NEWS: Derfor smager danske jordbær bedst
Derfor smager danske jordbær bedst · Valg 2019: Mette Frederiksen bliver statsminister uden et regeringsgrundlag · Hospitalsafdelinger skærer ned på antibiotikaforbruget · På mandag udvides pantsystemet · Dagens billede: Europa forbereder sig på hedebølge
Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Derfor smager danske jordbær bedst
Du ved det godt. Uanset om du foretrækker dem med sukker, mælk og fløde eller helt naturligt som de er, smager danske jordbær bare bedre end dem, der kommer fra udlandet. Men ved du også hvorfor? Forklaringen er simpel og handler om friskhed, modenhed og selve sorten.
– Danske jordbær er som regel friskere end udenlandske. Danske jordbær rammer oftest butikkerne, dagen efter de er plukket, og som noget nyt har flere og flere supermarkeder lavet aftaler med lokale avlere om at levere friske jordbær plukket samme morgen direkte til butikkerne. Det betyder, at man kan vente med at plukke dem, til de er modne. Udenlandske jordbær, som skal transporteres langt, bliver plukket inden de er helt spiseklar og eftermodner undervejs. Det betyder, at de ikke får den samme sukkermængde, som de jordbær der sidder og modner på planterne, og som på den måde får masser af sukker fra jordbærplantens blade, fortæller jordbærkonsulent ved gartnerirådgivningen Dan Haunstrup Christensen.
– Udenlandske sorter er typisk hårdere end de danske jordbær, da de skal kunne tåle at blive transporteret langt uden at blive skadet. Forestillede man sig, at man skulle transportere jordbær af en blød sort, ville de ikke være ret lækre, når de nåede frem, forklarer Dan Haunstrup Christensen.
Modsat sidste år, hvor den varme sommer gjorde den danske jordbærsæson væsentlig kortere end normalt, kan vi år forvente at kunne plukke jordbær lang tid endnu.
– Sæsonen i år bliver ret almindelig. Det betyder, at man kan få gode, danske frilandsjordbær til langt hen i juli og helt frem til starten af august, hvis man er lidt heldig, afslutter Dan Haunstrup Christensen. Det skriver Dansk Gartneri.
Læs også: Opskrift med spiselige blomster: Jordbærsorbet
Valg 2019: Mette Frederiksen bliver statsminister uden et regeringsgrundlag
Sent tirsdag aften indgik Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en politisk aftale om en ny politisk retning for den kommende S-regering. Og på et pressemøde natten til onsdag slår Mette Frederiksen fast, at hun ikke har tænkt sig at lave et regeringsgrundlag for den kommende socialdemokratiske mindretalsregering.
– Det her er ikke et regeringsgrundlag, og der kommer ikke et. Jeg kommer til at præsentere regeringens idéer og det arbejde, vi sætter os for. Det her er en politisk forståelse mellem de fire partier, og det er grundlaget for, at vi kan danne en regering, fortæller Mette Frederiksen til pressemødet.
Det er ellers normalt, at nye regeringer kommer med et regeringsgrundlag, som giver et klart billede af, hvad den kommende regering vil gøre de kommende år. Men her har den nye kommende S-regering altså valgt, at indgå en politisk aftale i stedet.
Den politiske aftale betegnes af partierne selv som en “politisk forståelse”, hvor nogle initiativer er konkrete, mens der på andre punkter er mere løse formuleringer. Det skriver TV 2.
Læs også: Klimatosserne vandt
Hospitalsafdelinger skærer ned på antibiotikaforbruget
Hvis vi i fremtiden skal kunne behandle både simple sygdomme som lungebetændelse og urinvejsinfektioner og mere kritiske infektioner som MRSA skal forbruget af antibiotika sænkes. For et højt forbrug af især det bredspektrede antibiotika kan gøre bakterierne resistente og så kan de ellers banale sygdomme blive fatale, hvis de ikke længere kan behandles.
Derfor har fem hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden deltaget i det landsdækkende Lærings- og kvalitetsprojekt, hvor målet har været at sætte fokus på overforbruget og hvordan hospitalerne kan reducere dette. Region Hovedstaden har været tovholder på projektet, der blev sat i gang i 2017 i et samarbejde mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet.
Gennem et målrettet arbejde på afdelingerne har alle deltagerne formået enten at reducere forbruget eller omlægge en del af brugen fra bredspektret til smalspektret antibiotika.
På Rigshospitalets Intensiv-Terapiklinik er det eksempelvis lykkedes at skære forbruget af et bredspektret antibiotikum med hele 64 procent og det totale forbrug er reduceret med 13 procent.
Selvom det landsdækkende projekt nu er slut, fortsætter arbejdet i Region Hovedstaden med at reducere eller omlægge antibiotikaforbruget. For antibiotika bliver ikke kun brugt på de fem udvalgte afdelinger, men overalt på hospitalerne. Det skriver Region Hovedstaden.
Læs også: Droner skal flyve blodprøver og læger mellem hospitaler
På mandag udvides pantsystemet
Fra på mandag bliver pantsystemet udvidet til også at omfatte juice, saft, most og smoothies, og efter den 1. november er det ikke længere tilladt for producenterne at sætte produkterne på markedet uden pant.
For forbrugerne vil der ikke være den store ændring, de skal sådan set bare holde øje med pantmærket. I perioden indtil den 1. november, vil forbrugerne konkret opleve det sådan, at flere og flere af produkterne får pantmærke på. Efter 1. november vil man stadig kunne støde på juice, saft, most og smoothies uden pant. Det skyldes ikke fejl, men en aftale om, at butikkerne selvfølgelig skal have mulighed for at sælge ud af deres lagre for at undgå madspild.
Samtidig med udvidelsen søsætter Dansk Retursystem en kampagne, som sætter fokus på plastik – et materiale, som har fået et dårligt ry, fordi det gennem mange år blandt andet er endt i havene.
Med kampagnen vil Dansk Retursystem oplyse danskerne om plastikkens historie, og om at plastik kan være et fantastisk materiale, hvis bare det genanvendes til nye emballager i stedet for at belaste vores natur. Det skriver Dansk Retursystem.
Læs også: Vores plastikprodukter flyder i land på Vestkysten
Dagens billede: Europa forbereder sig på hedebølge
Læs også: Se billederne: Derfor var der rød sol over Danmark og Europa
