Læs også:

Close
kvinde, vaner, kvinders vaner, kvindelige, unikke, udbredte, mærkelige, underlige, prutter

9 forventninger, du skal droppe, når du er i 20’erne

Underholdning  | 

It’s time to get real! Det er sindssygt kedeligt og realistisk. Men det er tid til at give slip på disse ni forventninger, du havde, da du var yngre

Kan du huske dengang, du følte du var uovervindelig? Der var ikke det, du ikke kunne gøre. Det du ikke kunne opnå. Du havde så meget selvtillid. Så mange drømme. Midt i det hele stod dine forældre og ødelagde din naive livs-rus. Og du har sikkert ikke tal på, hvor mange gange de sagde noget a’la: “Bare vent til du bliver voksen, så vil du se helt anderledes på tingene”. Du vendte bare øjne af dem og synes, at de var dødssyge og langt ude, ikke? Du havde så mange forventninger til dit kommende liv, og hvad ved kedelige og gamle voksne overhovedet …

Men nu er du altså blevet lidt ældre, og verden ser efterhånden rimelig anderledes ud end dengang, du var 16. Måske har du indset, at nogle af dine forventninger, fra du var yngre, ikke er synderligt realistiske længere. Måske er du stadig mega optimist. Men lad os nu være ærlige engang. Der er fandeme mange ting, vi tidligere troede fuldt, fast og naivt på, som vi udmærket godt ved, er helt ude i hampen i dag. Lad os sammen få et reality-check og gennemgå dem engang, skal vi?

forventninger, vaner, kvinders vaner, ting, telefon, dovenskab, rastløshed, normalt, underligt, mærkelig
“Hallo? Det er virkeligheden. Jeg vil gerne have dig til at give slip på et par urealistiske forventninger, du har haft lidt for længe”. (Foto: Pexels)

Læs også: 10 irriterende bemærkninger, du hører, når du arbejder i butik

1. Du kan gøre og blive lige, hvad du vil

Dengang du var barn, og du blev spurgt, hvad du ville være, når du blev stor, kunne svaret være alt fra politimand eller bager til skøjteprinsesse eller dronning. Ofte blev det bakket op af dine forældre, der sagde “du kan blive lige, hvad du vil skat”. Men come on. Shit is getting real og dine forventninger needs to go. Hvis du ikke har en IQ til at være hjerneforsker, så bliver du ikke hjerneforsker, ligemeget om du så er villig til at give din højre hånd for det. Hvis du ikke har ét gram rytme i kroppen, så kan du nok ikke blive den næste danmarksmester i Tango.

Jeg har på daglig basis lyst til at sige mit job op og rejse jorden rundt. Eller købe en millionvilla på Strandvejen. Eller gå ind i Sephora på strøget og lægge alle deres varer fra Dior og Huda Beauty i kurven. Men gør jeg det? I wish. Hvorfor ikke? Jo virkeligheden kommer såmænd bare i vejen. Jeg kan ikke sige mit job op, for det er min indtægtskilde. Jeg kan ikke rejse jorden rundt af to årsager. Først og fremmest har jeg ikke råd. Og så ville jeg også miste min indtægtskilde. Så simpelt er det. Jeg kan ikke gøre lige, hvad jeg vil. Men man har vel lov at drømme?

Læs også: 7 søndagsritualer, der gør den kommende uge nemmere for dig selv

2. Du var født til at være ekstraordinær

Vi har alle tænkt på et tidspunkt, at vi ville komme til at forandre verden. Helbrede kræft. Finde en løsning på hungersnød. Stoppe dyremishandling verden over. Eller måske noget helt tredje. Men lad os nu bare indse det: Ekstraordinære mennesker er en sjældenhed. Størstedelen af os vil vitterlig være ganske almindelige. Og er det egentlig ikke også helt okay? At indse du ikke er ekstraordinær, betyder ikke, at du giver op på dit potentiale. Det betyder derimod, at du finder ro i at være præcis den, du er. Og leve præcis det liv, du lever.

Vi er vokset op med de der “en ud af million” historier. Og de påvirker os til at tro, at det er den vej, vi bliver nødt til at presse os selv til at tage. Men det er en ordenlig omgang pladder. Og der er sgu ikke noget galt med at være normal, det er alle vi andre alligevel. Så kom og vær med i klubben. Det vigtigste er, at du finder ud af, hvad dine talenter er. Hvad du er god til. Hvor du kan gøre en forskel. Uden det nødvendigvis bliver verdenskendt og anerkendt. Selvom det ikke nødvendigvis er ekstraordinært. Selvom det kun gør en forskel eller har indflydelse på ganske få mennesker. Hvorfor? Fordi det at finde noget exceptionelt i det almindelige, det er ekstraordinært.

