Læs også:

Close
kvinde, vred, computer, kontor, smadrer, banker, sur, gal, skrivebord

Rædselshistorier og mærkelige oplevelser fra jobcenteret

Mit liv  | 

Mange af vores læsere kæmper med dagpengesystemet, og her deler de deres sjoveste, mærkeligste eller mest rædselsfulde oplevelser fra jobcenteret eller anden aktør

Har du oplevet noget i forbindelse med din gang hos jobcenteret eller anden aktør, som fremkaldte undren, grin eller måske ligefrem vrede? Bare rolig, du er langt fra alene!

Da alle tog til frokost samtidig

Jeg skulle tale med kommunens jobcenter om en mulig aftale om virksomhedspraktik, og jeg havde forsøgt at ringe en masse gange uden at komme igennem. Da jeg endelig kom igennem, fik jeg at vide, at telefontiden var slut klokken 12.

Da jeg kom derind og gik hen til skranken, sad der ikke nogen der. Vi var mange, der sad og ventede. En kvinde på min alder sagde, hun havde været der i 30 minutter, hvor der ikke en eneste gang havde været en person i skranken.

Læs også: Klumme: Hvem har ansvaret for at få nyuddannede i job?

God kaffe er kun til dem, der har et arbejde

Jeg var hos en anden aktør, hvor der var en kaffemaskine installeret. Lækkert, tænkte jeg! Indtil jeg læste, hvad der stod på den post-it, der hang på den: Kun for ansatte. Vi andre måtte åbenbart kun drikke den opstillede kandekaffe.

kaffe, jobcenter, anden aktør, computer, café, bærbar, jobsøgning, kvinde, kop kaffe
Sig mig engang, har du TAGET KAFFE FRA AUTOMATEN? (Foto: All Over)

Verdens værste idé at tænke ud af boksen

Jeg var til møde hos en jobkonsulent hos kommunen på et tidspunkt, hvor en konsulent fra min fagforening også var til stede, og jeg fortalte, at jeg havde tænkt mig at begynde på et kursus som fitnessinstruktør, da jeg gerne ville have ledighedstiden til at gå med noget fornuftigt, når jeg nu havde så svært ved at komme i arbejde.

Selv om det kun var fem timer om ugen i 10 uger, og selv om jeg selv betalte hele gildet, var kommunedamen yderst negativ og mente, at nu skulle jeg lige fokusere på min jobsøgning, hvilket hun i øvrigt ikke kunne sætte en finger på, da jeg hver uge levede op til mine sure pligter.

– Hør her, sagde jeg.

– Det her kommer til at ske, uanset hvad du så siger til det. Jeg holder mig inden for reglerne, og du har ingenting at skulle have sagt!

Konsulenten fra min fagforening grinede hende lige op i hovedet og sagde til hende, at han syntes, det var megafedt, at jeg faktisk tænkte ud af boksen, når hun nu ikke gjorde det. Og så gik vi.

Læs også: 6 spørgsmål, du stiller dig selv, når du har været arbejdsløs i seks måneder

Når hverken A-kasse eller fagforening vil tage ansvar

Som freelancer kan det være svært at udfylde blanketter, fordi man ikke passer i nogle af kasserne som arbejdsløs. Så jeg ringede til A-kassen, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle afkrydse. De bad mig om at ringe til fagforeningen. Som bad mig ringe til A-kassen.

Ingen kunne hjælpe. Så til sidst krydsede jeg bare noget af. Det hørte jeg vist aldrig for.

jobcenter, jobcenteret, kommunen, jobsøgning, ledig, dagpenge
Der er delte opfattelser af jobcenteret. Heldigvis er der også nogle underholdende historier. (Foto: /ritzau/)

Fugleetnologens plan

Jeg var ledig sammen med en, der var uddannet en eller anden form for etnolog med speciale i trækfugle eller noget andet, der er pissenemt at få job som. Han var overbevist om, at han kunne kreere “den perfekte, generiske ansøgning”, som han kunne sende ud til alle uden at skulle ændre et eneste ord.

