
Veninder: Omgiv dig med de rigtige mennesker, og bliv gladere
Det har faktisk en stor betydning, hvem du omgiver dig med. Du bør derfor tænke over, hvem du bruger din tid med, og hvordan dine veninder påvirker dig
Er du bevidst om, hvad du kan bruge dine veninder til, og hvordan de påvirker dit humør og din selvtillid? Vi har samlet nogle af de egenskaber, du kan vurdere dit selskab ud fra.

Konstruktiv kritik
Selvfølgelig skal man ytre sin mening, men der er en grænse. Undgå veninder, der altid kritiserer dig og de ting, du gør, uden der egentlig er grund til det. Det bliver du i hvert fald ikke gladere af.
De viser interesse i dig
Kender vi ikke alle sammen den type, der elsker at tale om sig selv? Man skal da have lov til at fortælle om sit eget liv, men det er vigtigt med en balance, hvor din veninde også er den, som lytter en gang i mellem.
Dine venner skal også være nogle, du kan regne med, og du skal føle, at de er der, fordi de har lyst.
Læs også: Grib stilen: 8 bloggere viser deres stuer frem

Team DIG
Dine venner og familie bør være på dit hold. De skal gå op i det du laver, booste din selvtillid og give dig mod på mere. Omgiv dig med mennesker, som løfter dig op i stedet for at holde dig nede.
Du skal også droppe de smålige mennesker, der ikke kan unde andre, inklusive dig, succes.
Samme bølgelængde
Vi er alle sammen forskellige. Nogen har du intet tilfælles med, og andre klikker du bare med fra første øjeblik. Ligesom i parforhold er det også vigtigt med god kemi i venskaber.
Du kan være blevet venner med nogen, du egentlig ikke bryder dig om, bare fordi de hænger ud med de samme mennesker. Det betyder dog ikke, at I skal være BFF’s – det er spild af tid at gøre det til mere, end det er.

Læs også: 14 tegn på, at du er et madøre
Inspirerende mennesker
Noget af det mest motiverende og givende er at være omgivet af personer, du finder inspirerende. De giver dig lyst og vilje til at gå efter det, du drømmer om og gerne vil opnå, sågar at blive en bedre version af dig selv.
Når du er sammen med personer, der inspirerer dig, bliver du holdt til ilden og vil lettere nå i mål.
Er I vokset fra hinanden?
Måske har I været venner så længe, at du aldrig har sat spørgsmålstegn ved jeres venskab, men er I egentlig vokset fra hinanden? Hvis du føler, at jeres venskab ikke længere er, som det burde være, kan det ganske enkelt være, at I er vokset fra hinanden.
Jeg har dog indset, efter jeg er blevet ældre, at veninder ikke behøver kunne det hele. Så længe man har veninder, der tilsammen dækker alle behov, og du er bevidst om, hvem du kan bruge til hvad, så behøver du faktisk ikke sige farvel til nogle af dem.
Læs også: Kulturtilbud i november: Efterårsoplevelser til næsten ingen penge
Kilder: Forbes & Huffington Post