
NEWS: Bæredygtig kost giver færre blodpropper i hjernen
Bæredygtig kost giver færre blodpropper i hjernen · Hastighedssag førte til narko · Afgiftsforhøjelser på cigaretter vil medføre mere ulighed, grænsehandel og illegal handel · Thomas Korsgaards trilogi solgt til filmatisering · Politi beslaglagde BMW efter vanvidskørsel · Dagens video: Den perfekte soveplads
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Bæredygtig kost giver færre blodpropper i hjernen
Risikoen for blødninger eller blodpropper i hjernen falder, hvis du spiser bæredygtigt. Det viser et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Stroke.
Der skal flere grøntsager og mindre kød på tallerkenen. En undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at en bæredygtig kost ikke kun gavner klimaet, den gavner også din sundhed.
– Hvis man som voksen mand eller kvinde følger en bæredygtig kost og de nordiske anbefalinger for fuldkornsindtag, så ser vi en lavere risiko for blødninger eller blodpropper i hjernen, fortæller Christina Dahm, der står bag undersøgelsen.
Det er vigtig viden, for et tidligere studie fra England fandt, at vegetarer havde en øget risiko for hjerneblødninger sammenlignet med kødspisere. En nyhed, der gik verden rundt.
– En vegetarisk kost ligner meget en bæredygtig kost, og eftersom vi skal til at spise mere bæredygtigt i fremtiden, var det et ret bekymrende resultat. Vores resultater viser, at det er sikkert at spise en bæredygtig kost, siger Daniel Ibsen, som også har bidraget til studiet.
Der skal flere plantebaserede bøffer på menuen. Forskerne brugte data fra den danske befolkningsundersøgelse Kost, Kræft og Helbred. I alt deltog 57.053 voksne i alderen 50 til 64 år i undersøgelsen, hvor de blev spurgt ind til deres madvaner og livsstil i begyndelsen af 1990’erne. Forskerne har i de efterfølgende år kunne identificere, hvem der udviklede blødninger og blodpropper i hjernen..
– Den mad vi spiser, har en afgørende indflydelse på vores helbred, men påvirker ligeledes vores klima og miljø. Vi skal spise mere bæredygtigt, men det er naturligvis vigtigt, at det også er en sund kost, fortsætter Christina Dahm.
Ifølge Christina Dahm bør studiet følges op i forhold nutidens danske kostvaner, der i højere grad indeholder nye bæredygtige fødevarer som fx havremælk og plantebaserede bøffer samt studier, som undersøger mere konkret, hvordan danskerne kan blive bedre til at efterleve klimavenlige kostråd.
Først på året lancerede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen nogle klimakostråd, som minder om bæredygtig kost. De skal bidrage til at indfri klimalovens målsætning om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 70 procent i 2030 og samtidig give folkesundheden et løft.
De syv officielle danske klimavenlige kostråd
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Bag om resultatet:
Studiet er en befolkningsundersøgelse baseret på spørgeskemaer og en klinisk undersøgelse.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Kost, Kræft og Helbred undersøgelsen er finansieret af Kræftens Bekæmpelse.
Den videnskabelige artikel kan læses i det videnskabelige tidsskrift Stroke.

Læs også: Plantebaseret opskrift: Calzone med svampe og spinat
Hastighedssag førte til narko
Sidste uge foretog en færdselspatrulje fra Nordjyllands Politi en hastighedsmåling på et køretøj. Køretøjet kørte på den Nordjyske Motorvej ved Nørager. Køretøjet blev målt til at have kørt med en hastighed på mindst 154 km/t på trods af at højeste tilladte hastighed på stedet er 130 km/t. Køretøjet blev ‘vinket ind’ på rastepladsen ved Senhøj.
Efter at have kontaktet føreren, og indledningsvis sigtet ham for at have kørt for stærkt, tog hele sagen en helt anden drejning. Patruljen fattede mistanke til at føreren skulle være i besiddelse af narkotika og bilen ransaget. Ved ransagningen af bilen, blev der fundet ca. 95 gram hash. Hashen blev konfiskeret på stedet.
Føreren blev også fundet i besiddelse af et større pengebeløb, hvoraf han dog skyldte det meste til det offentlige. Han fik derfor lejlighed på stedet til at afvikle gæld til det offentlige. Politiet sørgede for at pengene blev inddraget og afleveret til de rette. Føreren var påvirket af narko og i øvrigt frakendt retten til at køre bil. Der venter nu et retsligt efterspil.

