NEWS: 86 procent af studerende har holdt sabbatår: Det er en tiltrængt pause

86 procent af studerende har holdt sabbatår: Det er en tiltrængt pause · Elefanter i klemme i valgkamp · Tidlig psykisk sygdom hos mor kan påvirke børns skolegang · Morten Løkkegaard er valgets største stemmesluger · Dagens billede: To krigsveteraner afslutter high school

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

86 procent af studerende har holdt sabbatår: Det er en tiltrængt pause

Sabbatår, fjumreår, dannelsesår. Kært barn har mange navne. Og friåret mellem gymnasial og videregående uddannelse har da også været debatteret og diskuteret i mange år. For den enkelte studerende og for uddannelserne kan sabbatåret være en gevinst, da det mindsker risikoen for frafald. Det viser en tidligere undersøgelse. På den anden side har tænketanken Kraka vist, at sabbatåret er en samfundsøkonomisk underskudsforretning.

Det lader de studerende dog ikke til at gå op i. 86 procent af de studerende, der startede på deres uddannelse i 2018, havde et eller flere sabbatår i bagagen. De resterende 14 procent havde færdiggjort deres gymnasiale uddannelse samme år, som de begyndte på en videregående uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

For årgangene 2016 og 2017 er billedet nogenlunde det samme. Der er dog sket et lille fald i andelen, der går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse – fra 17 procent blandt årgang 2016 til 14 procent blandt årgang 2018.

Størstedelen af studerende begrunder deres sabbatår med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet; det svarer hele 61 procent af de unge, der har taget et eller flere sabbatår, ifølge undersøgelsen fra EVA. Lidt over halvdelen, 54 procent, angiver, at de havde lyst til at opleve andre ting end at uddanne sig, mens lidt under halvdelen, 45 procent, angiver, at de tog sabbatåret, fordi de ikke vidste, hvilken uddannelse de ville begynde på.

– Uddannelsespres, lyst til luftforandring og tvivl om uddannelsesvalg er de unges hovedbegrundelser for ikke at tage den lige vej fra gymnasiet. Mange oplever simpelthen, at de har brug for at trække vejret, opleve nye sider af sig selv og tænke en ekstra gang over hvad de vil fremover, fortæller Lars Dyrby Andersen fra EVA, der er projektleder på undersøgelsen. Det skriver Danmarks Evalueringsinstitut.

Læs også: Fra sabbatår til SU: Syv gode råd til studieøkonomien

Elefanter i klemme i valgkamp

Da Statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalg, lagde det en dæmper på processen med at forbyde eksotiske dyr i cirkus. Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik ellers en aftale for over et år siden, men det politiske arbejde er stadig ikke mundet ud i et egentlig forbud. Og det har mærkbare konsekvenser for de fire cirkuselefanter, som står tilbage med en uvis fremtid.

– Cirkus Arena og Cirkus Trapez, som ejer elefanterne, Knuthenborg Safaripark og vi i Dyrenes Beskyttelse arbejder fortsat på, at sikre elefanterne et værdigt otium efter en vedtagelse af loven, men det har nu – på grund af valget – desværre endnu længere udsigter, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Cirkus Arena har deres tre elefanter stående i vinterstald ved Slagelse, imens cirkus Trapez har deres enlige elefant Ramboline stående på deres vinterplads ved Sommersted. Alle dyrene har det fysisk godt, men biolog og elefantekspert i Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang og chefzoolog fra Knuthenborg Safaripark, Rasmus Nielsen hjælper i øjeblikket Cirkus Trapez med tiltag, der kan skabe stimulering og adspredelse for Ramboline.

Alle parter arbejder desuden stadig med planerne om, hvordan et anlæg i Knuthenborg kan finansieres og etableres. Tanken er, at elefanterne skal have 150-200.000 m2 friareal, gode indendørs faciliteter og mange aktiveringsmuligheder. Udgangspunktet for samarbejdet er derudover at skabe en god og tryg overgang fra cirkus til et liv, som mere frie elefanter i de nye rammer. En overgang, som skal ske i tæt samarbejde med de to cirkus, og de elefantpassere, som elefanterne kender. Det skriver Dyrenes Beskyttelse.

Læs også: Elefanterne i Cirkus Arena har haft deres sidste optræden

Tidlig psykisk sygdom hos mor kan påvirke børns skolegang

Jo tidligere en mor har fået stillet en psykiatrisk diagnose, jo større er sandsynligheden for, at hendes børn ikke klarer sig igennem folkeskolen og gennemfører folkeskolens afgangseksamen. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus BSS.

At mødres psykiske lidelser og børns evne til at gennemføre folkeskolen hænger sammen, er tidligere blevet påvist i flere undersøgelser. I denne nye undersøgelse har forskere fra Danmark og USA yderligere påvist, at det tilsyneladende også har stor betydning, hvornår moren udvikler den psykiske lidelse.

Børn af mødre, som allerede inden graviditeten havde været indlagt eller i ambulant behandling for en psykisk lidelse, har således en signifikant større risiko for ikke at gennemføre folkeskolen, inden de fylder 18 år.

Når mors psykiske lidelse først kommer efter et til 16 år efter barnets fødsel, er risikoen for ikke at gennemføre folkeskolen mindre, men sammenhængen er stadig signifikant.

– Resultatet tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem psykiske lidelser hos moren og risikoen for, at barnet ikke at gennemfører grundskolen, og at tidspunktet for debuten af den psykiske lidelse har en betydning. Når moren debuterer med psykisk lidelse allerede inden graviditeten, er sandsynligheden størst. Forklaringerne bag disse sammenhænge kan naturligvis være mange som for eksempel negativ påvirkning af fostret under graviditeten i form af stress eller medicinforbrug hos moren, siger Katja Glejsted Ingstrup, Institut for Økonomi på Aarhus BSS, der har stået i spidsen for projektet. Det skriver Aarhus Universitet.

Læs også: Grønne omgivelser i barndommen giver færre psykiske lidelser i voksenlivet

Morten Løkkegaard er valgets største stemmesluger

Over 2,7 millioner danskere gik søndag i stemmeboksen og satte deres kryds ved valget om Europa-parlamentet. Og her blev to kandidater fra Venstre de største vindere skarpt forfulgt af spidskandidaterne fra SF og Socialdemokratiet. Venstres Morten Løkkegaard fik hele 207.558 stemmer og er altså den største stemmesluger ved dette valg.

Lige efter Morten Løkkegaard kom partifællen Søren Gade, som også fik et flot valg. I alt får 14 danske politikere plads i Europa-Parlamentet, og det var de personlige stemmer, som blev afgørende for, hvem der kan rejse til Bruxelles.

Venstre blev – med 23,5 procent af stemmerne – den helt store vinder, imens Dansk Folkeparti gik ekstremt tilbage i forhold til valget tilbage i 2014. Det skriver TV 2.

Læs også: Kendte danskere i stemmekampagne til EU får støtte fra Facebook

Dagens billede: To krigsveteraner afslutter high school

Læs også: Præsidenthund stjæler fokus