Læs også:

Close
need work arbejdsløs arbejde job

6 spørgsmål, du stiller dig selv, når du har været arbejdsløs i 6 måneder

Mit liv  | 

Utallige ansøgninger er sendt af sted, en god portion samtaler er afholdt, og jeg er stadig arbejdsløs. Når man når hertil, dukker der en række mere eller mindre rationelle spørgsmål op i bevidstheden. Kan du genkende dem?

Jeg har snart halvårsdag. Ikke den der romantiske slags, man har med sin kæreste. Jeg runder snart dagen, hvor jeg har været arbejdsløs i seks måneder. Seks måneder! Da jeg forlod mit tidligere job, havde jeg forventet, jeg ville være arbejdsløs i et par måneder, måske fire. Sgu ikke seks!

need work arbejdsløs arbejde job
Jeg har brug for et job. Nu! (Foto: All Over)

Jo længere tid, jeg har været uden job, des flere spørgsmål er dukket op i mit hoved – nogen mere rationelle end andre. Hvis du selv har været arbejdsløs i seks måneder eller mere, kan du måske genkende nogle af dem.

#1: Valgte jeg den rigtige uddannelse?

Flashback til 19-årige, modeinteresserede Cathrine: Med et gennemsnit på middelniveau fra gymnasiet, der skyldtes lidt for mange fester og lidt for lidt lektielæsning, havde jeg droppet min oprindelige drøm om at læse jura. I stedet var det gået op for mig, at jeg altid har været enormt interesseret i mode og gennem mine teenageår har slugt det ene modemagasin efter det andet.

Jeg købte Teen Vogues bog om, hvordan man kommer ind i modebranchen og besluttede mig for, at jeg skulle lave noget med mode og marketing. Designteknologuddannelsen på KEA med speciale i Marketing virkede som den oplagte uddannelse. Jeg søgte ind, tog til optagelsesprøve og blev optaget på det, jeg troede var drømmestudiet. Jeg var lykkelig.

Læs også: 11 velmenende ting, du ikke skal sige til din arbejdsløse veninde

Flashforward til 25-årige Cathrine: Med en uddannelse som designteknolog, en bachelor i communication design og halvandet års erfaring som kreativ i en stor virksomhed er jeg arbejdsløs. På sjette måned. Og jeg er i tvivl.

Valgte jeg den rigtige uddannelse? Skulle jeg have læst journalistik? Ville det have gjort mine chancer bedre?

#2: Skal jeg videreuddanne mig?

Med det nye uddannelsesloft er det umuligt for mig at begynde forfra, men jeg kan tage en kandidatuddannelse, der måske kan give mig bedre muligheder på arbejdsmarkedet. Hvilken kandidat skal jeg søge ind på? Orker jeg at skulle leve af SU igen? Vil det overhovedet gøre nogen forskel i min jobsøgning?

Læs også: Klumme: Arbejdsløs med en “superspændende profil”

Jeg fandt en kandidatuddannelse, som rent faktisk lød interessant, og søgte ind. I det øjeblik opstod nye spørgsmål: Kommer jeg overhovedet ind? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kommer ind? Hvad gør jeg, hvis jeg får tilbudt et job inden – vælger jeg så uddannelse eller job?

Alternativet foreslår anonyme jobansøgninger
Jeg har ikke tal på, hvor mange ansøgninger, jeg har skrevet – men det er mange. (Foto: Polfoto)

#3: Får jeg nogensinde et arbejde igen?

Selvfølgelig gør jeg det. Det ved jeg jo godt. Når man har været arbejdsløs et stykke tid, sendt utallige ansøgninger ud og været til en god håndfuld samtaler – uden held – kan det hele bare godt virke lidt demotiverende.

Læs også: Snyd dig til en fed ansøgning med en CV-skabelon

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere tør håbe, at jeg får de job, jeg søger. Når jeg skal til samtale, undgår jeg så vidt muligt at fortælle folk om det, fordi det er hårdt at fortælle, at man heller ikke denne gang fik jobbet.

#4: Hvad er der galt med mig?

Man når også til et punkt, hvor man begynder at tvivle på sig selv og sine evner. Mit CV og mine ansøgninger må jo være okay, når jeg bliver kaldt til samtale. Alligevel får jeg aldrig jobbet. Det må være min personlighed, de ikke kan lide, tænker jeg. Virker jeg som et dårligt menneske? Er det mit udseende, de ikke kan lide?

Læs også: Klumme: Hvem har ansvaret for at få nyuddannede i job?

Det er lidt som at blive droppet af en fyr. Det er svært ikke at tage det personligt, selv om jeg godt ved, at jeg ikke skal. Der er bare grænser for, hvor mange gange man kan falde og rejse sig op igen med selvtilliden i behold.

Det må du ikke gøre til en jobsamtale
For hvert afslag mister jeg en smule mere af min selvtillid. (Foto: All Over)

#5: Skal jeg gå en anden vej?

Min interesse ligger i digital kommunikation og det skrevne ord, men burde jeg i virkeligheden gå en helt anden vej? Kan jeg overhovedet gå en helt anden vej? Hvilken vej skulle det være?

Der er desværre rigtig mange mennesker, der deler min interesse. Derfor er der også rigtig mange mennesker, der søger de job, jeg søger. Når jeg kommer til samtale, får jeg ofte at vide, at de har haft hundredevis af ansøgere – det er altså ikke særlig gode odds.

Læs også: Sådan føles et panikanfald

Folk fortæller mig altid, hvor flot det er, at jeg er blevet indkaldt, når konkurrencen er så stor. Jeg kan godt se, hvad de mener, men efter et stykke tid bliver det ligegyldigt for mig. Ja, det er flot – men har jeg fået et job endnu? Nej!

#6: Hvorfor har jeg ikke et netværk, jeg kan bruge?

Det er et ret uretfærdigt spørgsmål, jeg stiller mig selv. Mit netværk er virkelig gode til at holde øje med stillinger for mig, men vi kender alle sammen de der typer. Typerne, der kommer fra en rig familie eller har de helt rigtige venner, som får kastet job, de ikke er kvalificerede til, i nakken.

Læs også: Derfor skal du melde dig ind i en a-kasse som studerende

Misundelse er en grim ting, men grimme tanker opstår, når man har været arbejdsløs i seks måneder. Hvis der er nogen derude, der sidder med et job, de vil af med, så ringer I lige, ik’? Jeg er træt af at være bitter og fortvivlet.

· Mere fra samme kategori ·