JULENEWS: Politiet: Godt nytår – pas på dig selv og andre

Politiet: Godt nytår – pas på dig selv og andre · Så besværligt synes danskerne det er at parkere · 4 milliarder kroner til grøn gas · EU og Storbritannien lander aftale om fiskekvoter · 19-årig dømt for voldtægt · Dagens billede: Vi drømmer os ud i verden · Decemberglimt: En kongelig jul

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Politiet: Godt nytår – pas på dig selv og andre

Nytåret nærmer sig, og fyrværkerisæsonen er over os. Politiet ønsker alle et godt og trygt nytår med god mad, hyggeligt selskab samt flot – og lovligt – fyrværkeri.

Nytåret er kendetegnet ved fest og glæde, men desværre også ofte øjen-, øre- og fingerskader, ulovligt fyrværkeri og hærværk. Derfor minder politiet om at huske sikkerheden og loven, når man fyrer fyrværkeri af og fejrer det nye års komme.

– Efter et meget specielt 2020, hvor coronaen lagde en dæmper på nytåret, er vi tilbage på nogenlunde normalt niveau i år, når det kommer til ulovligt fyrværkeri og affyring af fyrværkeri uden for den tilladte periode. Det er strafbart at besidde, sælge og købe ulovligt fyrværkeri, og politiet vil forfølge sådanne lovovertrædelser. Dertil kommer, at ulovligt fyrværkeri er farligt. Det kan eksplodere og ødelægge øjne eller hænder på dig eller en, du holder af. Derfor skal man kun fyre godkendt fyrværkeri af, som man har købt i Danmark, forklarer Kim Erik Hansen, som er vicepolitiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter

Hvis fyrværkeriet er godkendt, har det et CE-mærke. Hvis det ikke har CE-mærket, eller hvis det er købt i/fra udlandet, er det farligt og derfor ulovligt at anvende i Danmark.

Kim Erik Hansen opfordrer til at melde det til politiet, hvis man har viden om besiddelse eller handel af ulovligt fyrværkeri, eller hvis man finder ulovligt fyrværkeri, som fx en efterladt krysantemumbombe.

– Kontakt politiet, hvis du ser eller har viden om, at der bliver solgt ulovligt fyrværkeri. Husk, at det kan gøre stor og varig skade, hvis det bliver fyret af. Hvis du finder ulovligt fyrværkeri, skal du aldrig røre ved det. Kontakt politiet, så kommer vi og henter det, fortsætter han.

Kim Erik Hansen understreger også, at der igen i år er fokus på, om fyrværkeri bliver affyret mod myndighedspersoner som politi og brandvæsen, og han minder om, at straffen fortsat er skærpet.

– Det er ulovligt at affyre eller bruge fyrværkeri mod myndighedspersoner eller andre mennesker. Politiet har fokus på dette område, og det er en fuldstændig uacceptabel opførsel. Det er noget, vi ser på med stor alvor, slutter han.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse ønsker forbud mod fyrværkeri for private

Så besværligt synes danskerne det er at parkere

Har du prøvet at cirkle forgæves rundt for at finde en parkeringsplads? Så er du ikke alene. Især bilister omkring Hovedstaden og på Sjælland oplever problemer, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for parkerings-appen EasyPark.

En tredjedel (34 procent) af danskerne synes, at det er blevet mere besværligt at parkere, og 38 procent synes, at der ikke er nok parkeringspladser i den by, hvor de bor. I en undersøgelse blandt 1064 danskere har EasyPark afdækket danskernes holdninger og vaner i forhold til parkering. Og der er plads til forbedring, især i de store byer.

– I mange byer kan vi se, at der er kamp om pladserne på de mest populære tidspunkter. Det kan være lige efter arbejde eller fx weekend-shopping, når mange vælger at køre ind og parkere i samme tidsrum, fortæller Bernd Reul, landedirektør for EasyPark i Danmark.

