Læs også:

Close

Del 3: Hvad er psykisk vold, og skal vi straffe det?

Mit liv  | 

Ligegyldighed, lavt eller intet selvværd og en ødelagt dømmekraft er alle begreber og følelser, der er fælles for dem, der har levet med psykisk vold i en nær relation. Fælles er også de følelser og de reaktioner, man kan risikere at leve med i mange år fremover. Til gengæld kan der være stor forskel i de konkrete handlinger, der ligger til grund. Læs med og hør hvordan

Hvad er psykisk vold?

En artikel på dialogmodvold.dk fra oktober 2018 beskriver en ny socialfaglig definition af psykisk vold således: ”Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse.”

Ifølge sundhedslex.dk er det en eller flere handlinger, der har til formål at skade en anden persons integritet. […] Psykisk vold manifesterer sig normalt i form af enten intimidering, chikane eller trusler. Andre eksempler kan være:

  • Alvorlig kritik eller konstant nedrakken
  • Ydmygelse eller latterliggørelse
  • Ekstrem dominans
  • Skæld ud eller konstant nedrakken
  • Ligegyldighed eller ignorering
  • Nedgørelse eller nedladenhed
  • Falske beskyldninger eller påstande
  • Krænkelse

Psykisk vold er også overskridelse af egne grænser, at skulle leve op til andres høje forventninger, daglig kritik, social kontrol, religiøs social kontrol, følelsen af at skulle gå på æggeskaller for ikke ”vække bæstet”, omsorgssvigt, stalking osv.

Også Exitcirklen og Danner har nogle gode og dækkende beskrivelser af, hvad der sker i sådanne forhold. Tjek deres hjemmesider ud og bliv klogere.

Psykisk vold føles som at sidde i gabestok. Du kan ingenting. (Foto: JamesDeMers / Pixabay)

Konsekvenserne ved psykisk vold

”Psykisk vold er typisk en langsom psykologisk nedbrydelsesproces og devaluering af et menneskes selvværd, der kan sammenlignes med de mentale følgevirkninger som f.eks. rammer gidsler, krigsfanger eller torturofre,” har psykolog Mette Elgaard fra Mødrehjælpen forklaret.

Psykisk vold påvirker det mentale helbred og kan potentielt smadre ens selvværd til et punkt, hvor det ikke længere kan repareres, og hvor der kun er én vej ud. Hvis ikke ens partner har slået én ihjel først.

For nogen er dette eneste vej ud… (Foto: HASTYWORDS / Pixabay)

Skaden af psykisk vold kan være omfattende

At jeg stadig med mellemrum kan få de grimmeste tanker om mit eget selvværd og ovenikøbet får panikanfald af at se ham tre et halvt år efter bruddet siger lidt om, hvor meget sådan et forhold kan smadre ens måde at tænke på. Hvor fucked up ens hjerne stadig kan være. Hvor knækket man stadig kan føle sig. Hvor nedværdigende og ødelæggende det er at tænke så negativt om sig selv. Hvor meget indflydelse psykisk vold kan have på ens mentale helbred. Selv lang tid efter.

Bekræftelsen af et giftigt menneske

Et halvt års tid efter bruddet konfronterede jeg ham med, hvordan hans opførsel over for mig havde påvirket mig. Bare lige for at klargøre at den adfærd og opførsel fandme ikke var ok.

Hans eneste kommentar: ”Du havde jo alligevel rygrad som en regnorm!”

Nada ansvar. Nada skyld.

Nul. Zero. Zilch.

Ingenfuckingting!

Det bekræftede blot, hvad vi alle sammen godt vidste; at han er et meget, meget giftigt menneske.

Narcissistisk, småpsykopatisk, histronisk, paranoid, borderline, passiv/aggressiv. Og nej, det er ikke blot ord, jeg slynger ud. Jeg har researchet en del på det, og han har træk fra dem alle!

Jeg er sikker på, at der kun var gift i hans årer! (Foto: NeuPaddy / Pixabay)

Var det hans hensigt at knække mig?

I nogle definitioner af psykisk vold står der: ”når en eller flere handlinger har til hensigt at skade en anden persons integritet…” Nøgleordet her er hensigt.

Hans adfærd stammer meget tydeligt fra en far, der er 40 gange så tyrannisk som ham, og det giver en rigtig god forklaring på, hvorfor han havde brug for at hævde sig selv og ikke være ”den lille”.

