Læs også:

Close
Sko, træer, frisk luft, gå tur, tur, landet, naturen, sommer, sol, natur, grønt

NEWS: Grønne omgivelser i barndommen giver færre psykiske lidelser i voksenlivet

Nyheder  | 

Grønne omgivelser i barndommen giver færre psykiske lidelser i voksenlivet · Britta Nielsen hævede 17 millioner kroner i kontanter · Novo Nordisk Fonden giver 31 millioner kroner til sygdomsbekæmpelse i Tanzania · Fremmede stater og terrororganisationer udgør den største hackertrussel · Dagens billede: Smukke Julia Roberts

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Grønne omgivelser i barndommen giver færre psykiske lidelser i voksenlivet

I et studie udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet som offentliggøres i dag viser, at de børn, der har haft de grønneste omgivelser i barndommen, har op til 55 procent mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse – selv når der er taget højde for andre risikofaktorer som socioøkonomisk status og tidligere tilfælde af psykiske lidelser i familien.

Forskerne ved, at for eksempel støj, luftforurening, infektioner og dårlige socioøkonomiske forhold øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser. Omvendt har andre studier vist, at mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, øger folks fysiske aktivitetsniveau og kan forbedre børns kognitive udvikling. Det er alt sammen faktorer, der kan have betydning for ens psykiske helbred.

– Vi er blevet klar over, at vores omgivelser har større betydning, end man tidligere troede. Derfor er vores studie vigtigt, da det giver os en bedre forståelse for årsagerne til psykiske lidelser, forklarer postdoc Kristine Engemann fra Institut for Bioscience og Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelserne.

– Sammenhængen mellem mental sundhed og adgang til grønne arealer i ens nærområde er noget, der i endnu højere grad bør tænkes ind i byplanlægningen, så vi kan få grønnere og sundere byer, der giver færre psykiske lidelser, supplerer professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, som er medforfatter på studiet. Det skriver Aarhus Universitet.

Sko, træer, frisk luft, gå tur, tur, landet, naturen, sommer, sol, natur, grønt
Grønne omgivelser i barndommen giver færre psykiske lidelser i voksenlivet. (Foto: Pexels)

Læs også: Hvad er psykisk vold, og skal vi straffe det?

Britta Nielsen hævede 17 millioner kroner i kontanter

Nordea og Danske Bank kritiseres nu for, at have ladet den svindelsigtede Britta Nielsen hæve millioner af kroner i kontanter, for efterfølgende at sende dem til Sydafrika. Det fremgår af retsdokumenter, som TV 2 har fået adgang til.

– Nielsen (…) foretog kontanthævninger på over 17 millioner kroner fra sin Danske Bank konto i perioden 2005 til 2017, står der.

Fordelt på 13 år så svarer det til, at Britta har hævet omkring 109.000 kroner om måneden.

Det fremgår ikke i dokumenterne, om Britta har hævet pengene i automater, hos sin bankrådgiver eller på en helt tredje måde. Den eneste uddybning i dokumenterne er en note om, hvor usædvanligt det er.

– … [det] er højest uregelmæssigt og er en indikation på kriminelle aktiviteter og hvidvask i Danmark, står der. Det skriver TV 2.

Euro penge
Britta Nielsen hævede 17 millioner kroner i kontanter. (Foto: Pexels)

Læs også: Britta Nielsen er anholdt

Novo Nordisk Fonden giver 31 millioner kroner til sygdomsbekæmpelse i Tanzania

Ikke-smitsomme sygdomme såsom diabetes, hjertekarsygdomme og cancer er i hastig stigning mange steder i verden, herunder særligt i Afrika, hvor Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at ikke-smitsomme sygdomme vil være årsag til mere end hvert fjerde dødsfald i 2030.

Novo Nordisk Fonden har nu bevilliget 31 millioner kroner til World Diabetes Foundation (WDF) som støtte til et projekt i Tanzania, der har til formål at tilbyde personer med diabetes og andre ikke-smitsomme sygdomme i Tanzania behandling så tæt på deres hjem som muligt. Projektet vil styrke adgang til diagnosticering og behandling på sundhedsklinikker i lokalsamfundene gennem uddannelse af tusindvis af sundhedsfaglige personer.

Udover at forbedre adgang til behandling vil projektet også bidrage til en øget indsats i Tanzanias sundhedsvæsen inden for forebyggelse og oplysning, med særligt fokus på risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. Endvidere vil skolelærere over hele Tanzania i løbet af projektet blive efteruddannet som led i en opprioritering af det tanzanianske skole-sundhedsprogram, med fokus på sund kost og bevægelse. Det skriver Novo Nordisk.

Tanzania, afrika, sygdom, barn, gynge, fattigdom, fattig
Novo Nordisk Fonden giver 31 millioner kroner til sygdomsbekæmpelse i Tanzania. (Foto: Pexels)

Læs også: Novo Nordisk får godkendt nyt diabetes-præparat i USA

Fremmede stater og terrororganisationer udgør den største hackertrussel

Terrorister og fremmede magter er den absolut største trussel mod offentlige institutioner og den hjemlige infrastruktur, viser ny undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen. Over halvdelen af de it-professionelle hos Ingeniørforeningen vurderer, at truslen fra fremmede stater om hackerangreb mod eksempelvis energi- og vandforsyningen er høj.

Undersøgelsen viser også, at fremmede stater udgør den største hackertrussel mod data i Danmarks offentlige institutioner som for eksempel Sundhedsplatformen.

– Her vil skaderne jo også være enorme, og det er måske et mere oplagt mål, hvor kriminelle kunne øjne en mulighed for at lukke ned for systemer og så afkræve betaling for at åbne dem igen, siger Kåre Løvgren formand for IDA IT.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men på sikkerhedsområdet ligger vi et pænt stykke fra en topplacering. I den seneste udgivelse af FNs Global Cybersecurity Index 2017 lander Danmark nede på en 34. plads ud af 193 lande, når det angår cyber- og informationssikkerhed. Det skriver Ingeniørforeningen.

cybersikkerhed, internettet, internet, online, nettet, net, computer, security, hacker, hacking
Fremmede stater og terrororganisationer udgør den største hackertrussel. (Foto: Pexels)

Læs også: Sexafpresningsmails på vej mod danskerne

Dagens billede: Smukke Julia Roberts

Pretty woman!

Læs også: Love is in the air: De 16 bedste kyssescener

· Mere fra samme kategori ·