Læs også:

Close

Septembers bedste og billigste kulturtilbud i København, Aarhus og Odense

Kultur  | 

Oplevelser behøver ikke være dyre for at være gode! Her er de bedste og billigste (mange af dem er GRATIS) kulturtilbud i september fordelt over landets tre største byer

Hvad skal du lave i denne måned? Vi har nogle forslag – og uanset hvilke kulturelle oplevelser, du vælger, kan vi love dig, at det bliver billigt.

 

Kulturtilbud i København i september

Københavnerfejring (København fylder 850 år)

2. september klokken 12:07, Københavns Kulturkvarter (Slotsholmen), gratis

København bliver 850 år gammel, og det fejres med en stor, gratis fødseldagsfest i Kulturkvarteret, hvor byen også blev grundlagt.

Festen går i gang klokken 11:67 (årstallet for Københavns “fødsel”), det vil sige klokken 12:07, og der er både koncerter, mad, skattejagt og deejays.

Læs mere hos Golden Days, der står for arrangementet sammen med DISTORTION.

Distortion Festival 2016. (Foto: /ritzau/)

 

DM i toast

2. september klokken 13:00 – 17:00, Fætter Fætter på Griffenfeldsgade 17, gratis adgang

Danmarks første toastmesterskab foregår på den københavnske toastbar Fætter Fætter. Feltet af deltagerne er skåret ned fra 200 til bare seks, og de skal dyste i finalen om at blive Danmarks bedste toastmager.

Alle er velkomne til at kigge med, imens DJ’en spiller sprøde toner, og Fætter Fætter serverer toasts, kolde fadøl og drinks.

Som publikum kan man endda komme med i dommerpanelet, der afgør, hvilken finalist der skal løbe med den flotte hovedpræmie og titlen som Danmarks bedste toastmager.

Læs mere på Facebook.

dm i toast, fætter fætter, arla, toast
Der er DM i toast for første gang nogensinde! (Foto: DM i toast)

 

Danmark Dejligst – festival i Sydhavnen

9. september klokken 13:00 – 23:00, Mozarts Plads, gratis

Til november bliver Mozarts Plads omlagt på grund af metrobyggeriet, så her er den oplagte mulighed for at sige et sidste farvel. Festivalen Danmark Dejligst, der rejser landet rundt, kommer nemlig til Sydhavnen, hvor du helt gratis kan opleve kunstnere som Jokeren og Rasmus Nøhr.

Læs mere på Facebook.

 

Københavns årlige taco-battle

15. september klokken 14:00 – 17:00, Den røde plads, gratis adgang

Mexicos uafhængighedsdag fejres med en battle mellem nogle af Københavns bedste taco-kokke.

Læs mere på Facebook.

Tacos er blevet megahot i københavn – vel at mærke bløde majstacos, ikke de hårde skaller fra supermarkederne. En af de bedste er Yuca Taco, en foodtruck, der kører rundt i København. (Foto: /ritzau/)

 

Nik & Jay lukker fredagsrock i Tivoli

22. september klokken 22:00, Tivoli, entrébillet eller årskort til Tivoli

Den sidste Fredagsrock-koncert for i år bliver spillet af ingen ringere end Nik & Jay. Oplev duoens hidtil størst anlagte show.

Læs mere på Facebook.

 

80 procent på mærkevarer til Designer Forum

29. september kl. 18:00 til 1. oktober, Forum, 80 kroner

Forum ved Søerne bliver fyldt med designervarer og lækkert tøj og tilbehør, som du kan købe til en meget reduceret pris. Husk at lægge en plan, før du bevæger dig ind i mængden af shoppere.

Læs mere på Facebook.

designer forum
Designer Forum trækker kunder fra hele København. (Foto: /ritzau/)

 

Barselona + Girls’ Night Out på Loppen

22. september kl. 21:00, Christiania, 50 kroner

Barselona er en popduo bestående af to unge fyre, der efter et år allerede er blevet udnævnt som Breakin’ Sound 2017 i Soundvenue og var på plakaten ved årets Roskilde Festival. Hør dem for en flad halvtreller på Loppen.

Læs mere her.

 

DJ Aligator – Herlev Festuge

2. september klokken 21:00, gratis

Der går et S-tog til Herlev, og det bør du tage, hvis du tør bevæge dig uden for København og tage en tidsrejse. Tilbage til 00’erne og DJ Aligator! Han optræder nemlig til Herlev festuge, hvor der er gratis adgang til koncerten.

DJ Aligator
Husker du denne mand? DJ Aligator, der deserterede fra den iranske hær som 13-årig, optræder ved Herlev festuge. (Foto: /ritzau/)

 

 

Kulturtilbud i Aarhus i september

Food Festival 2017

1. september klokken 13 til 3. september, Tangkrogen, 80 kroner for en dagsbillet, 60 for studerende

En weekends madfestival med nordisk køkken, dygtige kokke og aktiviteter som blandt andet DM i hotdog eller dykning efter mad under havoverfladen.

