Læs også:

Close
flyt, flytning, bøde, flyttemeddelelse, flyttemelding, kommuner, københavns kommune, bøder, frist, overskride, bolig, flytte, flyt

Har du styr på juraen, når du flytter sammen eller får børn med kæresten?

Økonomi  | 

Har du styr på, om du er sikret, når du flytter sammen med kæresten? Hvad hvis I får børn? Hvad hvis en af jer dør? Det er spørgsmål, som mange ikke vil stille, men det kan have store konsekvenser at lade være

Det er lidt ligesom at gå til lægen. Det er ikke rigtig noget, du har lyst til, men det er meget smart at gøre en gang imellem. Nemlig at få tjekket op på dine rettigheder og få sikret dig selv i forhold til juraen.

Mange danskere udskyder advokatbesøget, fordi de enten ikke kender deres egne behov, tænker, at det tager tid, koster mange penge eller bare er uoverskueligt.

– Jura er en branche, hvor vi ikke sælger verdens mest sexede produkt. Det er lidt det samme som med forsikringer. Det er noget, man gerne skal have styr på, for selv om du ikke får brug for det lige nu, kan du blive ret glad for det senere. Enten ved folk ikke, at de er nødt til at sikre sig selv, eller også har de ikke økonomien til det. Det kan have nogle ret uheldige konsekvenser, forklarer Simon Eklund, med-grundlægger af Legal Desk.

Læs også: Klumme: Gider du blande dig uden om min livmoder?

flyt, flytning, bøde, flyttemeddelelse, flyttemelding, kommuner, københavns kommune, bøder, frist, overskride, bolig, flytte, flyt
Selvom I er forelskede og stoler på hinanden, er det godt at få papir på de aftaler man laver som par. (Foto: All Over)

Få det ned på papir

Simon Eklund og hans medstifter, Anders Lyager Kaae, har begge siddet som advokater i nogle af Danmarks største advokatfirmaer. Efter flere år i branchen lagde de mærke til, at mange almindelige danskere ikke fik sørget for at få juraen på plads, når det for eksempel gjaldt familielivet.

Derfor skabte de en enkel og let tilgængelig juridisk ydelse med en god pris. Resultatet er Legal Desk – et online værktøj, der gør det muligt for dig at lave dine egne juridiske dokumenter.

– Vi har udviklet en software, hvor du skal svare på de samme spørgsmål, som en advokat ville stille dig. På baggrund af dine svar kommer der flere spørgsmål, så vi hele tiden får konkretiseret dine behov, fortæller Simon Eklund.

Til sidst står du tilbage med et juridisk dokument, der kun mangler din underskrift, og så sikrer det dig og dine kære. Det er vigtigt at understrege, at Legal Desk ikke er et advokatfirma, selv om det er skabt af advokater. Legal Desk leverer dokumenterne, der kan være med til at forhindre konflikter i eksempelvis arvesager. Men har du brug for rådgivning, vil de gerne hjælpe dig videre til den rette advokat.

– Vi laver præventivt arbejde og leverer dokumenter til det. Det kræver, at parterne er enige, når dokumenterne udfyldes. Så vi er forbindelsesledet, der gør, at du kan skrive det ned, du gerne vil rent juridisk, siger Simon Eklund.

Har du set: Fra sabbatår til SU: Syv gode råd til studieøkonomien

Du kan oprette og udfylde de juridiske dokumenter på din computer, printe dem ud, underskrive dem og så er du klar. Foto: All Over)
Du kan oprette og udfylde de juridiske dokumenter på din computer, printe dem ud, underskrive dem og så er du klar. (Foto: All Over)

Har du styr på juraen?

Simon Eklund fortæller, at der kan være stor forskel på, hvor meget folk ved om deres rettigheder, og samtidig florerer der også mange myter om, hvad der egentlig sker, når dit og mit bliver til vores.

Kun et ud af fem ægtepar har for eksempel en ægtepagt. For eksempel tror mange, at man får rettigheder som et gift par uden at være gift, hvis man har boet sammen i to år.

Eller at man arver hinanden, selv om man ikke er gift, hvis man har børn sammen, og den ene af jer dør. Eller at børnene bliver varetaget af deres gudforældre, hvis I dør og ikke har skrevet børnetestamente.

Men det er ikke rigtigt. Og viden omkring jura kan variere meget efter, hvor meget man eksponeres for problemstillinger, der knytter sig til jura.

– For bare et par år siden vidste folk godt, hvad et testamente var, men der var ikke nødvendigvis mange, der havde et. Så kom serien Arven, og det gav et kæmpe boom bagefter, siger han.

Se her: Er du en single kvinde? Så har du Danmarks dårligste økonomi

Det er ikke nemt at finde rundt i juraverdenen, men det er alligevel meget godt at have styr på de helt basale ting. Foto: All Over)
Det er ikke nemt at finde rundt i juraverdenen, men det er alligevel meget godt at have styr på de helt basale ting. (Foto: All Over)

Det skal du have styr på

Vi har spurgt Simon Eklund, hvilke emner, Legal Desk oftest leverer juridiske dokumenter til, og hvilke ting du skal være opmærksom på.

