Læs også:

Close
kyllingnuggets wærens kylling favoritterne

Frederikke Wærens kyllingenuggets med estragondip

Mad  | 

Kyllingenuggets med estragondip lyder det ikke bare lækkert. Opskriften er fra Frederikke Wærens kogebog ‘Favoritterne. Så her er godt og lækkert bud på en ny yndlingsaftensmad

Der bliver 15 – 20 styk af denne portion …

kyllingnuggets wærens kylling favoritterne
Så er der lækre nuggets til aftensmad …(Foto: Rikke Nissen Westesen)

Ingredienser

Kyllingenuggets

Cirka 600 g kyllingeinderfilet
2 dl kærnemælk
salt og peber
100 g cornflakes
1 spsk hvedemel
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk paprika
3-4 spsk olie (til stegning

Estragondip

2 kviste estragon
200 g creme fraiche 18 %
2 tsk dijonsennep
1⁄2 tsk sukker
salt og peber

Sådan gør du

Kyllingestykker bliver marineret i kærnemælk, inden de får en sprød og krydret panering. Syren i kærnemælken mørner kødet, så det bliver ekstra mørt og saftigt.

Læg kyllingefileterne i en skål, og hæld kærnemælken over.

Drys med salt og peber, og lad kyllingen trække på køl i cirka 30 minutter (gerne natten over, hvis du har tid).

Tænd ovnen på 200° varmluft.

Hak eller blend cornflakesene groft (du kan også hælde dem i en frysepose og knuse dem med en kagerulle).

Tilsæt mel, hvidløgspulver, paprika, salt og peber, og bland godt sammen.

Afdryp kyllingestykkerne let, og vend dem i cornflakes-blandingen. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og dryp dem med olie.

Steg kyllingenuggetsene i ovnen i cirka 20 minutter, til de er gennemstegte og gyldne.

Servér de varme kyllingenuggets med estragondip, der laves ved at hakke estragonen fint, og blande den sammen med de øvrige ingredienser i en skål. Smag til, og sæt den på køl indtil servering.

TIP
Du kan erstatte cornflakes med nachos.

TIP
Du kan bruge dippen som en kold bearnaisedressing.

Læs også:

Frederikke Wærens bløde osteboller

 

frederikke værens osteboller

· Mere fra samme kategori ·