Læs også:

Close
Tømmermænd på jobbet stadier

Tømmermænd på jobbet: De 8 stadier

Underholdning  | 

Findes der noget værre end at have tømmermænd? Oh yes: At have tømmermænd på jobbet

– Så slemt kan det umuligt være. I overdriver.

Hvis du tænker ovenstående, så kan vi med garanti sige, at du ikke har prøvet det. Vi taler selvfølgelig om det skrækkelige fænomen “tømmermænd på jobbet”. Det forløber nogenlunde sådan her:

1. Jeg er stadig fuld-stadiet

Da du gik i seng for tre timer siden, gruede du lidt for de massive tømmermænd, der ville dukke op i takt med alarmtonen fra din mobil. Da du vågner, har du dog overraskende få smerter i skallen. Du er nemlig stadig fuld.

Hvor heldig kan man være? Du er lidt overtræt, men du har det dejligt, og så er du faktisk også den mest positive person, der nogensinde er mødt ind på din arbejdsplads. Win!

2. Paranoia-stadiet

Åh nej. Hvad nu, hvis de andre kan lugte din spritånde? Eller røglugten fra din jakke (hvorfor har du taget den samme jakke på igen, din idiot)? Du stinker mere, end den bodega, du tog videre på klokken to i nat – der, hvor du skulle være taget hjem – og du undviger øjenkontakt for at skjule dine blodskudte øjne.

3. Hvorfor er jeg så dum-stadiet

Det der held, der gjorde, at du slet ikke havde det dårligt? Det er forduftet lige så hurtigt, som de jägerbombs, du bundede i går. Din gamle ven hovedpinen har nemlig meldt sin ankomst, og den har taget Fætter Kvalme med.

Pludselig angrer du for fuld smadder. Du er skiftevis sur på eller har ondt af dig selv, men vigtigst af alt lover du dig selv noget, du muligvis har brudt en milliard gange: Aldrig igen.

Jennifer Lawrence fuld. (Foto: ALL OVER)
Dig i går. (Foto: ALL OVER)

4. For meget kvalme til at kunne spise-stadiet

Det er tid til frokost, og selv om du egentlig har glædet dig til tidspunkt på dagen, bruger du 30 minutter på at nippe til en halv pizzabolle, mens du kæmper for at holde indholdet af din mavesæk nede.

I det mindste kan du glæde dig over, at du nu har overstået halvdelen af din arbejdsdag.

5. Gider I lige holde kæft-stadiet

Du er udmattet, og som om det ikke var slemt nok, er der f***ing ingen, der tager hensyn. Hamrer Camilla ikke lige lovligt hårdt i tasterne i dag? Og behøver hun TALE SÅ HØJT? Det er dog utroligt, så ubehøvlede, dine kollegaer egentlig er.

Du sætter dig ud på toilettet for at få noget ro.

6. Jeg er uduelig-stadiet

Du giver op. Du har brugt flere timer på at forfatte en enkelt mail til en kunde og er tilmed kommet til at sende en druk-gif til din chef i stedet for din partner in crime fra i går (som selvfølgelig har meldt sig syg fra arbejde, den snu satan). Det er på tide at tage hjem. Hjem og få en lur.

7. Der er håb forude-stadiet

Der kan man bare se: Det lader sørme til, at du overlever endnu engang. Du har i hvert fald lige kværnet en hel durumrulle uden at kaste op. Flot!

8. Okay, så bare en enkelt drink-stadiet

Hov, hvordan endte du i byen? Well, du kan jo lige så godt tage en drink, nu når du er her. Altså kun en enkelt … ikke?

macaulay culkin toemmermaend
Dig i dag. (Foto: ALL OVER)

 

mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·