Når man spørger, hvad der irriterer folk mest ved at parkere, fordeler svarene sig sådan på landsplan:

1) at skulle betale for parkering (39 procent)

2) at skulle lede efter en plads (37 procent)

3) smalle parkeringspladser, hvor det er svært at komme til (27 procent)

I Region Hovedstaden og Region Sjælland ser manglen på parkeringspladser især ud til at genere borgerne. Her angiver henholdsvis 41 og 42 procent, at det mest irriterende ved parkering er at skulle lede efter en plads.

– Vi forsøger at hjælpe bilisterne hen til de ledige parkeringspladser, blandt andet ved at vise flere P-huse i appen og ved hjælp af ‘Find’-funktionen, som viser, hvor det er mest sandsynligt at finde en plads på gadeplan i København og Frederiksberg, slutter Bernd Reul, landedirektør for EasyPark i Danmark.

Corona og smittefare ser ud til at have påvirket danskernes vaner omkring brug af kontanter. Lidt over en tredjedel af danskerne (34 procent) svarer, at pandemien har fået dem til i mindre grad at bruge kontanter, når de betaler. Omkring en femtedel (22 procent) har til gengæld øget brugen af kreditkort, mens en femtedel har øget brugen af mobil-betaling (20 procent).

Sådan svarer danskerne:

Er det blevet sværere for dig at parkere i det seneste år?

Ja: 34 procent

Nej: 66 procent

Synes du, at der er nok parkeringspladser i din by?

Ja: 62 procent

Nej: 38 procent

Hvad irriterer dig mest ved parkering? (Vælg op til 3 muligheder)

At skulle betale for parkering: 39 procent

At lede efter en parkeringsplads: 37 procent

Parkeringspladser, som er svære at parkere i: 27 procent

Begrænset tid i en parkeringszone: 23 procent

Medtrafikanters dårlige parkeringer: 16 procent

Skilte om parkering, som er svære at forstå: 13 procent

Besværet med at købe parkeringsbillet: 10 procent

At få en parkeringsbøde: 6 procent

For få parkerings-garager: 4 procent

Svært at finde pladser med opladning: 4 procent

Ikke relevant: 22 procent

Læs også: Vejdirektoratet giver bedre muligheder for samkørsel gennem Danmark

4 milliarder kroner til grøn gas

Øget konkurrence, lavere støtteniveau og mere grøn gas. Det er målet med en ny aftale mellem regeringen og forligskredsen bag Klimaaftalen 2020.

CO2-neutral biogas fra blandt andet husdyrgødning og biologiske restprodukter er en af nøglerne til at sikre den grønne omstilling af gassektoren. Den grønne gas spiller en afgørende rolle ved at omstille de dele af energisystemet, der ikke umiddelbart kan elektrificeres. Det er afgørende for at komme helt i mål med ambitionen om 70 pct. CO2-reduktioner i 2030.

Regeringen har nu sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgået en ny aftale, der giver mest mulig grøn gas for pengene. Aftalen sikrer bedre kontrol med støtteudgifterne og et lavere støtteniveau. Producenterne af biogas og andre grønne gasser skal nu for første gang deltage i udbud og konkurrere mod hinanden på støtteprisen.

– Der er brug for grøn gas for at kommer helt i mål med 70 %-ambitionen. Vi har særligt brug for grøn gas de steder, hvor el ikke kan erstatte sort energi, som for eksempel i grøn produktion af cement, fordi det kræver meget høje temperaturer. Med denne aftale skubber vi på for, at produktionen af CO2-neutral biogas stiger, mens støtteniveauet falder. Det gavner både den fælles pengekasse og klimaet, forklarer klimaminister Dan Jørgensen.

I Klimaaftalen for energi og industri fra 2020 er der afsat cirka 13,6 milliarder kroner til støtteudbud til grøn gasproduktion frem til 2050. Den nye aftale fastlægger udformningen af første udbud. Først og fremmest skal der konkurreres om billigst mulig grøn gas til gasnettet. De to grønne gasformer, som er støtteberettigede i udbuddet, er opgraderet biogas og e-metan produceret med grøn brint. Hermed sikres klimaeffekten ved fortrængning af fossil naturgas. Konkurrencen forventes at presse prisen ned, så der kan produceres mere grøn gas for hver støttekrone.

