Fra sabbatår til SU: Syv gode råd til studieøkonomien

Har du holdt et sabbatår, så har du måske nydt godt af det seneste års glæder såsom frihed og ikke mindst penge – og lige netop pengene kan blive svære at administrere, når man går fra en almindelig løn til SU. Her er de syv ting, du skal være opmærksom på, når din økonomi ændrer sig

Du er blevet optaget på dit studie og har måske fået ny bolig. Tillykke!

Studietiden er fed, hård og festlig for de fleste. Det er en tid, hvor du flytter hjemmefra, måske endda til en anden del af landet, får nye venner, nye vaner og ikke mindst ny økonomi – nemlig studieøkonomi på SU.

Selv havde jeg svært ved at finde det rigtige økonomiske ben at stå på, da jeg efter to sabbatår med fed løn og opsparing tog på selvbetalt højskoleophold efterfulgt af mere end fem år som universitetsstuderende i Odense. Jeg skulle vænne mig til et helt nyt, økonomisk vingefang, så jeg ved, hvor nederen det er at være i kronisk pengemangel.

Den stående joke om, at studerende altid er på røven, er ikke helt forkert, for det er hårdt at få pengene til at række, når man både skal købe bøger, drikke cocktails med veninderne, købe mad, betale regninger og alt muligt andet.

Men det er ikke umuligt. Her er nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at passe godt på din økonomi, mens du er på SU.

1: Få overblik

Det første, du skal gøre, er at lægge et budget. Hvor mange penge får du i SU efter SKAT? Hvor meget får du i løn fra dit studiejob? Hav styr på din indkomst, og skriv derefter dine udgifter ned.

Dine vigtigste poster er husleje, mad, forsikringer og andre faste udgifter (streaming, telefon, internet, fagforening osv.).

Find ud af, om du har udgifter, der er unødvendige. Er der et medlemskab i Fitnessworld, som du aldrig bruger, men som du troligt betaler til hver måned? Så opsig det, og tag en løbetur i naturen. Det er gratis og godt med frisk luft, og pengene er sikkert bedre brugt et andet sted.

Læs mere her: 5 ting, de fleste glemmer, når de lægger budget

2: Vær opmærksom på dine faldgrupper

Når din økonomi ændrer sig, og især hvis du får færre penge mellem hænderne, er der nogle forskellige faldgrupper, du skal være opmærksom på:

• Sørg for ikke at overtrække din konto
• Betal dine regninger til tiden. Betaler du for sent, skal du betale rykkergebyrer, og ignorerer du det helt, kan du ende i registeret for dårlige betalere
• Køb ikke på kredit. Det ender med at koste dig mere i renter
• Afbestil betalingstjenester, som du ikke bruger, eller hvor priserne løber løbsk.

Det kan være intimiderende at skulle ringe til din bankrådgiver og bede om 1.000 kroners lån til at købe bøger for, eller et bevilget overtræk, men det er stadig tusind gange bedre at snakke med banken fremfor at låne penge hos obskure kreditfirmaer, hvor du i sidste ende kommer til at betale næsten dobbelt så meget, som du lånte, i renter.

Mange bække små gør en stor å, og selv om det virker billigt i øjeblikket eller seperat kan flere forskellige brugslån udgøre mange penge, der i sidste ende kan udhule din SU-økonomi.

3: Sæt til side, hvis du kan

Kan du starte en opsparing, vil det også være rigtig godt. Det er lige før, beløbet er underordnet. 50 kroner på en seperat opsparingskonto hver måned er bedre end ingen.

Har du penge til overs, når måneden er slut? Hvis du har, skal du give dig selv et stort klap på skulderen, for det er næsten umuligt på SU. Har du alligevel klaret den, så sæt pengene ind på en opsparing. Der er altid uforudsete udgifter, og de kan slå bunden ud af selv den bedste, men strammeste økonomi.

Bøger, tandlægeregninger, en punkteret cykel og andre ting i den dur er noget af det, der er godt at have en buffer imod.

Du behøver ikke have flere millioner på bankbogen, bare et par tusind kroner kan gøre en verden til forskel, når du står og mangler til de store akutte regninger.

Læs mere: På røven? Sådan vender du underskud til overskud

4: Tænk grundigt over, hvad du bruger dine penge på

Vi har alle sammen forskellige prioriteter og forskellige ting, som vi gerne vil bruge penge på. Men når der ikke er meget at rutte med, er det tid til at tænke sig godt om.

Er det vigtigt for dig at have et socialt liv, hvor du går ud og spiser? Så prioriter det, og skær ned for tøjkøb, makeup eller andre unødvendige (jeg ved godt, at makeup er uundværligt, men teknisk set, hvis vi er ærlige, har du mere brug for mad end makeup) forbrugsgoder.

Der er ting, som man må give afkald på som studerende, så find ud af dine prioriteringer, og lev efter dem. Til gengæld kan det give dig en større nydelse, når du får noget nyt, fordi du har sparet op til det, glædet dig til det og arbejdet for det.

