NEWS: Egenbetaling kan holde mange unge fra at gå til psykolog

Egenbetaling kan holde mange unge fra at gå til psykolog · Endnu en anholdt for drab af en ung mand på Hans Tavsens Gade · 200.000 jobannoncer på et halvt år · Kvoter for Østersøen på plads i EU · 24-årig mand idømt forbud mod at opholde sig i nattelivet · Herrelandsholdet klar til VM

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Egenbetaling kan holde mange unge fra at gå til psykolog

Seks ud af 10 vil fravælge at gå til psykolog og hver fjerde vil gå til færre konsultationer. Det er virkeligheden hvis unge mellem 18 og 29 år selv skal betale for at gå til psykolog. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

Presset på de danske psykologer stiger stødt, og mange danskere søger hjælp til det mentale helbred gennem både det offentlige system og den private sundhedsforsikring. Ventetiden til at få hjælp med tilskud eller på det offentliges regning er flere steder desværre lang, og det kan holde mange danskere fra at få den nødvendige hjælp, hvis de skal betale for at komme foran i køen.

Cirka hver fjerde dansker har gået til psykolog indenfor de seneste fem år, og blandt de 18-29-årige er det hele hver tredje, der har et psykologforløb bag sig. Men mange ville fravælge samtalerne med en psykolog, hvis de selv skal betale. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

– Gennem årene er mentalt helbred heldigvis kommet mere i fokus, og det er ikke længere lige så tabubelagt, at man har brug for hjælp fra en psykolog. Det er i sig selv positivt, at så mange har søgt hjælp. Men at det er afgørende for de unge, at de ikke selv skal have pengene op af lommen viser både at vi stadig har arbejde foran os, og at det er vigtigt, at vi har nogle gode tilbud, som unge danskere kan benytte sig af, så de kan få den nødvendige støtte, forklarer Louise Brix, fagchef i sundhed i Gjensidige.

Hvor kun en af 25 blandt de 18- til 29-årige svarer, at de ville tage så mange samtaler med psykologen som nødvendigt, selvom de selv skal betale, så gælder det tilsvarende for en ud af seks blandt de +30-årige. Skadedata fra Gjensidige viser tilmed, at de behandlingsforløb unge gennemgår ofte er længere end andre aldersgrupper.

– Jo ældre man er, des mindre er chancen for, at man fravælger psykologen, hvis man selv skal betale. Det er rigtig ærgerligt, og det er et problem, som kan vokse sig større med årene. For hvis de unge mennesker, der har brug for hjælp, ikke får den pga. ventetid eller egenbetaling, så kan selv milde gener vokse sig værre med tiden. For uden hjælp kan stress udvikle sig til at blive angst og depression, så det er vigtigt, at man får taget sig af sit mentale helbred tidligt, slutter Louise Brix.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i september 2021 blandt 1.066 repræsentativt udvalgte danskere.

Har du eller anden person i din husstand gået til psykolog inden for de seneste fem år? (total/18-29/+30)

Ja, jeg har

18% / 29 % / 15 %

Ja, min partner har

7% / 11 % / 6 %

Ja, mit barn har

5% / 0 % / 6 %

Nej

71% / 59 % / 74 %

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

2% / 3 % 3 %

Læs også: Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid

Endnu en anholdt for drab af en ung mand på Hans Tavsens Gade

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for drabet på en ung mand på Nørrebro den 7. september 2021. Københavns Politi kunne torsdag den 7. oktober anholde endnu en person i sagen om drabet på en ung, syrisk mand på Hans Tavsens Gade præcis en måned efter, drabet fandt sted.

Blot et døgn efter drabet blev en 21-årig anholdt og sigtet i samme sag. Den 21-årige sidder stadig varetægtsfængslet.

– Vi har en teori om, at den 21-årige og den 24-årige har begået drabet i forening. Vi kan dog ikke udelukke, at der kan have været flere medvirkende, og der kan derfor komme flere anholdelser i sagen, udtaler leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard.

Hvad der nærmere skete forud for drabet er stadig uklart, og Københavns Politi hører gerne fra enhver, der har viden om sagen.

– Vi har ikke endeligt kunne fastlægge motivet til drabet endnu, men vi ser nogle indikationer på, at der har været en forudgående kontakt mellem de to sigtede og den dræbte. Vores nuværende vurdering er derfor, at det ikke var et tilfældigt møde, der førte til drabet, siger Bjarke Dalsgaard.

