Ifølge Amnesty bliver de transkønnede umyndiggjort af processen, hvor de skal overbevise myndighederne om deres køn.
– Det handler fortsat om, at transpersoner skal overbevise Sexologisk Klinik om, at de er transkønnede. Det er dybt umyndiggørende. Det handler om retten til sin egen krop og eget liv. Desværre er udgangspunktet, at sundhedssystemet ikke tror, at den transkønnede selv er i stand til at træffe beslutninger om sit eget liv. Samtidig kan transkønnede ikke få lov til selv at betale for operationen, hvis det vil, siger Helle Jacobsen, kampagneleder ved Amnesty Danmark.
Hun peger på, at behandlingen af transkønnede skal flyttes fra psykiatrien, hvor den er nu til sundhedsvæsenet.
Læs også: Nu er danske transkønnede ikke længere “psykisk syge”
Læs også: Spejderkorps vil tillade transkønnede drenge

Lokalformand om Ungdomshuset: Ofte stille og rolige
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg siger, at brugerne af ungdomshuset på Dortheavej ofte er stille og rolige. Det sker efter en demonstration for det gamle ungdomshus på Jagtvej 69 udviklede sig onsdag aften, og flere demonstranter kastede ting efter politiet og smadrede butiksruder.
Torsdag aften holdt ungdomshusets brugere møde. Ingen af de unge ønskede at udtale sig, men Alex Heick, der er formand for Bispebjerg Lokaludvalg var med til mødet, og han siger til DR:
– Jeg havde lidt fornemmelsen af lidt røde ører. Ungdomshuset har ligget her i 10 år, og vi har aldrig haft problemer med dem. Det var så atypisk det, der skete i går, så det ville være interessant at høre, hvad de har gang i, for vi har altid haft en rigtig god kontakt.
Lokalformanden tager afstand fra hærværket, der fulgte med demonstrationen onsdag aften, men understreger også, at der kun har været problemer med de unge én gang i de ni år, Ungdomshuset har ligget på Dortheavej.
– Fra min side får det i går ingen konsekvenser, for jeg tror ikke at det er noget, der er planlagt derinde. Det skete, fordi sådan en demonstration tiltrækker alt, der kan kravle og gå af autonome typer fra hele landet. Men selvfølgelig var det, der skete i går, fuldkommen uhyrligt, siger lokalformanden.
Læs også: Intet glemt – intet tilgivet: Demonstrationen for Ungdomshuset på Jagtvej 69
Læs også: MORNING NEWS: Politi rydder nyt ungdomshus efter demonstration
Læs mere: MORNING SPECIAL: 10 års dagen for rydningen af Ungdomshuset

Flere kvinder får brystforstørrende operationer
Siden brystforstørrende operationer blev præsenteret i 1970’erne er antallet af kvinder, der får foretaget en operation kun gået en vej, og det er opad. De sidste ti år er antallet af årlige brystforstørrelser mere end ottedoblet.
I 2014 udfladede kurven for operationer sig for første gang nogensinde, men nu er efterspørgslen stigende igen. Det viser helt nye tal fra privathospitalet Aleris-Hamlet, der fortæller i en pressemeddelelse, at de har oplevet en stigning i antallet af operationer på fem procent fra 2015 til 2016.
Læs mere: Lena gik fra B til D-skål: Sådan var min brystoperation
Læse mere: Et stigende antal kvinder vælger mere naturlig metode til brystforstørrelse.