Så jeg er slet ikke i tvivl om, at hans hensigter var dybt egoistiske for ikke selv at lide nederlag. Ikke at tabe en diskussion eller tabe ansigt. Ikke at få skylden for noget eller få skyldfølelse, for det kunne han slet ikke håndtere. At fremstå ufejlbarlig, som en vinder og frem for alt, magtfuld. Men for at det kunne ske, skulle det selvfølgelig gå ud over en anden. Og der har han været nødt til at pille mig ned, fordi jeg var ham mentalt, livserfaringsmæssigt og intelligent overlegen!

Var det bevidst? For ham, sikkert ikke. For det var jo en naturlig måde for ham at reagere på, for han havde aldrig oplevet andet og var derfor normalt.

Havde han til hensigt at skade mig? Nogle gange, FUCK JA! Hvordan ved jeg det?

Fordi han i starten af forholdet faktisk advarede mig om, at han godt kunne finde på at manipulere, fordi det var hans metode til at takle konfrontationer…

Når man vokser op med psykisk vold, bliver det så normal adfærd..? Her gjorde det. (Foto: PublicDomainPictures / Pixabay)

Ikke sært at psykisk vold er svært at definere

Men var så egentlig psykisk vold, fordi jeg var blevet advaret om hans opførsel, og jeg valgte at blive, velvidende, at jeg ville blive udsat for det?

Eller var det rigtig psykisk vold, fordi han bevidst manipulerede og ikke ændrede adfærd?

Er der noget at sige til, at det kan være svært at definere, hvad det er, man har været udsat for?

Bør psykisk vold straffes? Og bør han?

Titusindkronerspørgsmålet er, om han bør straffes for at have gjort skade på min psyke. Det korte svar er JA! Altså, rent juridisk. For han har gjort skade på et andet menneske, og det straffer vi.

Vi har også i vores retssystem for længst etableret, at mennesker er indrettet med både krop og sind, og at der også kan ske skade på sindet. På nuværende tidspunkt har vi en paragraf, der handler om injurier mm., som en strafferamme for psykisk vold godt kunne høre ind under, da injurier selvfølgelig kan gøre skade på sindet.

I min optik er det dog to vidt forskellige ting, og derfor bør psykisk vold have sin egen paragraf, da den ”definition” vi har, indeholder noget andet end kriterierne for injurier.

Først skal vi i hvert fald have en anerkendt og juridisk definition på psykisk vold, for det har vi faktisk ikke. Men vi er heldigvis nærmere med den nye socialfaglige definition.

Er det her straf nok for psykisk voldelige mennesker..? (Foto: TryJimmy / Pixabay)

Psykisk vold har intet med ytringsfrihed at gøre

Og til dem der argumenterer for, at en straf for psykisk vold kommer i karambolage med ytringsfriheden, LUK RØVEN! Det er ikke et argument.

Ytringsfrihed vil aldrig nogensinde kunne retfærdiggøre at skade et andet menneske psykisk hverken med handlinger eller ord. Det er ligesom én af årsagerne til, at man kan straffes for eksempelvis injurier.

Hvad med bevisførelsen?

Jeg er helt med på, at bevisførelsen bliver et helvede. For er hans konkrete handlinger nok til straf? Hvad er graden af den manipulation og nedværdigelse, han har udført? Hvordan vurderer man, om jeg har lidt skade? Hvad er graden af min skade? Det vil unægtelig blive ord mod ord, og voldspersonen kan sandsynligvis ikke se – eller vil ikke se eller anerkende, at han eller hun har gjort noget galt.

Men som jeg ser det, behøver det ikke være mere kompliceret end at få foretaget – lad os sige tre forskellige psykologvurderinger af både offer og gerningsmand og lade det stå som bevismateriale.

Professionelle og uvildige psykologer vil kunne vurdere, om offeret har lidt skade og i hvilken grad, vil kunne vurdere, hvilken type gerningsmand der er tale om, og om der ud fra definitioner og kriterier overhovedet er tale om psykisk vold.

Dialogmodvold.dk beskæftiger sig for eksempel med strafbar, ikke strafbar og usunde relationer, og professionelle og uvildige psykologer vil forhåbentligt kunne navigere inden for disse grader.

Mange spørgsmål! Ord mod ord! (Foto: Geralt / Pixabay)

Ønsker jeg ham straffet?

Et andet og meget væsentligt spørgsmål er, ØNSKER jeg lige netop ham her straffet?

JA! Men på min egen måde.