Når man skal flytte sammen

Kan du huske den scene i den første Sex and the City film? Den, hvor Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte er til en smykkeauktion, hvor en kvinde sælger alle sine smykker? Det gør hun, fordi hendes kæreste gennem flere år, som hun boede sammen med, smider hende på gaden en dag og skifter låsen. Hun stod ikke på skødet, og havde derfor ingen rettigheder til parrets fælles hjem. For at få råd til sit nye liv som single bliver hun nødt til at sælge alle de smykker, han nogensinde gav hende gennem forholdet.

Det er nogenlunde det samme, du kan se frem til, hvis dig og kæresten en dag ikke kan sammen mere, og du ikke står på lejekontrakten eller skødet. Og hvis du nu er ærlig over for dig selv, så får du ikke meget andelslejlighed ud af at sælge dine gamle H&M-smykker.

Derfor er det godt at have styr på, hvem der står på skødet, eller få en samejeftale, hvis man ikke er gift.

– Det er den, der står på skødet, som juraen tager udgangspunkt i. Så hvis du og din kæreste for eksempel betaler af på et fælles boliglån, men det er kun den ene af jer, der står på skødet, så er det den person, der som udgangspunkt har rettighederne til lejligheden. Det samme gælder, hvis det er en lejekontrakt, siger Simon Eklund.

Læs mere: Mad på SU: Otte tips til at spise som en dronning

Har du styr på dine rettigheder, når du flytter sammen eller får børn med kæresten? (Foto: All Over)
Samantha vil købe en ring, som en kvinde sælger for at få råd til sin egen lejlighed, efter kæresten har smidt hende ud. (Foto: All Over)

Dit, mit og vores

Når man flytter sammen som ugifte og flytter fra hinanden som ugifte, er der også nogle regler, du skal tage højde for, for i realiteten har du ikke krav på nogle af din kærestes ting. Heller ikke selv om han købte dem til jeres fælles hjem, da I var kærester, var vildt forelskede og havde stort behov for et nyt tv til Netflix and chill.

– Det, vi ofte ser er, at kvinden bruger mange penge på husholdningen, og manden køber ting som fjernsyn. Så når de går fra hinanden, vil han kunne sige, at han står som ejer af et lækkert tv, hvorimod kvindens indtægter er forsvundet i den forstand, at det er forbrugsvarer til hjemmet, siger Simon Eklund.

Han anbefaler, at man som ugift par har en fælleskonto til hjemmets fælles husholdningsudgifter. Alternativt kan man lave et dokument på tingene.

Få en fælleskonto til fælleskøb. Foto: All Over)
Få en fælleskonto til fælleskøb. (Foto: All Over)

Hvis en af jer dør

Indrømmet. Det her er nok en af de juridiske sikringer, man helst ikke vil tænke på. Især hvis man er ung, og regner med at have hele livet foran sig. Ikke desto mindre er det godt at have et testamente, især hvis du flytter sammen med din kæreste, og I ikke er gift.

– Som ugifte samlevende, arver I ikke efter hinanden, hvis I ikke har sikret hinanden med et testamente. Uden testamente er det forældrene, søskende eller børnene, der arver. Så hvis dig og din kæreste bor sammen, skal I tænke meget over, hvordan I sikrer hinanden – specielt hvis I har børn sammen, siger Simon Eklund.

Han fortæller videre, at når det handler om testamenter, kan det for eksempel give de efterladte en klar plan.

– Det handler heller ikke så meget om papiret, men om roen. Hvis man går bort, har man sikret sine nærmeste. Det er en klar plan for, hvad man ønsker, der skal ske rent arvemæssigt. Det gør det nemmere for de efterladte, fordi der ikke er uvished om ens ønsker, når man går bort.

Det kan være en svær snak, men en stor hjælp, hvis en af jer dør, og der er sørget for et testamente. Foto: All Over)
Det kan være en svær snak, men en stor hjælp, hvis en af jer dør, og der er sørget for et testamente. (Foto: All Over)

Den udskældte ægtepagt

Når man siger ægtepagt, er der mange, der stejler, for en ægtepagt handler for mange om, at man lige får sikret sine egne værdier i tilfælde af, at ens forhold ikke holder alligevel. Men det er ikke en helt fair kategorisering, forklarer Simon Eklund.

– En ægtepagt kan være relevant i mange forskellige forhold. Hvis man for eksempel er et ældre par i alderen 50+. Man vil gerne dele livet sammen, men har måske begge voksne børn fra tidligere ægteskaber, vil gerne holde økonomien adskilt og ønsker ikke at arve hinanden, forklarer Simon Eklund.

Ægteskabspagter er ikke så slemme, som deres ry vil gøre dem til. Foto: All Over)
Ægteskabspagter er ikke så slemme, som deres ry vil gøre dem til. (Foto: All Over)

Læs mere

Inde på Legal Desks hjemmeside, legaldesk.dk, kan du finde juridiske dokumenter om arv, testamenter, samværsaftaler, ægtepagter, særejer, fuldmagt, lån, gaver, køb og salg.

Er du selvstændig, kan du også finde dokumenter til stiftelse af et selskab, administration, virksomhedsændringer, bestyrelser, ansættelseskontrakter, samarbejdsaftaler og meget mere.

Legal Desk er også på Facebook, hvor du kan få gode råd, teste din viden og ikke mindst blive klogere på arv, testamenter, særeje og meget andet.

 

Læs også på Dagens.dk: Alt om børn

· Mere fra samme kategori ·