Læs mere her.

Fra sidste års DM i Hotdog. (Foto: /ritzau/)
Fra sidste års DM i Hotdog. (Foto: /ritzau/)

 

Walk out closet – bridging creatives

2. september klokken 16:00 – 20:00, Baggården i Rosenkrantzgade, gratis

– Kunst-/modeinstallation, elektronisk loungemusik, fashion-show og shop, kunstneriske pop-ups, autentisk baggårdsstemning og kreative vibes.

Sådan beskrives kunstoplevelsen “Walk out closet – bridging creatives”, der er en del af Aarhus Festuge og en hybrid mellem kunst, mode og design.

Læs mere her.

 

Gadefest i Tivoli Friheden

2. september klokken 15:00 – 23:00, Tivoli Friheden, gratis

Der er fri entré hele aftenen i Tivoli Friheden, hvor der er opsat fem scener, der vil blive fyldt med forskellige kunstnere, der lægger lydsporet til en kæmpe fest.

Festen er tilrettelagt af deejay-duoen Too Many Left Hands samt Royal og Faxe Kondi. Læs mere på gadefest.dk.

Video fra samme event i Randers:

 

Secondhandbazar

9. september klokken 12:00 – 15:00, Studenterhus Aarhus, gratis

Masser af stande med lækkert vintagetøj og genbrugsfund til garderoben. Der er gratis adgang, men hvis du selv vil have en stand, skal du lægge 200 kroner.

Læs mere her.

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag 2017

15. september klokken 8:00, Universitetsparken, gratis adgang

For 10. år i træk finder Danmarks største fredagsbar sted i Aarhus Universitetspark, og dagen starter med idræt og udfoldelser og slutter af med koncert, fest og gode barpriser.

Læs mere på Facebook.

Danmarks største fredagsbar blev født i 2007 som fejring af fusionen mellem Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Danmarks Pædagogiske Universitet og Handels- og Ingeniørskolen i Herning. Op mod 10.000 unge deltog det første år. (Foto: /ritzau/)
Danmarks største fredagsbar blev født i 2007 som fejring af fusionen mellem Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Danmarks Pædagogiske Universitet og Handels- og Ingeniørskolen i Herning. Op mod 10.000 unge deltog det første år. (Foto: /ritzau/)

 

Ser jeg tyk ud i de her bukser? Foredrag af Petra Nagel

23. september klokken 13:30 – 15:30, auditorium E, Aarhus Universitet, 120 kroner, 60 for studerende

DR-vært og journalist Petra Nagel og speciallæge i psykiatri Birgit Petersson sætter fokus på kropsaccept, selvværd, forholdet til mad og ikke mindst på, om tallet på vægten skal være den afgørende faktor for, om vi kan elske os selv.

Læs mere her.

 

 

Kulturtilbud i Odense i september

Åbningsfest i Storms Pakhus – Odense Street Food

1. september klokken 10:00 – 22:00, Storms Pakhus, Seebladsgade 21, gratis

Kom med til åbningen af byens første street food-marked, hvor der blandt andet vil være livemusik og gratis øl.

Læs mere her.

Street food market i Rotterdam. Vi glæder os til at se den odenseanske version. (Foto: All Over)
Street food market i Rotterdam. Vi glæder os til at se den odenseanske version. (Foto: All Over)

 

SPIS! Odense Food Festival 2017

11. september kl. 8:00 til 17. september, hele Odense, pris afhænger af aktivitet

I hele uge 33 er der madoplevelser og middage rundt omkring i Odense, når der er Odense Food Festival, også kaldet SPIS!.

Her kan du se alle arrangementer.

 

Karrusel festival 2017

7. september kl. 16:00 til 10. september, 245 kroner for alle dage, 195 for studerende

Karrusel Festival består af tre dele: Torsdag er der fest på havnen, fredag er der gadefest i centrum, og lørdag er der finalefest på havnen. Tænk DISTORTION og så alligevel noget helt andet.

Læs mere på Karrusel.dk.

 

Studiestartsfest for LGBT+ og støtter – med 90’er-tema

8. september klokken 21:00 – 4:00, Kulturmaskinen, 50 kroner

Lambda, foreningen for LGBT+ i Odense, holder sammen med AIDSfondet og flere andre en stor fest for at byde tilflyttere velkomne som studerende i en LGBT-venlig by. ALLE er velkomne – men du skal nok have lyst til at lytte til 90’er-musik.

Læs mere på Facebook.

 

Breakfast beat #2

12. september klokken 6:30 – 9:00, Teater Momentum, gratis

Dans dig frisk til morgenfest med lækre beats, kaffe, friskpresset juice, ingefærshots og en masse andre, glade mennesker.

Læs mere på Facebook.

 

 

· Mere fra samme kategori ·