Læs også: Politiet fandt blandt andet narko og ulovlige våben ved ransagning
Afgiftsforhøjelser på cigaretter vil medføre mere ulighed, grænsehandel og illegal handel
Fra i lørdags den 1. januar 2022 blev det dyrere at være ryger, da afgiften på cigaretter steg, så gennemsnitsprisen for en pakke nu er 60 kroner. Dermed bliver Danmark ét af de lande i Europa med de højeste afgifter på cigaretter.
Dette er anden gang på få år, at afgifterne på cigaretter stiger betydeligt, hvilket vil øge uligheden og dertil også resultere i mere grænsehandel og illegal handel med cigaretter ifølge brancheforeningen Tobaksproducenterne.
– Øgede tobaksafgifter vil medføre mere illegal handel og grænsehandel. Det ses i flere andre lande, der har høje tobaksafgifter, for eksempel Norge, hvor man sidste år besluttede at sænke afgiften på snus, der er nordmændenes foretrukne tobaksprodukt, netop på grund af den massive grænsehandel, forklarer Tine Marie Andersen, direktør for Tobaksproducenterne, og fortsætter:
– I danskernes foretrukne grænsehandelsdestinationer, Sverige og Tyskland, er priserne på cigaretter nu lavere end i Danmark, og Skatteministeriet har for nylig vurderet, at grænsehandlen med cigaretter vil udgøre 1,1 milliard styk som følge af afgiftsstigningerne[1]. Det vil betyde tab af danske arbejdspladser og færre afgiftsindtægter til staten.
Skatteministeriet henviser til, at COVID-19 og dertilhørende grænselukninger, rejserestriktioner og færre udenlandsrejser har medført, at grænsehandlen i både 2020 og 2021 har været og vil være påvirket af pandemien[2].
Tobaksproducenterne har dog en forventning om, at markedet og tendenserne vil normalisere sig på den anden side af pandemien.
Færre danskere ryger – og det gjorde de også før seneste afgiftsstigning. Andelen af rygere i Danmark falder, og den udvikling fandt også sted, før danske rygere blev mødt af udstillingsforbud, standardiserede indpakninger og højere afgifter.
Den årlige undersøgelse ‘Danskernes Rygevaner 2019′[3] viste, at en del af danskerne stoppede med at ryge, før et politisk flertal hævede afgiften i april 2020. Undersøgelsen viste et fald fra 23 % daglige og lejlighedsvis rygere i 2018[4] til 20 % i 2019.
Den seneste undersøgelse fra Røgfri Fremtid[5] viser, at andelen af 18-19-årige, der ryger dagligt, er halveret fra 12 % i 2017 til 6 % i 2020[6].
For aldersgruppen 14-17 år røg 3 % dagligt og 3 % ugentligt i 2017. I 2020 er tallene henholdsvis 2 % (dagligt) og 1 % (ugentligt).
– Når vi ser på dem under 18 år – børn og unge – så er vi nået langt i forhold til at forebygge og reducere rygning. Generelt, så begyndte danskerne at lægge cigaretten på hylden før, at vi fik de seneste, hårde tiltag på tobaksområdet, herunder højere afgifter, standardiserede indpakninger og udstillingsforbud, fortsætter Tine Marie Andersen og supplerer:
– Det tyder på, at danskerne er blevet mere sundhedsbevidste, og at oplysningsindsatser virker.
Øgede tobaksafgifter har øget den økonomiske ulighed, eftersom det oftest er lavindkomstgrupper, der køber cigaretter. Ifølge Skatteministeriets egen rapport ‘Skatteøkonomisk Redegørelse 2021′[7] vil en hypotetisk nedsættelse af tobaksafgiften på 5 milliard kroner medføre den største ækvivalente reduktion af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
– Hæver du prisen på cigaretter yderligere – f.eks. til 90 kr., som sundhedsorganisationerne ønsker det – så vil det betyde, at den enlige kontanthjælpsmodtager vil betale 9,2 % af sin indkomst til rygning, hvorimod direktørfamilien vil betale 1,9 %[8]. Man kan ikke komme uden om, at høje tobaksafgifter rammer skævt, siger Tine Marie Andersen.
Derudover viser beregninger fra Skatteministeriet, at høje tobaksafgifter er en underskudsforretning for den danske statskasse, som på grund af blandt andet øget grænsehandel vil miste milliarder i statsprovenu, hvis afgifterne på cigaretter bliver ved med at stige[9].
I forbindelse med de nylige afgiftsstigninger på cigaretter forventer Tobaksproducenterne, at den illegale handel stiger yderligere, hvilket vil medføre flere kopicigaretter på markedet til langt under markedsprisen og med et ukendt indhold.
– Lukkede grænser grundet COVID-19 har også gjort det sværere for cigaretsmuglere at få deres varer frem, men tidligere undersøgelser har vist, at det illegale marked for cigaretter stiger i Danmark. Salget sker bl.a. via digitale platforme og sociale medier, hvor det er nemt at komme i kontakt med rygere, herunder også børn og unge, slutter Tine Marie Andersen.
Fakta om tobaksafgiften:
Med finansloven for 2020 blev det vedtaget at hæve tobaksafgiften, herunder afgiften for cigaretter pr. 1. april 2020, således at en pakke cigaretter (20 styks) gik fra en gennemsnitspris på cirka 41 kroner til en gennemsnitspris på 55 kroner. Fra 1. januar øges afgiften igen, så gennemsnitsprisen forventes at udgøre 60 kroner.
Detailhandlen har indtil 31. marts 2022 til at få solgt ud af cigaretpakker med gamle afgiftssatser.
I 2021 udgjorde afgiftssatsen for cigaretter 173,79 øre/stk. + 1 pct. af detailprisen. I 2022 vil afgiftssatsen udgøre 193,54 øre/stk. + 1 pct.af detailprisen[10].
Kildehenvisninger
- [1] Svar på spørgsmål 687: https://www.ft.dk/samling/
20201/almdel/SAU/spm/687/ index.htm - [2] Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, s. 16: https://www.skm.dk/aktuelt/
publikationer/rapporter/ skatteoekonomisk-redegoerelse- 2021/ - [3] Danskernes Rygevaner 2019: https://www.sst.dk/da/
udgivelser/2020/danskernes- rygevaner-2019—del-1 - [4] Danskernes Rygevaner 2018: https://www.sst.dk/da/
udgivelser/2019/danskernes- rygevaner-2018 - [5] Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017-2020: https://www.cancer.dk/fagfolk/
rapporter/roegfri-fremtids- ungeundersoegelser-2017-2020/ - [7] Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, s. 108-109: https://www.skm.dk/aktuelt/
publikationer/rapporter/ skatteoekonomisk-redegoerelse- 2021/ - [8] Svar på spørgsmål 683 og 686: https://www.ft.dk/samling/
20201/almdel/sau/spm/686/ index.htm - [9] Svar på spørgsmål 684: https://www.ft.dk/samling/
20201/almdel/sau/spm/684/ index.htm - [10] Skatteministeriet, Tobaksafgiftsloven: https://www.skm.dk/skattetal/
satser/satser-og- beloebsgraenser-i- lovgivningen/ tobaksafgiftsloven/

