
Festivalguide: Essentials til tasken, der kan redde enhver situation
Få det hele med uden at overpakke, når du skal på festival
Festivalsæsonen er snart over os. Hvert år står man du sikkert og er i tvivl om, hvad der er nødvendigt at tage med. Egentlig har man jo lyst til at pakke en taske med “lidt af det hele”. Men ærligt, det er jo ikke ret meget, man ender med at bruge. Jeg har gjort det let for dig og lavet en essentials-liste til dig, så du er beredt uden at overpakke.
Vådservietter er et must at have med. Og du kan nemt bruge babyvaskeservietter, om det er til ansigtet, hænderne eller til at tørre campingstolen af med. 80 styk for en 20’er. Det er da helt okay.

Matas vådservietter, 19,95 kr., matas.dk
Vådservietter til intimbrug er også vigtigt og en nem måde at undgå at lugte for klamt. Savett har 50 i en pakke, og de er ekstra milde og hudvenlige.
De er både store og bløde og har en naturlig pH-værdi, og ved at bruge dem dagligt kan du også undgå både lugt, svie og kløe.

Savett intimservietter, 31,95 kr., webapoteket.dk
Desinficerende til hænderne
At tro du kan forblive ren på en festival er utopi. Men har du altid alcogel i nærheden, kan det ikke gå helt galt. Tag et par af de små 75 mililiter-flasker med. De fylder ikke noget og kan være i selv den mindste bæltetaske.
Gelen er bakteriedræbende og desinficerende. Den er tilsat glycerin, så hænderne ikke udtørrer for meget. Den lufttørrer på få sekunder.

Apotekets alcogel, 21.95 kr., webapoteket.dk

Tørshampoo
En tørshampoo og gerne i travelsize vil du blive megaglad for at have med. Den kan spare dig for mange frustrationer og hår, der er så fedtet og klistret, så selv en styling ikke kan redde det.
Maria Nilas er jeg ret vild med, det er en lækker pudderspray, der opfrisker ethvert fedtet hår. At den så også reducerer farvetab og samtidig beskytter manken mod UV-stråler og giver volume er da noget af en bonus.
Maria Nila tørshampoo i travelsize, 115 kr., nicehair.dk
Elastikker
Dem bliver du nødt til at have med, for frisuren bliver værre og værre, som dagene går. Der kan en god hårelastik redde meget. For eksempel en pakke fra HH Simonsen. De er skånsomme, og du undgår slitage og elastikmærker samt hovedpine, fordi elastikken skal sidde så stramt.
Elastikkerne er også supersmarte at bruge som armbånd, når de ikke sidder i håret.

HH Simonsen hårelastikker, 25 kr., nicehair.dk
Solcreme og aftersun
Med festivaller kan man være både megaheldig med høj sol og varme eller uheldig med silende regn og mudderhuller overalt. Men solcreme skal der altså med. Bare for at være sikker.
En spray med faktor 30 er en god ide. Tag hellere en høj faktor på for at være sikker på, du ikke bliver rød. Med en ny formel undgår du iøvrigt også, at cremen smitter af på dit tøj, for det har Niveau fundet en løsning på.

Nivea solcreme, 79, 95 kr., nelly.com
Måske du tænker det ikke er nødvendigt med aftersun. Men tro mig, steger solen, så vil du elske dig selv for at være så fremsynet, at du har taget en kølende creme med. Og så endda en med spray. Den er nem at komme på.
Nivea aftersun, 69 kr., nelly.com

Kondomer
Ja ja, du tænker sikkert, det er hans opgave. Men hellere være på den sikre side og tage en pakke med. Skulle du ikke være så heldig, kan du måske sælge dem videre …

rfsu kondomer, 79 kr., kondomaten.dk
Myggebalsam
Det er mange penge at bruge på noget, som man ikke med 100 procents sikkerhed får brug for. Omvendt: Hvis myggene har bestemt sig for at tage på festival, så kan myggestik være noget af det mest irriterende, der findes. Så tag en lille spray med, og undgå kløende og kradsende stik.

Myggebalsam, 105 kr., med24.dk
Regnslag
Et regnslag er en af de ting, som man simpelthen vil knuselske, hvis det regner. Og hellere give lidt mere for en god kvalitet, for de helt billigere holder alligevel kun kortvarigt og holder heller ikke regnen ude.
Den store poncho her fra Spejdersport er også forsynet med ringe til pløkke / barduner, så den kan anvendes som tarp eller bivuak flage. Udover at den effektivt beskytter mod regn, har ponchoen den store fordel, at du får masser af luft/ventilation, hvilket gør ponchoen velegnet til brug i varme områder med stor luftfugtighed.
Når ponchoen ikke er i brug, kan den pakkes ned til nærmest ingenting og passe lige ned i din bæltetaske.

Regnslag, 349 kr., spejdersport.dk
Powerbank
Her er faktisk en af de allervigtigste ting, for hvis du ikke med din mobil kan dokumentere festivalen, har du så overhovedet været der?!
Du oplader powerbanken hjemmefra eller ved en af festivalens smarte boder, og så har du et transportabelt batteri, der svarer til en opladning, så du kan strække din telefons levetid, mens du laver boomerangs og Snapvideoer i ét væk.
Denne er ekstra smart, fordi den har et indbygget makeupspejl med LED-lys. Ja, sig ikke, at vi ikke finder de bedste ting til dig!

Powerbank med spejl, 299 kr., Elgiganten

Læs flere festivalsartikler:
Aalborg heavy metal-festival indfører porrepolitik
Fede festivalfrisurer, der holder – også i uvasket hår
Frivillige pjækker fra festivaltjanser
Festival lukker efter bedste år nogensinde
Coachella: Få inspiration til dit festivaloutfit
5 festival-outfits til under 900 kroner





