Læs også:

Close

Mangler du overblik over økonomien? Sådan lægger du et budget

Økonomi  | 

Med et budget får du overblik over din økonomi og slipper for ondt i maven af frygt for ubetalte regninger og forundring over, hvor dine penge forsvinder hen. Der kan faktisk gå sport i at få styr på dine penge

Du vågner fredag morgen, og går med det samme ind og tjekker din konto. Yes, der er gået løn ind!

– Dollar, dollar bills, y’all, tænker du tilfreds og drømmer om alle de lækre ting, du skal shoppe i weekenden.

Lørdag mødes du med din veninde til brunch på byens mest trendy hipstercafé – hvor de har tænkt nyt og serverer morgenmad i tapasskåle – og lægger en slagplan for alle de butikker, I skal plyndre med jeres nyfundne rigdom.

Søndag ligger du i et bjerg af poser, tøj og takeaway og instagrammer løs, mens du tænker:

– Dette er det gode liv.

, budget
Dollar, dollar bills, y’all. (Foto: All Over)

Så kommer mandag. Du kigger skræmt på rudekuverterne, men tænker, at nu skal det være. Du finder dit NemID frem og logger ind på netbanken. Din konto ser stadig fin ud, og du betaler husleje, telefonabonnement, forsikringer, dit medlemskab i a-kassen og smider også lige de tusind kroner tilbage til din mor, som du lånte et par uger før lønningsdag, fordi det hele blev lidt for stramt sidst på måneden.

Du har stadig nogle tusind kroner tilbage, da du logger af netbanken mandag morgen. Du er en økonomisk superstjerne.

Men tirsdag er alle weekendkøbene blevet trukket og alle regninger betalt. Du har nu 500 kroner tilbage til resten af måneden, og de skal dække mad, transport og livet i det hele taget.

Læs også: Sådan får du råd til luksusmode på et lille budget

Er du vant til den slags ubehagelige overraskelser? Og kender du følelsen af, at ligegyldigt, hvor meget du prøver at styre dig, så løber dine penge alligevel løbsk, og du står tilbage uden en krone på kontoen, når der stadig er to uger til næste lønningsdag?

Hvad med den der elregning, der vælter hele din økonomi, fordi du ikke har lagt lidt til side hver måned, selv om du ved, at den kommer hvert kvartal?

Mon ikke du kan vinde rigtig meget på at lægge et budget?

Se mere: Fra sabbatår til SU: Syv gode råd til studieøkonomien

, budget
Med et budget kan du nemmere undgå en tom pung. (Foto: All Over)
Gode tips:

  • Hav mindst to konti: En til dit løbende forbrug og en budgetkonto, du betaler regninger fra. En tredje konto til opsparing kan også være en god ide.
  • Tilmeld dine regninger Betalingsservice, så bliver de betalt automatisk.
  • Lav faste overførsler mellem din løbende konto og budgetkonto. Så er pengene sat af til regninger.

Godt at vide, inden du går i gang

Et budget skal gælde et år frem. Det skal det, fordi dine udgifter svinger i løbet af året, da nogle regninger for eksempel betales hver tredje måned, nogle årligt og nogle en gang om måneden. Udgifter som julegaver er for eksempel også sæsonbestemt, ligesom dine indtægter kan øges, når du får feriepenge.

Så start med den måned, du er i, og tænk et år frem.

Har du ikke helt styr på, hvilke udgifter du egentlig har i løbet af et år, kan det være en god ide at gennemgå dine kontoudtog og se, hvilke udgifter du har haft det seneste år. Det giver dig måske også mulighed til at revurdere dit forbrug.

Kan du ikke overskue at sidde med et regneark, eller gider du ikke skrive det i hånden, så har den moderne teknologi heldigvis udstyret os med netbanker, og de har en budgetfunktion i deres menuer, som du får adgang til, når du er logget ind på din konto. De tilbyder også farverige diagrammer, hvor du kan inddele din udgiftsposter og få en anden forståelse for, hvor meget dine forskellige udgifter fylder i dit overordnede budget.

Sørg for at give dit budget et serviceeftersyn en gang imellem, eksempelvis hver tredje måned, så det passer med din livssituation.