Københavns Politi har tidligere udsendt et signalement af offeret på dagen for drabet i håb om, at vidner erindrer at have set ham i timerne op til drabet, eller på anden måde ved noget om det, der er sket. Den 21-årige var syrer, næsten skaldet og havde sort fuldskæg. Han var iført blå jeans, sort t-shirt med Levis-logo, sorte Nike-sneakers med hvide såler og han havde en guldkæde om halsen.

Hvis man har viden om drabet, eller man har set noget den pågældende dag, skal man kontakte Københavns Politi på 1-1-4.

Læs også: Eksplosion på Nørrebro

200.000 jobannoncer på et halvt år

Særligt de seneste måneder har givet grobund for det rekordhøje niveau, viser en ny analyse fra Dansk Industri. Det er rekordernes tid på arbejdsmarkedet, og en helt ny analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at der det seneste halve år har været flere opslåede job end på noget tidspunkt de seneste 14 år.

– Det er en fornøjelse, at der er kommet så meget gang i den. Særligt september har været helt vild. Der er en enorm aktivitet i virksomhederne og på arbejdsmarkedet og i samfundet i det hele taget, fortæller vicedirektør Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.

DI’s analyse viser, at der de seneste seks måneder har været opslået 200.000 jobannoncer, og det er altså mere, end der var under højkonjunkturen i 2007.

– Det er entydigt positivt, at der er så mange jobopslag. Problemet er, hvis stillingerne ikke bliver besat, og det ser vi desværre en stigende tendens til i øjeblikket, hvor over halvdelen af virksomhederne har oplevet forgæves rekrutteringer, siger Steen Nielsen.

En rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at rekrutteringsudfordringerne på arbejdsmarkedet er i markant stigning. Opgjort i antal har der været cirka 110.000 forgæves rekrutteringer på et halvt år, hvilket er det højeste antal siden foråret 2008.

– Det er et foruroligende højt tal, men endnu mere foruroligende er det, at den survey bygger på svar, der er indsamlet fra december til maj, hvor virksomhedernes søgen efter nye medarbejdere var på et noget lavere niveau, end det har været tilfældet de seneste fire måneder, forklarer Steen Nielsen.

– Der kan ikke herske nogen tvivl om, at rekrutteringssituationen ude i virksomhederne reelt er endnu værre i øjeblikket, end STAR’s undersøgelse viser. Vi kan kun gisne om, hvordan det vil få antallet af forgæves rekrutteringer til at skyde i vejret.

Læs også: Kvinders CV dømmes hårdede end mænds

Kvoter for Østersøen på plads i EU

Efter mere end et døgns forhandlinger blandt EU’s fiskeriministre er en aftale om næste års fiskekvoter i Østersøen på plads. Med forskernes miljøalarm havde EU spillet historisk lavt ud. Fiskeriminister kalder det et lille plaster på et stort sår …

Næste års kvoter for fiskeriet i Østersøen blev tirsdag formiddag forhandlet på plads med EU’s fiskeriministre.

Inden forhandlingerne var der fra EU’s side lagt op til historisk lave kvoter for blandt andet torsk på grund af den pressede bestand i Østersøen. Dette var beskrevet i en rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd.

Oprindeligt var den danske torskekvote lagt op til at blive 92 pct. lavere end sidste år, hvilket vil have katastrofale konsekvenser for danske Østersøfiskere. Efter natlige forhandlinger endte Danmark med en reduktion på 88 pct.

– Det er en meget trist situation. Forskerne beskriver, hvordan Østersøen har det historisk dårligt, og meldingen har været klar hele vejen igennem: Vi er nødt til at gøre noget nu. Det betyder desværre, at vi kommer hjem med meget små kvoter på blandt andet vestsild og torsk i den vestlige Østersø, og de er kun til bifangster. Som et lille plaster på et stort sår lykkedes det os dog at hente lidt flere torsk hjem, end hvad der var udsigt til i Kommissionens forslag, siger fiskeriminister Rasmus Prehn.

I løbet af natten var der mange forskellige emner til diskussion på forhandlingsbordet. Et af dem var Irlands overraskende forslag om at tage en del af den danske makrelkvote. Det krævede lange og svære forhandlinger at feje forslaget af bordet. Men makrelkvoten blev reddet midt om natten.