Støtteudbuddet til grøn gas er det første af sin slags. Forskellen mellem udbuddet og udbudsrunderne for sol- og vindenergi er, at biogasproducenterne ikke er afhængige af vind og vejr, men selv i nogen grad kan skrue op og ned for produktionen. Derfor er den nye støttemodel baseret på et fast pristillæg, der tilskynder producenterne til at reagere på udviklingen i gasprisen. Det kan konkret være tilskyndelse til at skrue op for produktionen om vinteren, når der er brug for mere gas. Det er bedre for samfundsøkonomien. Samtidig giver et fast pristillæg fuld budgetsikkerhed for staten, idet støtten ikke stiger, hvis gasprisen falder.

– I Venstre er vi glade for, at vi med denne aftale sætter skub i produktionen af biogas og andre grønne gasser. For hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, skal vi have hele samfundet med. Og her spiller grøn gas en vigtig rolle – både når vi skal omstille den tunge industri, og når vi effektivt skal lagre energi til de perioder, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, siger Venstres energi- og forsyningsordfører Carsten Kissmeyer.

– Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med et stærkt erhvervsliv, ligesom det er vigtigt, at vi ikke politisk lægger os fast på én bestemt teknologi men sikrer, at alle grønne teknologier kan fungere på markedet. Det er vores forventning, at denne aftale sikrer det. Og jeg glæder mig derfor over, vi har kunnet sikre et bredt flertal bag, fortsætter Dansk Folkepartis klima- og energiordfører Morten Messerschmidt.

– Det er vigtigt for Det Konservative Folkeparti, at aftalen tilskynder udvikling og brug af grønne gasser for størst mulig klimaeffekt, som skal være med til at gøre os fri fra importeret naturgas. Vi mener, at forsyningssikkerheden skal styrkes, og det bliver den med denne aftale. Vi er også glade for, at der er indbygget en evaluering af udbudsvilkårene efter første budrunde, så vi fremadrettet kan afprøve og justere modellen, så den får størst mulig gavn for danskerne og klimaet, slutter Konservatives ordfører for energi og forsyning, Katarina Ammitzbøll.

Fakta

• Aftalen om støtteudbud til grøn gas skal hjælpe med at sænke støttebehovet og bidrage til en reduktion af drivhusgasudledningerne med ca. 0,2 mio. ton CO2e i 2025 og 0,7 mio. ton CO2e i 2030.
• Byderne skal konkurrere om at producere grøn gas til gasnettet med det mindst mulige støttetillæg.
• De støtteberettigede gasser i første udbud er opgraderet biogas og e-metan produceret med CO2 fra opgraderingsanlægget tilført grøn brint.
• Støttemodellen er baseret på fast pristillæg, hvilket giver fuld budgetsikkerhed for staten.
• For at undgå unødig støtte indlægges et støtteloft ved ekstraordinært høje gaspriser.
• Der er planlagt i alt seks udbudsrunder frem mod 2030, og støtten fra hvert udbud løber i 20 år. Til første udbudsrunde er der afsat 4 mia. kr., hvilket udgør knap 30 pct. af den samlede pulje på ca. 13,6 mia. kr.
• Efter første udbud foretages en evaluering, og på den baggrund skal der, forud for senere udbudsrunder være en politisk drøftelse om evt. ændringer af udbudsdesignet og om, hvorvidt den økonomiske ramme bør omprioriteres i lyset af den teknologiske udvikling, markedsprisernes udvikling med videre …

Se hele aftalen på Klimaministeriets hjemmeside her.

Læs også: Naturen er svaret på klimakrisen

EU og Storbritannien lander aftale om fiskekvoter

Lige før juleaften indgik EU og Storbritannien aftale om fiskekvoterne for 2022. Fiskeriminister Rasmus Prehn er glad for, at det lykkedes at lande en aftale inden årsskiftet.

