Læs også:

Close

10 ting du skal være forberedt på, når du skal flyve

Underholdning  | 

Skal du snart ud at rejse, så får du her 10 tips til ting, du skal være forberedt på, når du skal flyve

Det er ikke for at være lyseslukker. Og mon ikke de fleste har oplevet de fleste af de 1o ting på listen … Men lige så meget man kan glæde sig absurd meget til at skulle flyve – og formentlig skulle på ferie eller ud at opleve en masse, så skal man altså lige igennem flyveturen.

sur kvinde gal (Foto: Pxhere)
Vær forberedt og undgå at ende sådan her på flyveturen. (Foto: Pxhere)

Det er jo ikke fordi flyveture IKKE kan være fede. Personligt elsker jeg at flyve, men jeg glemmer altid fra gang til gang, at der faktisk også er lidt øv-ting forbundet med turen. Men heldigvis kan det opveje glæden ved at “nu skal jeg afsted”, og nogen gange skal det også lige siges, så glider flyvningerne også bare mere smooth end andre.

Immunforsvar i top

Husk på at man kommer til at sidde rigtig tæt på andre – altså med mindre du er så heldig at flyve 1. klasse. Det kan nogen gange føles lidt grænseoverskridende at skulle dele armlæn med sidemanden eller kvinden, men når der så også sidder nogen i nærheden der måske snøfter, hoster eller nyser er det, kan man godt kunne tænke sig lidt afstand – eller lege japaner med maske for mund og næse. Så hvis du sørger for, at dit immunforsvar er i top, så kan du forhåbentlig klare de små host og snøft fra dem tæt på.

øjne pige syg bakterier (Foto: Unsplash - Ani Kolleshi)
Pas på bakterierne. (Foto: Unsplash / Ani Kolleshi)

Masser af tålmodighed

Tålmodighed er en dyd, er der nogen, der siger. Det er dog ikke en dyd, jeg personligt ejer. Og netop tålmodighed skal man have MASSER af, når man skal flyve. Lige fra du skal tjekke ind – boarde – stå i kø til at sidde og måske vente på flyvetilladelse. Sidst jeg fløj, sad vi i et fly i en time, før vi fik den tilladelse – i et fly der bare blev varmere og varmere. Det kan man godt stresse lidt over, at man ikke engang er kommet afsted, når der venter en syv timers flyvning forude.

Og mon ikke du havner i et fly med en baby der græder – det er nemlig nærmere reglen end undtagelsen. Husk det ikke er dit barn, og du bare kan lytte til musik istedet – det er værre for den, der skal gå rundt med den grædende baby og se på folks sure blikke. Så frem med din bedste side og ha’ lidt tålmodighed (siger jeg – haha).

En trænet blære

Toiletterne skal man nærmest bakke ind i, og de er oftest ulækre og optaget. Er man også så heldig (jeg kan godt lide vinduespladsen) at sidde inderst skal man også bede hele to personer om at rejse sig, når man skal på toilettet. Det går måske en eller to gange – men tredje gang får du helt sikkert BLIKKET, der nok skal få blæren til at gå i stå. Så lad vær med at drikke fem kopper kaffe, før du skal flyve og smut lige forbi et toilet, før du går ombord. Bare et lille tip.

Kabine flykabine fly rejse (Foto: Unsplash - gerrie-van-der-walt)
Er du klar til at flyve? (Foto: Unsplash / Gerrie van der Walt)

Less is more princippet

Pludselig kan en lille og en stor taske samt et halstørklæde, jakke og mobiltelefon føles som et helt flyttelæs. Der er jo ikke meget plads i et fly – hverken oppe over din plads, eller der hvor dine ben skal være. Så less is more – tænk dig om før du pakker til flyet, og arranger det, så det er nemt at finde og komme til. Og altså så lidt som muligt.

Masser af sociale kompetencer

Vær indstillet på, at du må tage dine bedste sociale kompetencer i brug, for det er umuligt ikke at blive udsat for småsnak. Ikke at du behøver fortælle om hele dit liv eller lege journalist overfor din siddemand, men det er nærmest umuligt ikke lige komme i snak med andre. Men hey måske møder du drømmefyren – eller andre spændende mennesker, så se det som en mulighed.

(Foto: Unsplash - Tim Gouw)
Man kan selvfølgelig også bare kigge ud på de fine skyer. (Foto: Unsplash / Tim Gouw)

Et trænet blodomløb

Selvom man ikke er 70 år, så kan de ben bare ikke lide at flyve. De hæver og kan nogen gange ende som elefantfødder. Derfor har jeg aldrig smalle sko eller høje hæle på, for de kan simpelthen ikke presses ned i skoene ved landing. Så en bred sneakers så kører det. Og så bevæg de ben lidt – frem og tilbage – frem og tilbage med fødderne, så du holder gang i blodomløbet. Der ER en risiko for at danne blodpropper, når du sidder der i flyet, og nogen tager også støttestrømper på. Men lidt bengymnastik kan også være okay.

Kamæleon-tilstand

Kender du det? Så er der varmt – så er der koldt. Det skifter hele tiden. Hvem har ikke prøvet at sidde i et fly, hvor sveden rendte ned ad rygraden, og man troede, at det aldrig ville gå væk igen. Eller sidde og mega fryse. Og er du først kold er det mega svært at få varmen igen. I gamle dage kunne man altid få udleveret tæpper, men sådan er det ikke rigtig mere – måske du kan købe et. Men du kunne også bare tage en kæmpe cardigan med eller på. Den kan – sjovt nok – tages af og på – alt efter temperaturen.

Om ikke andet så kan vi garantere, at der er koldere udenfor. (Foto: Unsplash / Madison Olling)

En skærpet hukommelse

Det er måske ikke stedet, hvor man netop regner med at skulle bruge for mange hjerneceller. Men hvis du så bare nøjes med at være skarp, når du skal ud af flyet og lige gennemgå, HVAD du havde med, så du ikke ender ude på den anden side og for eksempel har glemt din mobil – dit tørklæde – headset – din bog eller noget andet. Det er vigtigt, at du ligesom gennemgår i hovedet, hvad du havde med – sådan nærmest en indre tjekliste. Så kan du undgå at glemme ting.

Madstandard på standby

Selvom man ser flere flyselskaber skrive om, at maden ombord er forbedret, så er et vist lidt en tilsnigelse. Jeg har ikke haft mange flyvninger, hvor maden har været værd at huske på. Så sæt din indre gourmet-mand på stand by – og tag en sandwich med selv – eller tag det for hvad det er – cateringmad – der bare gør, at du ikke sidder og sulter.

Et lyst og åbent sind

Du er vel forhåbentlig på vej på ferie, så måske er det ikke så svært at være liiiidt mere åben og positiv. Men som sagt sagt gå ind til flyveturen med et lyst og åbent sind. Du har fri fra job (formentlig) – kan bare sidde og slappe af – sove – læse en bog eller se en film. Alt er godt – du får ingen mails (med mindre du flyver med Norwegian, men man kunne jo slå det fra) eller irriterende sms’er. Så enjoy the ride – nyd turen … Happy flying …

fly rejse norwegian himmel sky skyer (Foto: MY DAILY SPACE)
God tur. (Foto: MY DAILY SPACE)

 

Læs også:

Kender du dine rettigheder, hvis dit fly bliver aflyst eller forsinket?

· Mere fra samme kategori ·