
Brangelina – hele historien om Angelina Jolie og Brad Pitt
Hvordan opstod Brangelina, og hvorfor er parrets skilsmisse sådan en big deal? Læs hele historien om stjernernes liv sammen
Der går mange rygter om, hvorfor Angelina Jolie og Brad Pitt skal skilles. Nogle mener, at Brad har været utro, andre at de var for uenige om opdragelsen af deres børn, og andre igen at hele ægteskabet har været falsk. Fælles for alle historierne er dog, at det er Angelina, der valgte at trække stikket til fænomenet Brangelina.
Nettet gik i selvsving, fansene græder, og overalt i verden er der folk, der er chokerede over, at verdens powerpar nummer et går fra hinanden. Derfor har vi samlet en kort gennemgang af Angelina Jolie og Brad Pitts forhold, så du kan få et indtryk af, hvorfor nyheden om stjernernes brud er så stor for så mange.
Læs også: Orlando Bloom tog nøgen på date med Katy Perry, og internettet går amok

Sådan fandt Brad Pitt og Angelina Jolie sammen
Parret begyndte at date i 2005 efter den store succes med Mr. & Mrs Smith, og det gjorde de i syv år, før de blev gift den 23. august 2014.
Læs også: En hyldest til Celeste Barber – Instagrams sjoveste kendisparodist
Udover Mr. & Mrs. Smith har Brad og Angie også spillet par på skærmen i By the Sea sidste år, så altså en filmromance i starten og en mod enden af parrets lange forhold.

Brad Pitt var i 2005 i gang med at blive skilt fra Jennifer Aniston, hvilket er grunden til den meget omtalte fjendtlighed, der ifølge gossipmedier er mellem de to skuespillerinder. Brad selv nægtede at have været Jen utro med Angelina Jolie, men har indrømmet, at han blev forelsket i hende under optagelserne.
Læs også: Sådan så stjernerne ud for 10 år siden
En måned efter, at Jennifer Aniston søgte om skilsmisse, begyndte der at florere billeder af Brad, Angie og sønnen Maddox på en strand i Kenya, hvilket mange mente var bevis for, at de to stjerner var sammen. Den endelige bekræftelse fra parret selv kom dog først længe efter: I 2006, da Angelina fortalte magasinet People, at hun var gravid.

Brad Pitt og Angelina Jolies børn
Det var også i 2006, at Angelina Jolie fik ændret sine børn efternavne fra Jolie til Jolie-Pitt.
Læs også: Test dig selv: Er du Nede Mette?
I dag har parret i alt seks børn: 15-årige Maddox, der er adopteret fra Cambodia, 14-årige Pax, der er adopteret fra Vietnam, 11-årige Zahara, der er adopteret fra Etiopien, 10-årige Shiloh og de otte år gamle tvillinger Vivienne og Knox.

Da Angelina Jolie og Brad Pitt blev forældre til Shiloh, solgte de de allerførste billeder gennem billedbureauet Getty Images, og magasinet People købte de nordamerikanske rettigheder for mere end 27 millioner kroner, mens magasinet Hello! købte de britiske rettigheder for 23 millioner. Hele overskuddet blev doneret til velgørenhed for afrikanske børn (Shiloh blev født i Namibia i det sydlige Afrika).
Læs også: Tømmermænd på jobbet: De 8 stadier
Da Angie senere fødte tvillingerne Vivienne og Knox, solgte de igen rettighederne til de første billeder for svimlende 93 millioner kroner – det største beløb, der nogensinde er blevet givet for et sæt kendisbilleder. Overskuddet gik til parrets egen velgørenhedsfond, the Jolie-Pitt Foundation, hvilket for alvor fastslog parrets store interesse for velgørenhed.

Angelina Jolie fik i 2013 fjernet begge sine bryster, fordi hun havde stor risiko for at udvikle brystkræft. To år senere fik hun foretaget endnu et indgreb, hvor både æggestokke- og ledere blev fjernet.
Læs også: Quiz! Hvor stor fan er du egentlig af Orange Is the New Black?
– Der var en styrke i det. Det var bare endnu en ting i livet, som bragte os tættere på hinanden, og hun gjorde det for børnene, og hun gjorde det for sin familie, så vi kan være sammen, sagde Brad Pitt dengang.

Den 23. august 2014 blev Brad og Angie viet ved en ceremoni på deres franske vingård efter to års forlovelse. Her blev billederne igen solgt til højestbydende, og parrets seks børn var en stor del af begivenheden. De hjalp blandt andet med at skrive forældrenes løfter til hinanden, ligesom de dekorerede Angelinas Versace-kjole med farverige tegninger.
Læs også: Hop med på trenden: 10 danske YouTubere, du skal følge
I stedet for at tage på bryllupsrejse tog de to stjerner direkte på location for at indspille By the Sea. Et samarbejde, som de selv har indrømmet, var hårdt for dem.
– Der var et par dage, hvor vi tænkte, det ikke var den bedste ide (at arbejde under sin bryllupsrejse, red.). Der var dage under optagelserne sidste år, hvor vi var virkelig bekymrede, og det var hårdt, fortalte Angelina dengang.

Da nyheden om parrets brud slap ud for få dage siden, kom stjernerne med hver sin udtalelse om situationen, kort efter pressen breakede historien om skilsmissen.
– Jeg er meget ked af det her, men det, der betyder mest, er vores børns velbefindende. Jeg vil gerne bede pressen om at give dem den luft, de fortjener i denne udfordrende tid, siger Brad Pitt i en pressemeddelelse.
Læs også: Eks afslører: Sådan var det at være Beyoncés første kæreste
Angelina Jolies talsmand har også udsendt en pressemeddelelse:
– Denne beslutning blev taget for familiens skyld. Hun (Angelina Jolie, red.) vil ikke kommentere nu og beder om, at familien vil få privatliv i denne svære tid.

Læs også: Sagaen om Taylor Swift, Calvin Harris og Tom Hiddleston

Kilder: News.com, People, TMZ, Page Six, Who’s dated who, Mirror, The Telegraph