Læs også:

Close
kontor arbejde

NEWS: Tre ud af fire efterspørger mere hjemmearbejde

Nyheder  | 

Tre ud af fire efterspørger mere hjemmearbejde · Dømt for vanvidskørsel · Dyrevelfærd ind i udvalg bag naturnationalparker · Vejdirektoratet giver bedre muligheder for samkørsel gennem Danmark · Dagens billede: Vi drømmer stadig

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Tre ud af fire efterspørger mere hjemmearbejde

Blandt de danskere, der har været tvunget hjem under corona-nedlukningerne, ønsker tre ud af fire at arbejde mere hjemme for fremtiden, selvom kontorerne nu er åbne for medarbejderne igen. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

Onsdag den 1. september var endnu en dag, hvor en række coronarestriktioner blev løftet. Samtidig nærmer hverdagen sig noget, der ligner normalitet med dagligt, fysisk, fremmøde på arbejdspladsen. Men for mange har det været svært at komme tilbage til hverdagen, og for fremtiden ønsker tre ud af fire af de danskere, der var hjemsendt under coronanedlukningerne, at de kan arbejde mere hjemmefra end før marts 2020.

Det viser erfaringerne fra Gjensidiges psykologiske hotline Samtaletid samt en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

Undersøgelsen viser også, at 12% er decideret bekymret over at komme tilbage til hverdagen, fx at det skal give mere stress, mere støj i arbejdstiden samt øge transporttiden. Og det stiller nye krav til medarbejdere og virksomheder, fortæller Louise Brix, fagchef for Sundhed i Gjensidige:

– Efter halvandet års omskiftelig hverdag, er det endelig begyndt at ligne tiden før corona. Men for mange kan de pludselige ændringer, vi har været udsat for, samt udsigten til at skulle vende tilbage til arbejdet på en mere normal måde faktisk bringe problemer og bekymringer med sig. Derfor er det vigtigt, at ledere og medarbejdere får snakket godt og konstruktivt sammen om, hvordan hverdagen bedst kan sammensættes fremadrettet, så både virksomhedens og medarbejdernes ønsker kan blive hørt, siger Louise Brix.

Vi skal anerkende, at vi er forskellige og tage de gode erfaringer fra nedlukninger med tilbage på arbejdspladsen.

– Det er vigtigt at huske, at alle er forskellige og har behov og ønsker, der kan adskille sig. Mange efterspørger fx en tilbagevenden til det faglige og sociale fællesskab på arbejdspladsen, mens andre bekymrer sig om, at de skal opleve mere stress i hverdagen, og det er noget arbejdsgiverne skal være forberedte på at håndtere, så de kan sammensætte en holdbar dagligdag, der tager hensyn til både virksomhedens og medarbejdernes behov og ønsker, fortæller Louise Brix.

Hos Gjensidige viser erfaringerne fra den psykologiske hotline Samtaletid, at en del kæmper med at finde sig til rette i den nye hverdag, hvor der stadig sker mange forandringer.

– Mange af de kunder, der har brugt Samtaletid, har ringet fordi de har haft svært ved at få hverdagene til at hænge sammen, nu hvor der fx bliver stillet øgede krav fra arbejdspladsen, det sociale liv så småt er kommet i gang igen og børn igen kan gå til fritidsaktiviteter. Det tester kapaciteten hos mange, og det skal vi være opmærksomme på, slutter hun.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i juni 2021 blandt 1.591 repræsentativt udvalgte danskere.

Er du bekymret for at skulle fysisk tilbage på arbejde?

Ja 12%
Nej 86%
Ved ikke 2%

Hvorfor er du bekymret over at skulle fysisk tilbage på arbejde?

Mere stress i hverdagen 68%
Mindre fleksibilitet ift. børn 35%
Mere støj i hverdagen 60%
Mere eksponering overfor mennesker og smitte 52%
Mere transporttid til og fra arbejde 57%
Øget social aktivitet 24%
Andet 8%
Ved ikke 1%

Ville du fortsat arbejde hjemmefra hvis du fik muligheden for det?

Ja, jeg vil gerne arbejde hjemmefra hele tiden 8%
Ja, jeg vil gerne arbejde delvist hjemmefra 30%
Ja, jeg vil gerne have muligheden for at arbejde hjemmefra 30%
Nej, jeg vil gerne arbejde fysisk på min arbejdsplads 25%
Er ikke på arbejdsmarkedet 5%
Ved ikke 1%

kontor arbejde
Mange vil gerne arbejde mere hjemme … (Foto: Unsplash)

Læs også: Inspiration til dit hjemmekontor

Dømt for vanvidskørsel

En 30-årig mand fra Haderslev var tæt på at ramme andre, da han med op til 130 kilometer i timen kørte gennem Haderslev og Hoptrup. Torsdag blev han idømt to års fængsel for blandt andet vanvidsbilisme.