Læs også: Rekord lavt salg af tobak
Thomas Korsgaards trilogi solgt til filmatisering
2022 begynder forrygende for forfatteren Thomas Korsgaard, for han er nomineret til Martha-prisen, han er nomineret til DR Romanprisen, og hans anmelderroste bestsellertrilogi om Tue er lige blevet solgt til filmatisering hos Nordisk Film.
– Vi har netop sikret os option på filmatiseringsrettighederne til Korsgaards bøger, fordi vi synes, de er fantastiske: Rå, realistiske og rørende, fortæller Julie Lærke Løvgren, Book rights/Acquisition manager hos Nordisk Film.
Samtidig har Danmarks største kæde af boghandlere, Bog & Ide, bestilt et særtryk af hele trilogien i et samlebind, som udkommer i dag.
– ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’ (2017), ‘En dag vil vi grine af det’ (2018) og ‘Man skulle nok have været der’ (2021) handler om Tue, som vokser op på en gård for enden af verdens længste grusvej i Nørre Ørum. Faren skylder sin bror så mange penge, at han må sælge sin guldtand, og han er mere optaget af sine hunde end sine børn. Moren sidder helst i et mørkt rum hele dagen og spiller poker på nettet. Så Tue beslutter sig for at prøve lykken i København. Men det er ikke nemt, når man kommer fra Jylland, ikke kender nogen og slet ikke har mulighed for forældrekøb.
– Det hele er meget overvældende og spændende. Jeg er lykkelig for, at bøgerne siger så mange begejstrede læsere noget, og så er jeg dybt beæret over at være nomineret til de to priser. Det der med filmene kan jeg slet ikke rumme, så fantastisk er det, fortæller Thomas Korsgaard.
I efteråret modtog 26-årige Thomas Korsgaard også Otto B. Lindhardt-prisen for sit samlede forfatterskab hos Lindhardt og Ringhof, der også tæller en novellesamling og to børnebøger.

Læs også: Boginspiration til dig
Politi beslaglagde BMW efter vanvidskørsel
To personer forsøgte i slutningen af sidste år at stikke af fra politiet til fods efter vanvidskørsel, der endte på Hjarupvej i Aabenraa. En patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi satte midt om natten efter en tysk indregistreret BMW, der kørte stærkt mellem Gram og Vojens.
Patruljen målte kort efter hastigheden til 110 km/t på Koldingvej, hvor bilen havde kurs mod Gabøl-krydset, hvor føreren valgte at køre venstre om i rundkørslen. På Diagonalvej mod syd nåede BMW’en op på en høj hastighed på landevejen, hvor man højst må køre 80 km/t. Bilisten fortsatte til Aabenraa, hvor han kørte venstre om et helleanlæg på Løgumklostervej og ind i et villakvarter, hvor føreren og en passager forsøgte at stikke af til fods på Hjarupvej.
De to mænd, en 26-årig mand fra Aabenraa og en 31-årig mand fra Berlin, blev dog indhentet og anholdt lidt senere. Føreren blev testet positiv for påvirkning af cannabis, ligesom politiet ved ransagning fandt hash i bilen.
Syd- og Sønderjyllands politi konfiskerede bilen på baggrund af vanvidskørslen. Ejeren ønskede ikke beslaglæggelsen forelagt retten.

Læs også: To vanvidsbilister stoppet