Læs også: 13 ting, du kender, når du har menstruation 

3. Du har fuldstændig styr på dit liv

Da jeg blev 18, var jeg fuldstændig sikker på, at jeg ville have alt under total kontrol, når jeg fyldte 25. Jeg ville have fundet manden i mit liv, have mit drømmejob og en lovende karriere-mæssig fremtid, og så ville jeg selvfølgelig have en andelslejlighed. Måske et hus. Jeg var også sikker på, at jeg ville brilliere i et køkken, have overskud til at støvsuge og vaske tøj flere gange om ugen. I bund og grund egentlig bare være det vildeste overskudsmenneske med et sindsygt overblik og alting fuldstændig på plads.

Ha ha ha. Som jeg skriver det nu – sort på hvidt – kan jeg slet ikke tage det seriøst. Nogle dage tænker jeg vitterligt, at jeg burde være under voksent opsyn, fordi jeg ikke er ansvarlig nok til at begå mig alene. Jeg har dage, hvor jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad jeg har gang i. Jeg har hverken andel, hus, kørekort eller det mine forældre omtaler som “et voksen job”. Jeg ved faktisk ikke engang, hvad jeg skal spise til aftensmad i morgen. Og jeg er løbet tør for rene trusser. #totalkontroloveringenting. Og så skammer jeg mig ikke engang over at sige det højt.

Læs også: 10 ting, jeg hader, når folk gør

4. Du skal bare kysse nok frøer – så  kommer prinsen på den hvide hest

Da du var en lille pige, troede du på, at prinsen på den hvide hest ville komme og redde dig fra dine forældres fængsel. Eller noget i den dur. Da du blev lidt ældre, kyssede du håbefuldt med den ene fyr efter den anden i byen, fordi du inderligt håbede, at en af dem ville være Mr. Right. Hvis han er ankommet og jeres romance er en dans på roser: I salute you! Men hvis ikke, så har du det nok ligesom omkring 80 procent af os andre, der bare kan se “datingpølen” svinde langsomt ind, når det kommer til potentielle bejlere. Men mist ikke modet!

Jeg siger ikke, at han ikke er derude. Det kan han sagtens være. Jeg siger bare, at du ikke behøver hooke up med en masse ligegyldige fyre. Eller gå på kompromis med, hvad du ønsker dig. Måske er han ikke den eneste ene, men har vi ikke også lagt den forventning fra os for længst? Vi bliver sgu nødt til at tro på, at der findes flere gode matches til os derude, ellers bliver det sgu for deprimerende. Og hvis der er flere, så er muligheden også stor for, at du finder en af dem! Du behøver bare ikke brænde nallerne hundrede gange først. Go get him!

Læs også: 7 ting, lykkelige par gør hver dag

5. Du har kontrol over, hvad andre tænker om dig

Måske har du tidligere gjort dit absolut ypperste i forsøget på, at få andre til at tænke positivt om dig. Du har været 100 procent sikker på, at hvis du bare opførte dig, som det passede dem, så ville de kunne lide dig. Men det er bare ikke tilfældet. Du kan kontrollere, hvordan du behandler andre. Og håbe på, at det fører til, at de tænker positivt om dig. Men du kan ikke kontrollere, hvad folk tænker om dig. Medmindre du har manipulative superkræfter. Det går jeg ikke ud fra. Så istedet skal du gøre op med idéen om, at hvis du opfører dig på en bestemt måde, så vil det føre til en bestemt respons.

Hvis du gør det, fordi du vil gøre andre tilfredse, så ender du med at gå på listefødder hele dit liv. Og det vil afholde dig fra at være den du er og leve det liv, du vil leve. Og hvad er prisen? Du kan jo ikke engang være sikker på, at dine anstrengelser giver pote. Mennesker er sære væsner. De vil hade, elske, dømme, begære, kritisere og beundre ud fra deres subjektivitet anyway. Og du kan ikke påvirke, hvordan de ser på tingene. Selvom du gerne ville. Så let it go … 

Læs også: 10 ting, du aldrig skal sige undskyld for

6. Du har mand og børn, inden du fylder 27

Når jeg tidligere snakket med mine veninder og forældre om mine forventninger til familielivet, stod det klart, at jeg skulle have den perfekte familie, inden jeg var 27. Det betød selvfølgelig villa, vovse, Volvo og to bedårende unger, der ikke var til at stå for. Ikke kun fordi livet gerne skulle være helt perfekt og voksent på det tidspunkt, men også fordi jeg jo ligesom har et biologisk ur, der tikker. Jeg kan slet ikke tage mig selv seriøst, når jeg tænker tilbage på det nu. Hvorfor? Det skal jeg fortælle dig! Bare tanken om børn lige pt. gør mig træt.

