Læs også:

Close
kartoffelsuppe

Opskrift: Nem og billig kartoffel-porre-suppe til alle årstider

Mad  | 

Supper smager ikke alene supergodt og er sunde, de er også både lette og billige at lave. Her får du verdens nemmeste opskrift på en kartoffel-porre-suppe

Selv om det er sommer, så holder en portion suppe stadig 100 procent. Det fede er, at du også nemt kan fryse den, så bliver du sulten nu og her, kan den lige tages ud af fryseren og varmes. Her er en nem, billig og lækker opskrift på kartoffel-porre-suppe.

kartoffel-porre-suppe

1/2 bakke bacon i skiver
To håndfulde kartofler
2 porre
2 fed hvidløg
En grøntsagsbouillonterning
Ca. 3/4 liter vand – men skal bare dække grøntsagerne
1-1½ deciliter fløde
lidt timian og rosmarin
Salt, peber og tabasco og chili

Servér med brød til

Sådan laver du kartoffel-porre-suppe

  • Start med at skære eller klippe baconen (hvis du er doven, er det meganemt med en saks) i små stykker. Svits det i den gryde, du vil lave suppen i. Kom lidt ekstra olivenolie i.
  • Når det er færdigt, så læg bacon på et stykke køkkenrulle på en tallerken, og lad det suge det værste fedt op.
  • Brug nu gryden og fedtstoffet, der stadig er i den, og kom et ekstra skvæt olivenolie i. Kartofler, porrer og hvidløg ordnes og skæres i mindre stykker. Derefter svitses det i den varme olie.
  • Tilsæt en bouillonterning, rosmarin, timian og vand (så det dækker grøntsagerne), og lad koge, til det er mørt. Det tager cirka 15-20 minutter.
  • Tag gryden fra blusset, tag en stavblender og blend suppen. Du kan lave forskellige konsistenser alt efter, hvad du nu bedst kan lide; en lidt grovere en eller helt fin.
  • Kom gryden på blusset igen, og tilsæt fløde. Lad koge op, men ikke buldrekoge. Smag først nu til med peber, salt og lidt chili og/eller tabasco.
Det smager godt med ristet rugbrød til. Du kan også “knuse” rugbrødet og komme på som crunch på suppen.

Kom suppen i fine skåle, og kom bacon på som pynt opg velsmagende krydderi. Du kan også komme lidt friske, hakkede krydderurter på eller revet parmesan.

Velbekomme!

 

Læs også:

Backpacker-Marie

Backpacker nyder udsigten ved vandet (Foto:privat)

· Mere fra samme kategori ·