Eksempelvis forelskede jeg mig i et par Toga Pulla-støvler i ruskind tilbage i april. De kostede den nette sum af 2.850 kroner. Jeg forsøgte først at finde dem brugt på nettet, men prisen på de brugte støvler lå for tæt på et par helt nye til, at det for alvor kunne svare sig. Så jeg besluttede mig for at spare op. Tre måneder efter, at jeg første gang faldt for støvlerne, købte jeg dem for rede penge.

Ingen gæld til kreditfirma, ingen dårlig samvittighed. Kun ren selvforkælelse og nydelse.

5: Udvikl et system, der passer til dig

Som studerende er der mange steder, hvor du kan tage krumspring for økonomien, hvis bare du tænker dig lidt om og vænner dig til at tænke anderledes. Det bedste, du kan gøre, er at udvikle et system og nogle vaner, der passer til dig. Du kan blandt andet gøre dette:

• Mange steder tilbyder rabatter til studerende, så hav altid dit studiekort på dig, og spørg om stedet yder rabat, hvis du er i tvivl.
• Behøver du altid købe nyt? Mange studiebøger, mærkevarer og andre forbrugsting kan købes brugt til en brøkdel af prisen på loppemarkeder og tøjmarkedet på nettet. Væn dig til at kigge efter de gode handler andre steder end frisk fra butikken. Det er godt for din pengepung og miljøet, når du genbruger.
• Alternativt kan du vente med at bruge dine tøjpenge. Sæt dem til side, og tag til udsalg og basarer to gange om året. Der er gode penge at spare på kvalitetsvarer, der normalt koster et mindre landsted.
• Ved du, at hvert halve år skal du betale forsikring? Så del beløbet op i seks, og sæt lidt til side hver måned, så du har pengene, når regningen kommer. Du kan også undersøge, om du kan betale din forsikring ved månedlig betaling.
• Singlemad er endnu ikke noget, som dagligvarebutikkerne er vågnet helt op for endnu. Men du kan købe større partier mad og fryse det ned. Jeg købte store partier kød i Bilka hver tredje måned og frøs det ned. Så havde jeg kød til tre måneder og skulle kun supplere med grønt. Dem købte jeg superbilligt på basaren i Odense.
• Brug en søndag på at lave en ordentlig omgang suppe, pølsehorn eller andet, der er nemt at fryse ned og endnu nemmere at kaste sig over, når madpungen er ved at være tom. Alternativt kan du arrangere en madklub med dine studiekammerater.
• Hæv dine penge. Ja, der lyder oldnordisk, men tro mig. Det er bare anderledes at stå med pengene i hånden, fremfor at forestille sig et beløb på et dankort. Hvis du har et fast beløb, som du hæver hver uge til tant og fjas, så kan du se, hvor meget du har tilbage at råde over.

6: Vær ikke bange for at bede om hjælp

Du er ikke den første studerende, der har svært ved at få det til at løbe rundt, og du bliver helt sikkert heller ikke den sidste.

Er uheldet ude, og har du tømt kontoen en uge før lønningsdag, eller kan du se, at der kommer en kæmpe regning ved næste måneds betalinger? Så bed om hjælp.

Det er ikke sjovt, men det er bedre at snakke med nogen om sine problemer frem for at stå med dem alene.

Som beskrevet i punkt to, skal du ikke være bange for at snakke med din bankrådgiver. Bryder du dig ikke om ham eller hende eller din bank, skal du huske, at du altid kan skifte.

Læs mere om det her: Sådan finder du den billigste bank

Dine forældre vil sikkert også gerne hjælpe dig. Især hvis den er helt gal. Inviter dig selv på aftensmad eller weekend hos de gamle. De bliver glade for at få besøg af deres barn, og du får både set din mor og far, og får fyldt maven med mad. Og lur mig, om ikke du får rester eller måske endda en kurv med varer med hjem, hvis du beder om det.

7: Få en rygrad

Sidst men ikke mindst kræver det en stærk og robust rygrad at holde styr på sin økonomi i studietiden. Så træn din selvdisciplin. Hvis der er 300 kroner tilbage på kontoen, og en uge tilbage af måneden, så se på, hvad du har brug for. Og vær ærlig overfor dig selv.

Har du ikke noget mad, kan det ikke nytte noget, at du køber den flotte bluse fra Stine Goya. Det er så træls at tage den fornuftige beslutning, og af og til kan det hænge en langt ud af halsen altid at være fattig – men det er endnu værre at forsøge at gøre sig som independent woman og samtidig skulle ringe til mor og far og bede om penge, fordi du igen har brugt mere, end du havde.

Du bliver ikke rig ved at have styr din økonomi, når du er på SU. Men du kan skabe nogle rigtig gode rammer for tiden efter, når du tjener rigtige penge.

Kan du til gengæld holde fast i dine gode vaner, vil du opdage, at du faktisk kan blive lidt stolt af dig selv, når du tager de rigtige valg. Der kan endda gå sport i den. Og vigtigst af alt kan det holde dig ude af den gældsfælde, mange unge falder i.

For intet slår følelsen af at kunne klare sig selv.