Læs også:

Close
folk, irriterende, medmennesker, genere, belastende, vaner

10 irriterende ting, jeg hader, når folk gør

Underholdning  | 

Dem der springer over i køen. Typerne, som ikke ser, hvor de går eller som vader ind i dig og giver dig onde øjne bagefter. Nogen gange er folk bare nederen. Her er 10 irriterende ting, jeg hader, når folk gør

“Du skal være mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig”. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg hørte de ord komme ud af min mors mund. Hun har selvfølgelig en pointe. Og det er da også vise ord, som jeg prøver at praktisere i hvert fald 80 procent af tiden. Men for satan, hvor er der bare mange mennesker – i mange situationer – som ikke gør det. Eller som i hvert fald bare ikke ønsker det samme af folk omkring dem, som jeg gør.

Måske er jeg smålig, letantændelig, utålmodig, snerpet eller bare mega hammer belastende at høre på – kald det, hvad du vil. Jeg kalder det “ingen tolerance for bullshit”. For for satan hvor er der bare mange ting, som jeg på daglig basis bliver røvtræt af, når det kommer til folk omkring mig. Er der også bare nogle ting, folk gør, som kan få dig til at tælle langsomt til 100 på fransk inde i hovedet? Så læs med her – måske er vi enige om en ting eller to.

medmennesker, tolerence, hverdag, problemer, problematik, ironi, overdrivelse, hverdag,
Jeg kan ikke fordrage, når folk springer køen over. Der er bare nul og niks køkultur i Danmark. Jo jo bevares, nogle mennesker forstår da at holde køen i Netto (Lad os give dem en hånd), men har du prøvet at være til lagersalg? Her er ordet “kø” en fremmed ny i Rusland. (Foto: Pexels)

Læs også: Når alle mænd hedder Kenneth – og man selv er navnesnob

1. Typerne, der springer køen over

Kan vi lige blive ved den danske køkultur et øjeblik? Eller. Lad os bare kalde det “den ikke eksisterende køkultur”. For come on. Hvor mange gange har vi ikke alle oplevet, at blive kamp taget ved næsen, når vi troede, det var vores tur? Jeg har engang stået i en kø i over 55 minutter, uden den rykkede sig. Hvorfor? Fordi der simpelthen var nogle imbecile egoistiske idioter, der ikke gad stille sig bag køen og derfor startede deres egen midt i den eksisterende.

Jeg oplever ugentligt, at folk springer over i supermarkederne. Og jeg kan simpelthen ikke lade være med at påpege det. Hver evig eneste gang. (Hvilket min kæreste, familie og veninder efterhånden er en smule pinlige over). Det kan være alt fra pludselige host suppleret med et “det var vist ikke din tur” eller “virkelig?!”. Eller den åbenlyse konfrontation: “Hey hov du der, det var vist ikke din tur, så hvad med lige at smutte tilbage i køen?”. Jeg bliver simpelthen så træt.

Læs også: Tre rigtige gode serier og film du kan kaste dig over nu

2. Folk, der snakker ekstremt højt i mobiltelefon i toget

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har været tvangsindlagt til at lytte til de mest tåkrummende samtaler i Kystbanen fra tid til anden. Det anses åbenbart stadig af mange som “privatliv”, så længe man snakker med sine nærmeste i telefon. Så er det bedøvende ligegyldigt, om resten af kupéen lytter med.

Hvis man har været så uheldig at glemme sine høretelefoner, bliver man i de situationer det ufrivillige offer for samtaler om aborter, psykisk syge ekskærester, weekendens eskapader, ulækre sygdomme og historier, som generelt bare ikke burde fortælles videre. Af nogen. Nogensinde. Overhovedet.

Det gør ikke situationen bedre, at man ikke har nogle steder at flygte hen. Hvad med at flytte sig? Tænker du. Ha! Prøv at tage Kystbanen mod nord en hverdag i myldretiden. Du er fanget, til du skal af, du!

Læs også: 10 irriterende bemærkninger, du hører, når du arbejder i butik

3. Når folk pludselig stopper op (eller går latterligt langsomt) midt på gaden

Hold nu op, hvor kan det bare være belastende! Som om du er den eneste, der går her stop-op-Simone. Kan vi komme videre i teksten eller hvad? Det er så ekstremt irriterende, når folk pludselig bare stopper op foran dig. Hvor svært kan det være at trække ind til siden, så folk kan komme forbi?