– Det har været svære og til tider kaotiske forhandlinger. Sent om natten blev vi udsat for et bagholdsangreb fra Irland, der pludselig ville have andel i vores makreller i Nordsøen. Et mystisk og utidigt angreb, som jeg sammen med mine dygtige medarbejdere på bedste vis fik afværget. Nu har vi det samlede resultat, og vi er nødt til at kigge fremad, så fiskerne i Østersøen kan få en afklaring. Der er brug for, at vi omstiller til et mere bæredygtigt fiskeri i Østersøen, hvis vi i fremtiden skal have fisk i Østersøen, siger fiskeriminister Rasmus Prehn.

Ministeren vil på baggrund af det lave kvote-udspil fra EU drøfte situationen med Folketingets partier for at se på, hvordan de fiskere, der vil få det vanskeligt, kan blive hjulpet godt videre. Ministeren vil komme med en handlingsplan for fremtidens bæredygtige fiskeri i Østersøen, der blandt andet vil indebærer muligheder for såkaldt ophugning. Og nye bæredygtige redskaber til fiskeri.

Fakta:

EU kvoter i Østersøen i 2022 med særlig interesse for Danmark:

Torsk i den vestlige Østersø: 489 tons til bifangst (-88 pct. i forhold til 2021 og nyt at kun til bifangst, oprindeligt forslag var -92 pct.)

Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (Uændret i forhold til 2021, oprindeligt forslag uændret)

Vestsild: 788 tons til bifangst (-50 pct. i forhold til 2021 og nyt at kun til bifangst, oprindeligt forslag uændret)

Rødspætte: 9.050 tons (+25 pct. i forhold til 2021, +25 pct. i forhold til oprindeligt forslag)

Brisling: 251.943 tons (+13 pct. i forhold til 2021, +13 pct. i forhold til oprindeligt forslag)

Laks: 63.811 styk, kun til bifangst i områder, hvor Danmark fisker (-33 pct. og nyt kun til bifangst, oprindeligt forslag uændret)

Lystfiskeri efter torsk i vestlige Østersø: I 2022 må der tages 1 torsk med hjem pr. dag. Kun rekreativt fiskeri efter torsk ud til seks sømil grænsen i område 24. I perioden fra 15. januar til 31. marts vil der være fuldstændigt forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk. (I 2021 har det været muligt at tage fem torsk med hjem pr. dag, dog kun to i lukkeperioden).

Rekreativt fiskeri efter laks: I 2022 må der hjemtages en fedtfinneklippet laks pr. dag pr. person. Det er nyt, at der er restriktioner i det rekreative fiskeri efter laks.

Læs også: Lakserillette og blomkålsråkost

24-årig mand idømt forbud mod at opholde sig i nattelivet

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har netop ført sin første sag om opholdsforbud i nattelivet, hvor en 24-årig mand er ved Retten i Helsingør idømt forbud mod at opholde sig på beværtninger, restaurationer og andre offentlige steder, hvor der serveres alkohol, samt i de nattelivszoner, som politiet har mulighed for at udpege.

Sagen er den første af sin art i Nordsjælland og er en følge af en lov, som trådte i kraft 1. juli 2021, hvor personer, der bliver dømt for visse typer af kriminalitet i nattelivet, kan få forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet. Det betyder dels, at den dømte person i tidsrummet mellem klokken 24. og 05 ikke har lov til at opholde sig på barer, restauranter og øvrige steder, hvor der serveres alkohol dels, at vedkommende ikke må opholde sig i nogen af de nattelivszoner, som politiet udpeger og offentliggør på sin hjemmeside.

Sagen ved Retten i Helsingør drejede sig om en 24-årig mand fra Nivå, som blev dømt for at have slået og sparke flere personer ved Stürups Plads i Helsingør. Han blev også dømt for at have knust en rude på Stengade og for besiddelse af en mindre mængde hash til eget brug.

Den 24-årige fik en ubetinget fængselsstraf på fem måneder foruden et forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet i en periode på ni måneder. Han valgte at tage betænkningstid.

– Jeg er yderst tilfreds med, at retten har valgt at følge Anklagemyndighedens påstande både med hensyn til strafudmåling og nedlæggelse af forbud mod at færdes i nattelivet, siger anklagerfuldmægtig Dersim Bicen fra Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Læs også: 4 nattelivszoner etableres i København

Dagens billede: Herrelandsholdet klar til VM