Læs også:

Close
bæredygtig fisk rødspætte (Foto: MSC (Marine Stewardship Council)

Bagte rødspættefileter med ærtesuppe, aspargessalat og grøn brushetta

Mad  | 

Fisk er sundt og godt, men kan være uinspirerende i sine grå farver på tallerkenen. Men det bliver der lavet om på med denne farverige ret med rødspætte, der giver god smag i munden i mere end én forstand

Den tidligere chefkok i Kongehuset, Jesper Vollmer, har udviklet nogle nye fiskeretter for organisationen MSC, som skal sætte fokus på kreativitet og bæredygtighed i køkkenet.

MSC (Marine Stewardship Council) er en non-profit-organisation, som arbejder for, at vores have fremover har mangfoldige og sunde fiskebestande. Det skal ske ved, at fiskerier over hele verden stopper med overfiskeri, piratfiskeri og brugen af destruktive fangstmetoder.

Kampagnen “Er din favoritfisk blå?” har kørt siden efteråret, og er et blåt mærke på emballagen på din fisk i køledisken. Mærket er et tegn på at fisken er fanget af et bæredygtigt fiskeri. Det betyder, at det er fisk og skaldyr fra bestande, som ikke er truede, der er taget højde for havmiljøet og fiskeriet er velforvaltet.

Så her får du god inspiration til at gøre fisken på tallerkenen lækker og farverig.

bæredygtig fisk rødspætte (Foto: MSC (Marine Stewardship Council)
Der skal farver på bordet, og selv fiskeretten kan blive flot. (Foto: MSC (Marine Stewardship Council)

Forberedelsestid: 20 minutter

Tilberedningstid: 20 minutter

Portioner: 4

Det skal du bruge

Ingredienser

8 rødspættefileter
4 spsk. olivenolie
Salt

Suppen

1 løg
2 spsk. smør
1/2 hovedsalat
400 g frosne ærter
1/2 l. bouillon
1 bundt basilikum

Sådan gør du

Til suppen skal du hakke løget groft, og sautére det af i smørret. I med grove stykker af hovedsalaten og de frosne ærter. Slyng det hele lidt rundt i det varme smør, og krydr med salt og peber. Hæld bouillonen ved, og lad det simre i cirka 5 minutter.

Imens laver du salaten ved at snitte asparges og hakke avocadoen i mindre stykker. Vend det sammen med de friske ærter, og smag til med limesaft, salt og peber.

Når suppen skal blendes, kommer du den friske basilikum med i blenderen. Det er med vilje, basilikummen ikke koger med i den varme suppe, for så bliver farven ikke lige så flot grøn på suppen.

Anret den varme suppe med den sprøde salat, og pynt med lidt ærtespirer. Du kan også sagtens hakke lidt af spirerne med i salaten. Gnid rødspættefileterne i olivenolien og drys med lidt salt. Fold hver filet ind over sig selv, så den kan stå på et stykke bagepapir som en lille “krave”.

Bag dem i ovnen ved 150 grader i cirka 5-6 minutter. Løft fileterne forsigtigt op i en dyb tallerken, og anret suppen omkring. Kom en lille skefuld cremefraiche i suppen, for at give lidt syre og farvespil.

Bruschetta

12 grønne asparges
1 avocado
2 håndfulde friske ærter
1 lime
Salt og peber
4 spsk. cremefraiche
Ærtespirer til pynt

Kig efter den blå fisk

Kendskabsgraden til MSC stiger i Danmark. I 2018 målte MSC i en undersøgelse, at 43 procent af danske forbrugere genkender MSC mærkets blå fisk, en stigning på knap 20 procent siden 2016. Der er samtidig en stigende interesse for at bevare havene bæredygtige og rige på liv. Men MSC Danmark ønsker, at endnu flere danske forbrugere får øjnene op for det blå logo og handler ud fra det.

spis fisk blå mærke (Foto: MSC)
Hver gang du vælger et produkt med den blå fisk på emballagen, giver du din stemme til kende og motiverer fiskere, restaurationsbranchen og fødevareindustrien til at investere i bæredygtig fangst af vilde fisk og skaldyr. (Foto: MSC)

 

Læs også:

Ravioli med ricotta

Ravioli_FlereKødfriDage (Foto: Chris Tonnesen)

· Mere fra samme kategori ·