Læs også:

Close
veninder

Klumme: Jeg har mere end én bedste veninde

Mit liv  | 

Jeg har en cirkel af bedste veninder, og jeg elsker dem alle sammen

– Best friend isn’t a person, Danny. It’s a tier.

Sådan siger Mindy Lahiris karakter i første sæson af tv-serien The Mindy Project, der rullede over skærmen i 2012. En sætning, jeg siden har citeret flere gange.

“Man kan da kun have én bedste veninde”, tænker du måske, men jeg har altså flere.

bene, lui, amela, lau, veninder, veninde, bedste veninde, bedste veninder
Lui, Amela og Lau ser jeg for det meste samtidig, hvorfor jeg ofte referer til dem som “kliken”. To af dem mødte jeg, da jeg gik på højskole, den sidste var for nice til ikke også at have med! Vi er eksperter i rejser, mænd, og hvilke regler der gælder (og IKKE gælder!) i Partners! (Foto: Privat)

Læs også: SKAL man følge sine IRL-veninder på sociale medier?

Hvordan definerer man en bedste veninde?

Jeg vil ikke sætte en grænse for, hvor mange der kan bære titlen “bedste veninde”. Tætte venskaber opstår sjældent fra en nøjsom plan. Det sker ligesom bare af sig selv, hvis kemien er der. Også selv om den nogle gange slet, slet ikke har været der i begyndelsen.

Mine venskaber formes, opbygges og ændrer sig med tiden. De er meget forskellige i længde og intensitet. Nogle af dem er årtier gamle, andre er først lige blevet født.

Mine bedste veninder udfylder forskellige dele af mit liv, men fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde har været der for mig, når jeg har haft brug for det. Også i gode tider, for der er det mindst lige så vigtigt at have en medsammensvoren!

Læs også: Omgiv dig med de rigtige veninder, og bliv gladere

Falken og Bene, veninder, veninde, bedste veninde, bedste veninder
Falken er min work buddy her fra MY DAILY SPACE. Vi går tilbage til unitiden, og udover at bonde rent fagligt er vi pissegode som koncertmakkere, meme-skabere, sangfugle, burgeranmeldere, rosédrikkere og Distortion-partners! (Foto: MDS)

Læs også: Louise og Christina er bedste veninder – og businesspartnere

Alle mine veninder, alle mine veninder, alle mine veninder …

Egentlig er titlen knap så vigtig. Der behøver ikke stå “bedste” foran nogen af dem, for det er et ord, der kan indeholde en masse forventninger til præstation og måske endda eksklusivitet, som er det modsatte af min pointe.

Veninder flytter sig tættere på og længere væk fra mig hele livet afhængig af alle mulige faktorer. Det samme gør jeg. Det betyder dog ikke, at dem, der er langt væk, er dårlige veninder end dem, der er tæt på. For alle venskaber er forskellige.

Jeg læste engang en kommentar fra en, der sammenlignede bedste veninder med tøj: Du elsker alt dit tøj af forskellige grunde, og noget af det går du mere med end andet af forskellige grunde.

Formentlig vil mange af jer kunne sætte jer ind i, at jeg aldrig ville kunne nøjes med kun at have én god kjole. På samme måde ville én bedste veninde være for lidt for mig.

Læs også: Fire fordele ved at være langdistanceveninder

bene og signe, veninder, veninde, bedste veninde, bedste veninder
Signe er min ældste veninde. Jeg har kendt hende siden 2. klasse, hvilket vil sige, at hun har været der gennem alle mine personligheder, og det siger altså ikke så lidt. Hun er her endnu, og allerede da vi fandt ud af, at vi skulle gå i samme gymnasieklasse, vidste vi, at det betød, vi skulle være venner for evigt! (Foto: Privat)

Læs også: De sødeste og sjoveste gaver til din venindes fødselsdag

It takes a village

Måske er jeg krævende, men jeg har brug for en gruppe – en cirkel af veninder, der kan opfylde hver deres del af mit venskabsbehov. En, der er god at binge serier med. En, der er god til at tale om følelser. En, der giver mig grineflip. En, der elsker at gå ud at spise. En, jeg kan spare fagligt med. En, der har samme musiksmag. En, der gør mig klogere. Og så videre, og så videre.

Ja, mange af mine veninder kan flere af tingene, men en enkelt person ville aldrig kunne opfylde alle kategorierne 100 procent og være den ultimativt eneste bedste veninde.

Heldigvis for det.

Det betyder nemlig, at jeg kan have mere end én person – en hel cirkel af bedste veninder – og det er perfekt til mine behov.

Læs også: Sådan undgår du at blive påvirket af din venindes dårlige humør

twerk, veninder, polterabend, veninde, bedste veninde, bedste veninder
Mine veninder tog bogstaveligt talt røven på mig og holdt verdens bedste polterabend inklusive twerkundervisning, før jeg blev gift i sidste måned. (Foto: Privat)

Læs også: Det drænende venskab: Derfor smitter din venindes energi af på dig

FOMOOGG: Fear of missing out on great girlfriends

Jeg har naturligvis intet imod, hvis du har én bedste veninde. Veninden, der bare er den, der forstår dig bedst. Hvis du har en helt speciel person, du som den eneste vil kalde din bedste veninde, så forstår jeg det fuldt ud.

Ideen med en cirkel af bedste veninder giver god mening for mig personligt, fordi jeg kender flere kvinder, der passer ind i kategorien – kriterierne, om man vil – “bedst”, selv om graden af tæthed måske varierer.

Hvis jeg insisterede på at fokusere på én bedste veninde, fordi ingen andre nogensinde ville kende mig så godt, så ville jeg risikere at blokere muligheden for, at jeg gennem livet møder andre kvinder, der kan komme lige så tæt på mig.

Mit syn på “bedste veninde” er derfor dejligt befriende!

Læs også: Sarah fortæller: Derfor slog jeg op med min veninde

Og: Er det ok at finde sammen med sin venindes ekskæreste?

· Mere fra samme kategori ·