Jeg elsker andres børn. Min gode veninde har lige fået verdens sødeste datter. Men jeg vil ikke have dem selv. Jeg er ikke færdig med, at mit liv skal have mig i centrum. Og min forlovede selvfølgelig. For sådan en har jeg faktisk! Til gengæld har vi ikke fastlagt en bryllupsdag, for vi har stadig travlt med at rejse og nyde hinanden. Glansbilledet er på ingen måde krakeleret, det har bare taget en anden form. For jeg er lykkelig. Jeg gider bare ikke følge nogle forventninger, normer eller tage højde for mit såkaldte biologiske ur, når jeg ikke føler, jeg er der endnu. Og det skal du heller ikke!

Læs også: 10 ting, du kender, hvis du er broke

7. Intense følelser betyder, at det er “meant to be”

Kan du huske følelsen, du havde for din første rigtige kæreste? Jeg er ret sikker på, at du følte så stærkt for ham, at du var sikker på, I skulle være sammen for evigt. Et par måneder efter blev du nok også klogere. Og sådan er det med rigtig mange ting i livet. Ikke kun når det gælder forhold. Men også når det kommer til vores drømme, mål og arbejdsliv. Bare fordi vi føler ekstremt intenst og passioneret, betyder det ikke, at det er det, vi skal. Mange break-ups er uundgåelige. Fyringer, nedskæringer eller jobskifte er uundgåelige.

Hvordan ved vi det? Fordi de sker. Dagligt. For alle. Så glem det billede, du har i hovedet af det perfekte liv. Eller den bedste version af dit liv, som du håber på. For tingene forandrer sig hele tiden, og hvis du konstant går efter et bestemt mål, så glemmer du at leve i (og nyde) nuet. Hvis du drøner igennem med 100 kilometer i timen, så når du slet ikke at nyde dit liv. Og helt ærligt, er det ikke det, du er her for?

Læs også: 7 ting, der vækker hjernens glade hormoner 

8. Hårdt arbejde er lig med succes

Vi har altid fået ind med ske at “hårdt arbejde betaler sig”. Det gør det selvfølgelig også. Til en vis grad. Jeg ville foretrække “du kommer ingen vegne, hvis du ikke er klar til at arbejde hårdt for det”. For selvfølgelig sker der ikke en skid, hvis du sidder hjemme i sofaen med armene i skødet og venter på, at hele verden bøjer sig i støvet for dine fødder. Den er jeg helt med på. Men hårdt arbejde betaler sig sgu ikke altid. Og det er ikke altid lig med succes. I call bullshit!

Hvis du har været i praktik ved du, at dit hårde arbejde sgu ikke altid betaler sig. Jeg har hørt fra flere veninder, hvordan de i seks måneder var” tvungne kaffeslaver”, der arbejdede 40 timer om ugen og ikke fik en skid ud af det. Jeg har også haft veninder, der har slidt deres røv i laser på deres arbejdspladser for så at blive fyret, når de var færdiguddannede og skulle stige i løn. Ja. Du kommer længere med at arbejde hårdt for det, du vil opnå. Men du kan fandeme også være uheldig at løbe ind i uheldige omstændigheder, et røvhul eller to. Så er det op på hesten igen. På et tidspunkt skal det nok lykkes. Men at arbejde hårdt for noget bestemt er ikke garanteret succes.

Læs også: 10 ting, du skal være forberedt på, når du skal flyve

9. Du kan altid gøre alle tilfredse

Det her kommer måske ikke som et totalt chok for dig. Men alligevel er det en forventning (eller forhåbning) vi alle har fra tid til anden. Der er også ofte mange, der siger: “Jamen jeg ville jo bare gøre alle glade”. Jeg sparer dig lige en helvedes masse tid og energi her: Det kan ikke lade sig gøre. Hvis du inviterer folk til en fest klokken 20, så kan du være sikker på, at nogle gerne vil have, det bliver afholdt senere. Nogle vil gerne have det tidligere. Nogle vil gerne have med mad. Nogle vil have uden alkohol. Nogle vil foreslå en anden dag. Nogle vil være utilfredse med gæstelisten … You get the picture.

Hvis du konstant vimser rundt for at tilfredsstille alle omkring dig, så bliver du sindssyg. Og det er der absolut ingen grund til. For det er en umulig opgave anyway. Istedet kan du gøre det, du føler mest for. Det der føles rigtigt. Eller eventuelt det, der passer flertallet. Der vil ALTID være nogen, der brokker sig. Lad dem. Det andet er simpelthen for dumt.

Læs også: 14 løgne, vi alle fortæller os selv 

· Mere fra samme kategori ·