Nu ved de danskere fiskere, hvad de har at gøre med, når kalenderen skifter til 2022. Det er konklusionen, efter at EU og Storbritannien har indgået en aftale om næste års fiskekvoter. En aftale der betyder, at danske fiskere – modsat i år – kender fiskerimulighederne for hele året fra årets start.

EU og Storbritannien har nu fastlagt fiskerimulighederne for 2022, for de fiskearter som de to parter forvalter i fællesskab. Det gælder blandt andet kulmule, havtaske, jomfruhummer og en række vigtige fladfiskearter i Nordsøen.

Det er anden gang efter Brexit, at EU og Storbritannien indgår en aftale om de fiskekvoter, der tidligere var interne EU-kvoter. I 2021 lykkedes det først at opnå enighed mellem EU og Storbritannien i starten af juni efter et langtrukket forhandlingsforløb, da Handels- og Samarbejdsaftalen – den såkaldte Brexit-aftale – først blev indgået den 24. december 2020.

Rasmus Prehn, Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

–  Jeg er meget glad for, at vi nu har en aftale på plads med Storbritannien. Nu kender de danske fiskere kvoterne for næste år, så de ved, hvad de har at gøre med. Det er hårdt tiltrængt efter et stormfuldt 2021. Kvoterne for 2021 kom først på plads langt inde i året, og det ville være ekstra træls, hvis fiskerne oven på den i forvejen svære situation med begrænsende kvoter og fangstmuligheder igen skulle leve med uvished i forhold til kvoteaftalen mellem EU og Storbritannien. I sidste uge landede regeringen og samtlige partier i Folketinget også aftalen om Brexit-kompensation til det danske fiskerierhverv og de berørte lokalområder på i alt 1,3 milliarder kroner. Alt er ikke fryd og gammen i fiskeriet, men jeg håber, at de sidste aftaler trods alt kan give en lille bitte smule julefred til de trængte danske fiskere. Nu er det muligt at se fremad.

Læs også: Fiskekvoter for Østersøen på plads

19-årig dømt for voldtægt

En 19-årig mand er ved retten i Viborg blevet idømt to år og seks måneders fængsel, efter han er fundet skyldig i at have voldtaget en jævnaldrende kvinde i en lejlighed.

En 19-årig mand er blevet dømt for voldtægt begået fredag den 3. september 2021 i Viborg. Straffen lød på to år og seks måneders fængsel, og dommen faldt kort før jul ved retten i Viborg

Mere specifikt fandt retten den 19-årige mand skyldig i voldtægt ved at have opnået samleje med vold i form af halsgreb og slag på kroppen. Det hele foregik i en lejlighed i Viborg natten til fredag den 3. september, hvor den domfældte og kvinden sammen var taget hjem til manden efter at have mødt hinanden i nattelivet forinden.

Der var i sagen enighed om, at seksuelle handlinger havde fundet sted i lejligheden, men der var ikke enighed om, hvorvidt det var sket frivilligt eller opnået med vold.

– Jeg er tilfreds med, at retten i det væsentlige har dømt for den rejste tiltale og haft samme vurdering af sagen som anklagemyndigheden, udtaler anklager Jakob Kjær, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt og Vestjyllands Politi.

Han tilføjer:

– Sager om voldtægt er generelt bevismæssigt svære, da der sjældent er vidner til selve overgrebet. I den her sag var der nogle objektive omstændigheder i form af blå mærker og ødelagt tøj, som efter anklagemyndighedens opfattelse støttede kvindens forklaring. Derfor er jeg selvfølgelig tilfreds med, at retten har vurderet sagen på samme måde. Straffen er desuden udmålt i overensstemmelse med praksis, siger anklager Jakob Kjær.

Domfældte har anket dommen til frifindelse og er fortsat varetægtsfængslet efter dom.

Læs også: Lang straf til mand for blandt andet voldtægt

Dagens billede: Vi drømmer os ud i verden

Decemberglimt: En kongelig jul