Det kræver ikke ligefrem en videregående uddannelse at tænke sig til, at man hurtigt kan være i vejen, eller at andre mennesker kan have svært ved at komme forbi. Jeg synes, jeg lidt for ofte oplever, at folk på gaden sænker tempoet helt ulideligt meget eller pludselig bare stopper op. Det værste er, at man nogen gange kan stå i en situation, hvor der bare ikke er nogen vej uden om.

Det er fandeme da irriterende at skulle bede om lov til at komme forbi! Jeg er engang eller to kommet for sent til en aftale, fordi jeg endte bag sladrechatol et og to, der absolut skulle se, om de kunne slå en snegls tempo. For pokker, hvor har jeg bare ikke tålmodighed til den slags mennesker.

4. De mennesker, der fuldstændig umotiveret sætter sig ved siden af dig i toget eller bussen, når der er en million ledige to-mands sæder

Det er nok en af de ting i hele verden, jeg hader aller mest. Hvorfor? HVORFOR? Jeg forstår det simpelthen ikke. Det giver absolut ingen mening i mit hoved. Er vi ikke enige om, at vi alle foretrækker at sidde pænt for os selv, i vores egen verden – uden at skulle have lange samtaler med fremmede mennesker, når vi er med det offentlige? I hvertfald når pladsen tillader sig det? JO! Så hvad satan skal de sidde ved siden af mig for?

Jeg får SÅ lange patter af folk, der ud af det blå synes, at de skal sidde på sædet ved siden af mig, når bussen fremstår som et totalt “tag selv bord”. Om det er min aura eller ufatteligt charmerende attitude skal jeg ikke kunne sige. Men det er i hvert fald hverken mit indbydende smil eller åbenlyse invitation til at sætte sig, for det er ikke-eksisterende (selvfølgelig medmindre toget er proppet).

Læs også: 10 ting, du kender, hvis du er broke

5. Når folk maser sig ind ind i metroen eller s-toget, som gjaldt det deres liv, uden at lade os, der skal af, komme ud først

Jeg har det lidt sådan her: Hvis du ikke kan finde ud af at vente til det er din tur, så er du simpelthen ikke gammel nok til at færdes uden opsyn. Nu hvor jeg tænker over det, så burde du faktisk slet ikke befinde dig ude i den virkelig verden, hvor der er andre mennesker end dig. Det er faktisk ret simpelt. Der er alligevel ikke plads til dig, før jeg (og alle de andre, der skal af) kommer ud, så hvad fanden har du så travlt for?

Egoismen og “mig først” mentaliteten ligger så dybt begravet i den danske befolkningen, at speakeren ved metrostationerne i København gør opmærksom på, at man skal gøre plads til dem, der skal af. Det er sgu da skræmmende, at det overhovedet er nødvendigt. Hvis man lige bruger én eller to af sine hjerneceller, burde det da give sig selv. Eller hvad?

6. Folk der hører høj musik, når de kører med offentlig transport

Okay. Jeg vil nødig lyde som en gammel, sur dame. Men kan vi ikke blive enige? Det er sgu da mega hamrende irriterende at høre på. Vi er lidt tilbage ved nummer 4 her: Jeg vil bare gerne sidde i fred, når jeg tager bussen eller toget. Med mine høretelefoner i ørerne og min telefon i hånden. Den manglende plads, den kæmpe store menneskemængde, de højlydte samtaler og alt det andet, der hører til, kan jeg leve med.

Men den latterligt høje musik fra de irriterende typer, der ikke synes, de vil sidde med deres høretelefoner? Er du gal, det er belastende – for alle. Selvfølgelig undtagen synderen selv, der er så optaget af sit eget egotrip, at han ikke bemærke den ældre dame, der bliver fysisk utilpas ved sangteksten til “sut den op fra slap” … Need to say more? I think not.