Jeg har da mine egne kreative ideer til, hvordan det kunne foregå i hans tilfælde, men den holder sgu nok ikke i retten. Objektivt er jeg nødt til at stole på, at retssystemet i samarbejde med professionelle, der ved noget om det her, udvikler strafferammer, der giver mening og er etisk forsvarlige og alt det der gøgl.

Subjektivt ser jeg væsentligt anderledes på det.

For han knuste ikke kun mit hjerte.

Han misbrugte min tillid og min kærlighed, tilintetgjorde min dømmekraft, min glæde, mit selvværd og mit mod og vendte min dybeste usikkerhed mod mig selv til et punkt, hvor han havde den totale magt over mig og udryddede så resten af mig.

Øje for øje

For mit vedkommende handler det rigtigt meget om, at min mørke underbevidsthed, for lige at inddrage Freud i debatten, ønsker at få oprejsning med en straf, der ydmyger på ham på det groveste! Nedværdiger ham. Efterlader ham i samme stadie, som han efterlod mig i. Og gerne værre. Meget værre.

Min allerdybeste underbevidsthed og den mørkeste del af mig ønsker ham straffet øje for øje. Og gerne lidt værre. (Foto: Javier-Rodriguez / Pixabay)

Føl smerten, røvhul

Fortælle ham, hvor usselt og grimt et menneske han er. Pege og grine af ham og fortælle ham, at han er en taber, fordi han ikke er stærk nok til at klare sig over for andre mennesker uden at manipulere eller nedgøre dem. Få en advokat til at pille hans væsen fra hinanden og træde i hans usikkerhed og svaghed.

Fratage ham retten til nogensinde af omgås andre mennesker. Fratage ham retten til selv at få børn, fordi der er overvejende risiko for, at han udsætter dem for præcis det samme, som hans egen far gjorde ved ham, hvis ikke han med tvunget terapi ændrer adfærd.

Tvinge ham til at få en tatovering i panden, hvor der står ”jeg er et manipulerende røvhul”.

Tage fat i ham, ruske ham og skrige ind i hans ansigt, hvorfor han egentlig syntes, det var ok at behandle mig, som han gjorde, mens jeg flår hans primære gokkearm af og tæsker ham med den og propper den ned i halsen på ham.

Trykke hans øjne ind, fordi han ikke kan eller vil se, hvad han har gjort.

Ovennævnte er ting, som jeg rent faktisk stadig drømmer om natten i ny og næ, fordi min underbevidsthed ikke er færdig med at bearbejde forholdet og vreden over hans gerninger, hans manglende erkendelse og ansvar.

Min underbevidsthed er ikke færdig med at bearbejde følelsen af at være i en andens magt. (Foto: akiragiulia / Pixabay)

Jeg er et bedre menneske end ham!

JEG KUNNE ALDRIG FINDE PÅ NOGET AF DET!

Lad os lige få det på plads! Jeg er på ingen måde voldelig eller har psykopatiske tendenser. Jeg er et ordentligt menneske, der behandler andre ordentligt, og som har taget en beslutning om aldrig at beskæftige mig med ham igen, tage ”the high road” og være det større menneske. For det er essensen af mit væsen! En eventuel konfrontation må vi tage i retten.

Frustrationens dårlige indflydelse på tankerne

Men tankerne siger lidt om de frustrationer, man står med efterfølgende. Frustrationen over at have været i sådan et forhold. Frustrationen over sig selv og ikke at have sagt fra, velvidende at man ikke har været i stand til det.

Frustrationen over at vide, at han render rundt og (sandsynligvis) lever et godt liv. Frustrationen over at han ikke synes, han har gjort noget galt. Frustrationen over aldrig at have fået hverken en forklaring eller en reel undskyldning. Frustrationen over aldrig at have fået en oprejsning der også er synlig for ham og med et budskab om, at det han har gjort, er forkert og utilgiveligt.

En ny frustration over at han så mig gemme mig bag menukortet den aften i august, som vidner om, at han på sin vis stadig har en magt over mig, fordi jeg reagerer ved blive fysisk dårlig.

Jeg følte mig igen som den lille og underkuede. Selv så mange år efter. (Foto: Geralt / Pixabay)

Vil vi tillade et samfund, der stiltiende lader mennesker som ham slippe af med sådan en adfærd over for andre?

Tænk, tag stilling og deltag i debatten!

Og tak fordi du læste med!

· Mere fra samme kategori ·