Og husk, jo flere indtægter og ikke mindst udgifter, du skriver ind i dit budget, jo mere præcist, balanceret, realistisk og beroligende bliver det, og jo større overblik får du.

Har du set: Har du styr på juraen, når du flytter sammen eller får børn med kæresten?

, budget
Det vil ikke tage dig lang tid at få overblik, og gevinsterne ved at få styr på din økonomi er store. (Foto: All Over)

Begynd med indtægter

Det er altid bedst at lægge ud med det gode, så derfor begynder du dit budget med at se på, hvilke indtægter du har. Det kan være ting som din løn, SU, boligsikring, børnepenge, feriepenge, dagpenge og så videre.

Sørg for, at det er det udbetalte beløb, du noterer som indtægt, altså de penge du har, når skatten er betalt. Har du varierende indtægter, så forsøg så vidt muligt at notere det i de måneder, hvor det svinger. Dette noteres også i netbankernes budgetfunktion.

Du kan også vælge at regne din gennemsnitlige månedlige indtjening ind, men du risikerer at stå med for lidt penge en måned, hvis indtjeningen ligger under det gennemsnit, du beregner ud fra.

Se også: Jeg – et grådigt svin: En historie om mit shoppestop

, budget
Du skal vide, hvad du tjener for at finde ud af, hvor meget du kan bruge. (Foto: All Over)

De faste udgifter

Dine faste udgifter er de vigtigste poster i dit budget, som du skal have råd til hver måned.

Det er ofte poster som husleje, forsikringer, el, varme, vand, telefonregning, afbetaling på dit lån, transport og mad.

El, varme, vand, forsikringer og så videre skal oftest kun betales hver tredje til sjette måned. Del betalingen op i flere dele – så skal du eksempelvis betale 3.000 kroner for din el hver tredje måned, så sætter du 1.000 kroner til side til el hver måned.

På den måde udjævner du de budgetposter, der kan få dine udgifter til at svinge fra måned til måned. Det giver ro, overblik og balance i din økonomi.

Det er også blevet muligt flere steder at betale den slags udgifter månedligt. Eksempelvis kan licens nu betales hver måned i stedet for årligt, og der er også forsikringsselskaber, der tilbyder månedlig betaling.

Læs mere: På røven? Sådan vender du underskud til overskud

Kemi i mad og emballage, budget
Det er vigtigt, at du sætter penge af til mad. Og nej, du kan ikke leve af havregryn i en måned. (Foto: All Over)

De sjove udgifter

Det hele skal ikke gå op i elregninger og madbudgetter. Men hvis du vil undgå, at dine sjove udgifter løber løbsk, smadrer dit budget og bruger alle de penge, du skulle bruge på dine faste, nødvendige udgifter, så er det godt at få styr på dem også.

Sjove udgifter er ting, der er gode at have, men som du i de fleste tilfælde ikke har vildt meget brug for. Det er også de udgifter, som du nemmere kan skrue på, når det kommer til forbrug.

Det kan være ting som streamingabonnementer, tøj, ferier, byture og middage, playstationspil, koncertbilletter, husholdning og brugskunst.

Se også: Nyt år = ny bank? Amela fandt gennem bankjunglen med uvildig hjælp

Husk også at sætte penge til side til de sjove, men knap så vigtige ting. Så kan du shoppe med god samvittighed. (Foto: All Over)

Overraskelser og sæsonbetonede udgifter

Det er altid godt at have en opsparing, så du med et enkelt klik kan bestille en weekend i Berlin uden at rippe kontoen, forkæle dig selv, når ynglingsdesigneren smider en ny læderjakke på markedet, som du slet ikke kan leve uden, eller du endelig får bord på NOMA.

MEN det er endnu vigtigere at have en lille reserve til uventede udgifter. Det kan være, at din vaskemaskine bryder sammen, din cykel bliver stjålet (og forsikringen ikke dækker), eller at du knækker en tand.

Men der er også ting som gaver til bryllupper, konfirmationer, julegaver, barnedåb, fødselsdage og udflugter.

Se også: Mad på SU: Otte tips til at spise som en dronning

Det er altid godt at sætte lidt til side til uforudsete udgifter. (Foto: All Over)

Læs også: Børnepenge

· Mere fra samme kategori ·