Manden blev den 27. april i år forsøgt stoppet af en politipatrulje i Haderslev. I stedet for at standse satte han farten op. Han blev målt til at være kørt gennem byzone i Haderslev med mere end 100 km/t. Han fortsatte gennem en 60 km/t zone i Hoptrup med mindst 130 km/t og mod Genner.
Undervejs kørte han over for rødt lys, var tæt på at påkøre en modkørende bilist og kom også over i den forkerte vejbane, hvor han igen var tæt på at ramme en anden bilist.

Da patruljevognen forsøgte at komme forbi og ind foran ham, zig-zaggede han på tværs af vejen for at forhindre den i at overhale. Han blev til sidst bokset ind af tre politikøretøjer foran, på siden og bagved. De to af dem påkørte han.
Da han blev standset, viste det sig, at han var påvirket af amfetamin, var frakendt førerretten og havde også en ulovlig kniv i bilen. En ransagning på hans bopæl afslørede yderligere 282 gram amfetamin i en fryser.

Samlet set lød straffen for de forhold samt for samt for et ældre voldsforhold og et yderligere knivforhold på to års fængsel, 10 års frakendelse af førerretten samt konfiskation af bilen, som en anden ejede, og som i øvrigt ikke var indregistreret.

bmw bil
Mand dømt for flere forhold blandt andet vanvidsbilisme. (Foto: Unsplash)

Læs også: DNA-spor sendte narkohandlere fem år i fængsel

Dyrevelfærd ind i udvalg bag naturnationalparker

Ekspertise i dyrevelfærd og veterinærfaglighed får plads i arbejdsgrupper bag naturnationalparker. Det glæder både  dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening har gennem længere tid lagt pres på miljøminister Lea Wermelin for at få en dyrevelfærdsforsker og veterinærfaglig ekspertise ind i den videnskabelige arbejdsgruppe, der skal levere input til de planlagte nationalparker. Samtidig har der også været en opfordring til at udvide den nationale interessentgruppe med en veterinærfaglig kandidat.

Set i lyset af den vigtige rolle de udsatte husdyr er udset til at få i naturnationalparkerne, undrede organisationerne sig over fraværet af så essentielle kompetencer, idet arbejdsgrupperne netop skal medvirke til at sikre, at naturnationalparkerne bliver etableret på det bedst tilgængelig videnskabelige grundlag.

Miljøministeren har nu hørt foreningernes opråb og udvider nu begge grupper med yderligere et medlem i hver.

– Det er det eneste rigtige at gøre. Dyrenes Beskyttelse er varm tilhænger af naturnationalparkerne. Vild natur er dynamisk og en af måderne at sikre dynamikken på er via de udsatte husdyr. Dyrene har alle muligheder for at få et liv med en meget høj grad af dyrevelfærd – men kun hvis opgaven med at forvalte dem løses på den rigtige måde. Skal projektet med naturnationalparker lykkes, kræver det, at det bygges på solid og uafhængig faglighed, udtaler Direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis’

Formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof, er ligeledes glad for, at miljøministeren har været lydhør for de faglige argumenter, som Dyrlægeforeningen og Dyrenes Beskyttelse er kommet med.

– Når dyr sættes bag hegn, påvirkes dyrenes levevilkår og sundhed. Det giver en række udfordringer, som vi som mennesker og fagpersoner er forpligtede til at forholde os til for at sikre dyrevelfærden i bestanden. For eksempel ved at bidrage med tilskudsfoder og sygdomsbekæmpelse, når det skønnes veterinærfagligt nødvendigt, siger Hanne Knude Palshof og understreger, at dyr under hegn er ikke vilde dyr og skal derfor behandles som farmede dyr.

Så nu glæder Dyrenes Beskyttelse sig over, at miljøminister Lea Wermelin opfylder organisationens ønske om en dyrevelfærdsforsker til den videnskabelige arbejdsgruppe.

Samtidig er Dyrlægeforeningens ønske om en veterinærfaglig ekspertise imødekommet i arbejdsgruppen for interessenter, der også er med i planlægningen af nationalparkerne. Her er der nemlig skabt en ekstra plads til en repræsentant fra Den Danske Dyrlægeforening. Den Danske Dyrlægeforening hilser udvidelsen velkommen og håber at udvidelsen af begge grupper vil skabe mere fokus på dyrevelfærd og værdien af veterinærfaglig viden. Dyrenes Beskyttelse er ligeledes repræsenteret i interessentgruppen.