Det var et længevarende projekt, han blev ved med at arbejde på og tale om, selv om vi andre flere gange forsøgte at fortælle ham, at det var en dårlig idé …

Læs også: Regeringen vil straffe studier uden jobudsigt

Stolene i receptionen er da ikke til at sidde i …

Jeg sad i receptionen hos en anden aktør og så film på min computer (selvfølgelig med hørebøffer), mens jeg ventede på, at det blev tid til det møde, jeg var indkaldt til. En ansat bad mig gå, fordi jeg ikke måtte sidde i receptionen (grund: Fordi det er receptionen(?)). Her gik jeg netop og troede, at det var det, receptioner var til: At vente, når man er indkaldt til et møde.

Læs også: Kvinders CV dømmes hårdere end mænds

De skal sgu ikke sidde godt, mens de er her!

Det er mig, der blev smidt væk fra receptionen, igen. Ude i lobbyen, hvor de forventede, vi så skulle sidde, var der til at begynde med to lænestole, som stod ved siden af de opstillede borde og stole. Her sad jeg og andre ledige ofte med vores computer, da det var en del mere behageligt end de hårde stole.

Da jeg kom tilbage en dag, havde de dog fjernet de gode stole fra lobbyen (det så åbenbart lidt for behageligt ud, og det skal jobsøgning jo ikke være!), så der nu KUN var gode stole i receptionen. Hvor man altså IKKE MÅTTE SIDDE.

 

bærbar computer, kvinde, jobsøgning, jobcenter, ansøgning, anden aktør, historier, oplevelser, sidder, stol, lænestol
Hov, hov, hov, den der stol er ALT for behagelig til jobsøgning! (Foto: All Over)

Den forkerte Camilla

Jeg skulle til mit første individuelle møde med min rådgiver som arbejdsløs. Jeg havde set hende ved et fællesmøde, så jeg vidste, hvem jeg skulle kigge efter på jobcenteret.

Så kom der en anden dame ind i venteværelset og spurgte, hvem jeg skulle tale med. Jeg sagde navnet, og så svarede rådgiveren, at jeg bare skulle gå med hende, for den rådgiver jeg egentlig skulle mødes med havde travlt med et andet møde, og hun var blevet briefet om mig.
På vej til mødelokalet siger kvinden, som stadig ikke har givet mig hånden, spurgt om mit navn eller givet sit eget, at de har haft nogle problemer med mig, fordi jeg er flyttet og derfor egentlig hører til et andet rådgivningscenter nu. Jeg aner ikke, hvad kvinden snakker om, for jeg er ikke flyttet.
Vi sætter os ind på kontoret og hun beder om mit CPR-nummer. Der rækker jeg, temmelig irriteret og provokeret hånden frem, og siger “Dav, jeg hedder Camilla, hvad hedder du?”. Betina, svarer den lettere forfjamskede rådgiver. Hun spørger efter mit CPR-nummer igen. Jeg giver hende det, og hun siger, at det er forkert.
Jeg skal jo nemlig snakke med hende om min flytning, og det står der ikke noget om i sagen på det CPR-nummer. jeg har givet hende, selv om det tilhører en Camilla.
Jeg forklarer derefter Betina, at det CPR-nummer, jeg har givet hende, såmænd er rigtigt nok, jeg er den Camilla, og jeg er ikke flyttet. Hun tror ikke på mig og siger: “Jo det er du”. Jeg må endnu engang understrege overfor Betina, at jeg nok selv har ret godt styr på, om jeg er flyttet eller ej, og eftersom min adresse har været den samme i to år på det tidspunkt, undrer det mig ret meget, hvor hun har det med flytningen fra.
Hun går ind og snakker med den rådgiver, jeg skulle have været til møde med. Da hun kommer tilbage, konstaterer hun tørt, at de havde taget fejl af mig og en anden Camilla. Flot.
Jeg fik selv lov at styre min jobsøgning efter det møde med jobcenteret.

Min sagsbehandler brændte mig af to gange

Jeg mødte op til et møde, jeg var blevet indkaldt til af min sagsbehandler. Da jeg spørger efter hende i skranken, bliver den ansatte ligbleg i ansigtet. “Havde I aftalt et møde? Hun er syg”. Okay, fair nok, det kunne de så måske godt lige have fortalt mig. Da jeg møder op en uge efter til min nye aftale med hende, er hun dog endnu engang ikke at finde. Hun er på ferie!

Læs også: 6 ligheder mellem Tinder-dates og jobsamtaler

Har du oplevet noget vildt på jobcenteret eller hos en anden aktør? Del din historie i kommentarfeltet!

· Mere fra samme kategori ·