Læs også: Kvinders vaner: 10 ting, alle kvinder gør, men ikke snakker om

7. Typerne, der snakker i biografen

Hvorfor går vi i biografen? Vi ved det jo godt alle sammen. Vi går i biografen for at se en spændende film, spise popcorn og hygge os med dem, vi holder af. Vi er enige om præmissen, inden vi går ind: Se film, spis snacks, hyg dig MEN hold kæft! Det er fandeme svært at se og nyde filmen, når de to trunter foran dig snakker løs om deres “dumme kærester” eller lige skal tjekke deres Instagram-stories midt i filmens klimaks. Hvis det var det, I ville i dag, så er I gået det forkerte sted hen venner!

Lidt lavmælt småsnak her og der er acceptabelt. Jo jo, vi gør det da alle sammen. Men højlydt snak gennem det meste af filmen, den meget oplyste telefon mellem hænderne eller (og det er næsten den værste), forældrene der sidder og oversætte filmen for deres lille barn, der slet ikke burde se filmen, fordi ungen ikke fatter en brik engelsk. Jeg kan ikke længere holde min mund, når det sker. Så hold dog bare mund for pokker da.

8. Forældre, der ikke har en skid kontrol over deres yngel

Det er ikke fordi, jeg hader børn. Børn er rigtig søde. Så længe de ikke er vågne. Okay fint. De må gerne være vågne, de skal bare opføre sig nogen lunde ordenligt. Jeg ved godt, at børn er børn. De har energi, de larmer, de græder. Nogle græder meget. Nogle har meget krudt i røven. Men kan vi blive enige om én ting? Ude i offentligheden er det forældrenes ansvar, at have styr på deres afkom.

Der er da ikke noget, der kan ødelægge en ellers fantastisk middag på en café, som to overgearede unger, der løber rundt alle steder og råber og skriger. Imens forældrene bare sidder og kigger hinanden dybt i øjnene over en gang spaghetti bolognese, som var de Lady og Vagabonden. Hey venner! I har valgt at formere jer, det har resulteret i det djævle-yngel, der ødelægger vores andres hyggelige aften uden – få situationen under kontrol!

Læs også: 12 irriterende problemer, du kun forstår, hvis du er lav

9. Typerne, der spørger ind til dig for kun at snakke om sig selv

Det er egentlig rimelig slesk gjort. Du ved. Det der med at virke så utrolig interesseret i andre mennesker, men hvor interessen er kamufleret af en indre trang til at snakke om sig selv. Vi kender alle sammen typerne! Det er ofte de der bekendte, som man støder på på gaden eller ikke har set i evigheder. De måler dig lige med øjnene, og så kommer spørgsmålet: “Hvordan går det med dig?”. De lader dig ofte ikke tale ud, fordi de er så ivrige efter at fortælle om, hvordan det er gået dem.

Det kan også være de lidt mere åbenlyse spørgsmål som: “Nå har du fået en kæreste”, “Får du rejst lidt?” eller “Hvordan går det med jobsøgningen?”, hvor du knap nok når at fortælle status, før de overtager samtalen og fortæller om deres smukke nye kæreste, alle de lande, de rejser til og den fede stilling, de netop har besat. Hey Petra-pralhals, må jeg lige få et ord indført her? Jesus.

10. Ny- og selvudnævnte veganere, der nu vil have dig med på vognen

Det er blevet meget moderne at være veganer. Det er også sundt for miljøet, så meget forstår jeg. Men lad os lige slå en ting fast: At blive veganer er et valg, man selv tager. Hvis du vil hjælpe kloden og skåne miljøet ved at leve uden mælk, ost, kød, smør, honning og alt muligt andet lækkert, så er det helt okay med mig. Jeg har endda dyb respekt for dit valg. Men det er DIT valg – lige så vel som det at fortsætte med at spise alle de lækre sager er mit valg.

STOP med at pådut mig din nye livsstil. STOP med at forsøge at give mig dårlig samvittighed over at spise min store, saftige bøf. Det mest pudsige er, når den nyudnævnte veganer indtil for en uge siden selv nød af goderne. Lad os lige have fingeren på pulsen moral-Maria: Dit valg betyder ikke, at hele verden følger trop. Jeg kan da godt spise et vegansk måltid med dig, men jeg har ikke tænkt mig at joine klubben. Capish?

 

Læs også: 11 overspringshandlinger, der er ok – og 5 idiotiske af slagsen

· Mere fra samme kategori ·