oktober samme år dør mere end 100 mennesker, da to bomber detoneres på hovedbanegården i den tyrkiske hovedstad, Ankara, og i november dør 130 mennesker, da IS angriber Stade de France, koncertstedet Bataclan og caféer i Paris.

I 2016 har både USA, Tyskland, Frankrig, Bruxelles og Tyrkiet igen oplevet terror på egen jord. Flere gange.

Angrebene skifter form fra store og voldsomme som det, der skete 11. september, til mindre angreb, hvor en mand går amok med en machete i et tog i Tyskland.

Vi er bange

Det kan virke voldsomt og ikke mindst som om, det er alle steder. Det er også terroristernes plan. Og vi er bange.

Pew Research Center har lavet en undersøgelse, der viser, at IS bliver anset som den største trussel i otte ud af ti europæiske lande. Altså en større trussel end klimaforandringer og en ustabil global økonomi.

En anden undersøgelse fra researchcenteret viser også, at europæerne frygter, at det store antal flygtninge, der er kommet til Europa i de seneste år, vil medføre mere terror.

FInd flere statistiker på Statista.

Samtidig viser en undersøgelse foretaget af CNN fra januar 2015, at 76 procent af amerikanerne er bekymrede for et stort terrorangreb i USA i nærmere fremtid.

Men ligesom grafen tidligere viser, at antallet af angreb og ikke mindst dødsfald er faldet i Vesteuropa, er antallet af angreb i Mellemøsten meget høje, når man kigger på årene 2001 til 2014.

Kigger man på sammenligningen af resten af verden mod Vesteuropa bliver forskellen endnu større.

Find flere statistiker på Statista.

Så selv om det kan virke, som om vi lever i en ny terrortid, og frygten for et nyt terrorangreb kan blive meget stor, så husk, at sandsynligheden for at blive ramt af et angreb i Vesteuropa er markant lavere end i resten af verden, at der er noget om det, når de siger, at det var værre i 1970’erne, og at verden ikke altid var bedre i gamle dage.

 

Kilder: Gyldendal Den Store Danske, DR, Jyllands-Posten, Statista, The New York Times, Politiken, Gyldendal Den Store Danske, DR, The Guardian, The Huffington Post, Three Monkeys Online, BBC, The Independent, NPR, CNN, DR, World Economic Forum, Jyllands-Posten, Berlingske, DR, Kristeligt Dagblad, Politiken, Faktalink, Datagraver, Europol Reports, World Wide Terrorism, Rand, The Telegraph, Quartz, The Atlantic, Reasons, BBC, The Huffington Post, Berlingske, DR,  News, List25, Datagraver.