Læs også:

Close
Vil du gerne have nogle ideer til festivalfrisurer? Så læs vores guide til hår, der holder! (Foto: All Over)

Festivalguide: Fede frisurer, der holder – også i uvasket hår

Skønhed  | 

Årets store festivalsæson er over os, og hvis du skal ud på en af landets (eller udlandets) store festivaler, behøver du i hvert fald ikke bekymre dig om frisuren

Det er med frisurer som med vores madbilleder på Instagram: Det skal se lækkert ud, men det skal helst være relativt nemt! Derudover er det selvfølgelig et plus, hvis håret holder hele dagen og ser okay ud, selv om din frisure består af en større og større procentdel tørshampoo, som dagene skrider frem.

twin buns, glimmer, hår, frisure, double buns, space buns, festival, frisure, festivalhår
Are you ready for this? (Foto: All Over)

“Tilfældig” og bohoinspireret festivalfrisure

Denne frisure er virkelig nem at vedligeholde: Du skal bare rode lidt rundt og puffe op i håret engang i mellem. Hav eventuelt en rejsehårlak i mavetasken, så du kan opfriske.

Fremgangsmåden afhænger naturligvis af din hårstruktur, men det kræver lidt ekstra, hvis du har naturligt glat hår. Du skal nemlig have gang i en styler (glatte- eller krøllejern), så du kan få lidt bølger i håret. Krøl det skiftevis indad og udad, så det ser tilfældigt ud – husk selvfølgelig varmebeskyttende spray først. For et ustylet udtryk kan du med fordel lade den øverst halvdel af håret være.

Red nu krøllerne igennem, så de bliver skilt ad og mere bølgede. Har du krøller fra naturens hånd, springer du bare direkte til det sidste og letteste trin:

Rod op i håret, eventuelt mens du står med hovedet nedad. Brug en børste (gerne med tætte, bløde hår) til at toupere rundt omkring. Husk hårolie og slut af med masser af hårspray, mens du løfter op i dine hårtotter, så lakken ikke lægger sig som en hinde på det yderste lag kun.

Brug den … på dag et, hvor dit hår er nyvasket og flagrer smukt i vinden (indtil mødet med en flyvende fadøl, that is).

Du bestemmer selv, hvor sat dit hår skal se ud. Jo mere du reder det ud og roder i det, jo mere tilfældigt bliver udtrykket. (Foto: All Over)

Blomsterkrans i håret: Du er nu en basic festivalgænger

Det er dag to, og nu skal der ske lidt mere. Dit pandehår kan nemt blive fedtet, fordi du hele tiden kører det om bag ørerne, så det skal holdes på plads. Hvad er mere nærliggende end at bruge musikfestivalers ubestridte trend item: Blomsterkransen?

Fremgangsmåde: Du kan køre stilen videre fra i går, hvor du bare tilføjer kransen til at holde det forreste hår oppe, men du kan også vælge at sætte håret op i en knold og pynte med en gigantisk stofblomst. Så er det holdt væk resten af dagen. Hvis du vil gå all in på boheme, plukker du blomsterne selv, men vi kan ikke love, at de holder lige så godt …

Brug den … hvis du ikke har noget problem med at være basic.

Der findes en blomsterkrans til alle! Her er det blandt andre Vanessa Hudgens og Jaden Smith. (Foto: All Over)

 

Twin buns til din sjove halvdel

Hvis dit hår er greasy, eller du bare vil lege lidt mere med det, er festival en oplagt situation at prøve noget sjovt af. Disse twin buns minder dig måske om Miley Cyrus, men det var altså ikke hende, der opfandt dem. Hvis du har langt hår, kan du lade en del af det hænge, så du adskiller dig fra hendes look.

Twin buns bliver også kaldt double buns og space buns og kan nemt kombineres med glimmer eller en fletning i hovedbunden.

Fremgangsmåde: Det er meget simpelt: Lav to knolde på toppen af hovedet. Du kan også tage sværhedsgrad to og lave to fletninger, som du snoer om sig selv til to knolde.

Brug dem … fordi du har en perfekt anledning til at skeje lidt ud med dit hår.

twin buns, double buns, space buns, frisure, hår, festival
Hvis du lader noget hår være nede, kan du overveje at krølle og toupere det for at give fylde. (Foto: All Over)

Retrofrisuren er både cool og sexet

Fremgangsmåde: Lad dig inspirere af pinup, 40’er- og 50’er-stilen, når du sætter dit hår. En retro frisure kan være rigtig cool, også selv om den står i kontrast til dit outfit. Rul dit forreste hår op og sæt fast med hårnåle og buk spidserne med et stort krøllejern.

Hårlak er nøgleordet her. Masser af hårlak.

Brug den … Hvis du gerne bruger meget tid på at få en cool frisure.

festival, hår, frisure, festivalhår, festivalfrisure, retro, amy winehouse, pinup
Der er rigtig mange måder at sætte håret på, hvis du vil køre en retro stil. Er du til hårpynt, så er det stofblomster og sløjfer, der er din ven. (Foto: All Over)

 

Farvet festivalfrisure – for en periode

Fremgangsmåde: Medmindre du er har lyst til at gå all in, så vælg en af de mange versioner af hårfarver, der kun holder få vaske. Så kan du prøve en masse af og vende tilbage til din egen hårfarve igen, inden du skal tilbage på job.

Brug den … For at skille dig lidt ud og møde nye mennesker, der aftaler at “mødes ved hende med det blå hår”.

farvet hår, pastelhår, frisure, festival, oh land, grønne bryn
Oh Land farvede sit hår blåt til sit bryllup. Du kan nøjes med at gøre det til en festival. Hvis du er rigtig vild med denne tendens, så farv også dine øjenbryn (med øjenskygge!). (Foto: All Over)

 

· Mere fra samme kategori ·