– Det er netop den veterinærfaglige viden, som vi har savnet i den nationale arbejdsgruppe for interessenter. Vi ser frem til at komme i gang med arbejdet, slutter formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.

Regeringen indgik i december sidste år en aftale med Radikale, Venstre, SF, Alternativet og SF om en natur- og biodiversitetspakke på 888 million kroner i perioden 2021-2024. En del af den pakke er etableringen af nye nationalparker. Du kan læse mere her.

ugle
Dyrevelfærd ind i udvalg bag naturnationalparker …  (Foto: Unsplash)

Læs også: Dyrenes Beskyttelse undersøger for første gang dyrevelfærd i fiskeriet

Vejdirektoratet giver bedre muligheder for samkørsel gennem Danmark

Nu gør Vejdirektoratet det nemmere for danskerne at samkøre og dermed foretage en mere klimavenlig transport, der samtidig mindsker trængslen. Udbygningen af to samkørselspladser på Fyn giver 110 ekstra parkeringspladser tæt på Fynske Motorvej og Odense. De skal være med til at løfte den hjemlige samkørsel, der er en vigtig brik i regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 %.

Samkørsel kan være en af de vigtige nøgler til at reducere trafikkens klimaaftryk. Lige nu er der i gennemsnit kun 1,05 person i hver bil på de danske veje. Hvis det tal bliver løftet ved hjælp af samkørsel, vil det mindske både trængslen og forureningen.

Vejdirektoratet har netop afsluttet udvidelsen af to samkørselspladser langs Fynske Motorvej mellem Odense V og Gribsvad, således at der nu er plads til omkring 250 biler – 110 flere pladser end inden udbygningen af Fynske Motorvej gik i gang.

Disse nye pladser føjer sig til de omkring 180 samkørselspladser rundt omkring langs vejnettet, som giver pendlere og andre trafikanter mulighed for at stille bilen, og køre med f.eks. en kollega eller en bekendt mod sin destination.

– Samkørsel er vigtig både i forhold til trafik og fremkommelighed og måske i endnu højere grad også i forhold til klimaet. Set i lyset af Regeringens mål om en CO2-reduktion på 70 % i 2030, så er det mange bække små, der skal bidrage til den reduktion i Danmark bl.a. også trafikanterne. Samkørsel kan være med til at mindske CO2-udledningen fra trafikken ved, at der er færre biler, der kører på vejene og dermed udledes mindre CO2.. Det har også den sidegevinst, at det giver mindre slid på vejene. Samkørsel bidrager ligeledes til øget mobilitet og mindre trængsel på vejene, udtaler Karsten Kirk Larsen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Belægningsprocenten på landets samkørselspladser varierer meget. Pladsen ved Vissenbjerg (tilslutningsanlæg 54) har været tæt på en 100 % udnyttelse. Belægningsprocenten ved Odense har været en lille smule lavere – men dog stadig med høje procenter.

I de kommende år sætter Vejdirektoratet yderligere fokus på samkørsel. Til næste år kommer der en større indsats for at motivere folk til at transportere sig på en grønnere måde og bruge samkørselspladserne mere. Blandt andet vil Vejdirektoratet via kampagner fremme en mere klimavenlig transport.

Indsatsen vil blandt andet rette sig mod pendlere. Tal fra de årlige landsdækkende transportvaneundersøgelser viser, at brugen af samkørsel er en sjældenhed i forbindelse med pendlerture.

– Vi vil gerne have flere pendlere til at benytte muligheden for at parkere gratis på samkørselspladserne, og for at benytte dem som mødested med andre, der skal i samme retning, slutter Karsten Kirk Larsen.

Der findes i dag en lang række digitale platforme, som understøtter både samkørsel og delebilisme. De enkelte udbydere har forskelligt forretningsfokus, men fælles for dem er, at de tilbyder en portal, hvor den praktiske del af både samkørsel og delebilisme kan organiseres. Af større danske udbydere kan nævnes GoMore, FDM, Penderlnet, NaboGo og Commuteapp.

vejdirektoratet motorvej
Vejdirektoratet giver bedre muligheder for samkørsel gennem Danmark. (Foto: Vejdirektoratet)

Læs også: Ny aftale sikrer grønnere biogasproduktion

Dagens billede: Vi drømmer stadig

· Mere fra samme kategori ·