NEWS: Nattevagter: Kan mere indflydelse på vagtplanen gavne helbredet?
Nattevagter: Kan mere indflydelse på vagtplanen gavne helbredet? · Nyt om gerningsmændenes færden i forbindelse med skyderi i Høje Gladsaxe · Tivoli efterlyser Danmarks største græskar til Danmarksmesterskab · Netto lancerer ny kollektion: Scan varen og følg dens rejse fra idé til færdigt produkt · Bekymrende mange klip på Fynske Motorvej · Dagens video: Trump taler · Fredagsfjol: Klar til september
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Nattevagter: Kan mere indflydelse på vagtplanen gavne helbredet?
Natarbejde kan have negative konsekvenser for medarbejderes sundhed. I et nyt NFA-projekt skal forskere undersøge, om indflydelse på egen arbejdstid kan forebygge helbredsproblemer blandt personer, der arbejder om natten. Det fortæller Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø …
Så hvordan kan det blive sundere at gå på nattevagt? Det kan et nyt projekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) være med til at svare på.
Her skal en gruppe forskere undersøge, om indflydelse på egen arbejdstid kan gavne helbredet blandt skifteholdsarbejdere med nattevagter. Projektet vil tage udgangspunkt i hospitalsansatte, men resultaterne har potentiale til at komme mange andre medarbejdere med hyppigt natarbejde til gavn. Det kan for eksempel være ansatte i industrien eller i politiet.
Tidligere forskning peger på, at indflydelse på arbejdstiderne generelt kan mindske sygefraværet, forbedre helbredet og øge trivslen. Det nye projekt har derfor været efterspurgt af arbejdsmarkedets parter – for kan indflydelse på egen arbejdstid reducere risikoen for nogle af de sygdomme som dem, der arbejder om natten, er særligt udsatte for?
Forskerne skal undersøge, om indflydelse på egen arbejdstid giver færre helbredsproblemer blandt personer, der arbejder om natten. Det gør de blandt andet ved at måle effekten på søvn, på tidlige markører for risikoen for hjertekar-sygdom, diabetes og kræft og på sygefravær. De ser også på, om medarbejdernes oplevelse af det psykosociale arbejdsmiljø forbedres, særligt om de oplever færre følelsesmæssige krav, og om de har mindre travlt.
Vores hypotese er, at indflydelse på egen arbejdstid giver et bedre match mellem vagtplanen og medarbejderens præferencer. Det kan for eksempel handle om, hvornår man sover bedst, forhold i privatlivet, og hvornår man trives bedst med at arbejde. Tilsammen kan det betyde en lavere risiko for sygdom, siger Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA og står bag det nye forskningsprojekt.
Forskning skal bidrage til effektive indsatser
Forskning fra blandt andre NFA viser, at der er en sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for ulykker, visse kræftformer og ufrivillig abort. Samtidig er der en større risiko for, at man melder sig syg efter en nattevagt end efter en dagvagt.
Professor Anne Helene Garde, som er leder af arbejdstidsforskningen på NFA, ser frem til projektets resultater.
– Mange arbejdspladser efterspørger viden om, hvordan man bedst tager hånd om de særlige helbredsudfordringer, som natarbejde er forbundet med. Det bliver spændende at se, om det kan være en del af løsningen at øge medarbejdernes indflydelse på nattevagternes tilrettelæggelse, siger hun.
Seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen ser også et stort potentiale i det nye projekt.
– Uanset hvad vi konkret finder frem til, kan projektet forbedre vores viden om at forebygge negative konsekvenser ved natarbejde. Det vil bidrage til, at arbejdspladser bruger ressourcer på effektive indsatser, siger seniorforskeren Kirsten Nabe-Nielsen.
Hvis projektets resultater viser, at medarbejdernes indflydelse på egen arbejdstid gør en positiv forskel, kan det indføres i vagtplanlægningen på mange måder.
– Arbejdspladser kan både indføre det i forskellige skala og gennem analoge og digitale værktøjer. Det vil derfor være relevant for mange forskellige slags arbejdspladser med døgnbemanding, som ofte er inde for sundhedsvæsenet, ældreplejen, politi- og fængselsvæsen, industri og transport, siger hun.
Fakta om projektet
Projektet gennemføres i løbet af i perioden 2025 til 2028. Forskerne vil anvende eksisterende data fra 1001 nat-kohorten og Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD). 1001 nat-kohorten består af oplysninger om 1075 kvindelige regionsansatte. Her indgår spørgeskemaer, blodprøver, tekniske målinger af søvn og 14.925 søvndagbøger, hvor deltagerne følges over 14 dage. DAD indeholder registeroplysninger om daglige arbejdstider og sygefravær for alle regionsansatte siden 2007. DAD indeholder også oplysninger om tidspunktet for, hvornår hospitalsafdelingerne indførte elektroniske værktøjer til at give medarbejderne mulighed for at ønske vagter og fri. Her indgår oplysninger fra cirka 28.000 personer.
Ud fra disse data vil forskerne analysere, om oplevet indflydelse på egen arbejdstid medfører, at personer med natarbejde sover bedre og har en lavere risiko for sygdom målt på biologiske risikomarkører for hjertekarsygdom, diabetes og kræft sammenlignet med personer med natarbejde, som ikke har indflydelse på deres vagter. På samme måde vil også blive analyseret, om indflydelse på egen arbejdstid indebærer, at oplevelsen af arbejdsmiljøet generelt forbedres. Endeligt analyseres om sygefraværet på arbejdspladser, hvor medarbejderne kan ønske vagter og fri, er lavere end på andre arbejdspladser, og om det har særlig betydning for dem, der arbejder om natten.
Desuden vil forskerne foretage en kvalitativ dataindsamling og analyse, som skal give mere viden om, hvad der er på spil, når man anvender IT-systemer til at give medarbejdere mere indflydelse på deres egen arbejdstid.
Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og løber over tre år.
Læs også: Hver femte danske kvinde er udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø
Nyt om gerningsmændenes færden i forbindelse med skyderi i Høje Gladsaxe
Politiet offentliggør oplysninger om gerningsmændenes formodede rute før og efter skyderiet og efterlyser vidner.
Københavns Vestegns Politi offentliggør nye oplysninger om gerningsmændenes formodede rute i forbindelse med skyderiet i Høje Gladsaxe torsdag den 28. august.
Efterforskningen indikerer, at to gerningsmænd ankom til området klokken 22.17, hvor de på cykler krydsede en gangbro over motorvejen syd for gerningsstedet. Klokken 22.57 skød de mod en mand, som blev ramt af flere skud.
Ifølge efterforskningen flygtede gerningsmændene efterfølgende mod syd ad samme rute, som de ankom ad – også her på cykler. To personer, der angiveligt er de samme mænd, er desuden set ved gangbroen i tidsrummet 21.43 – 21.49. Signalementet er foreløbigt meget sparsomt, men begge gerningsmænd beskrives som mørkklædte.
– Efterforskningen indikerer, at gerningsmændene opholdt sig i området i længere tid før skyderiet. Vi hører meget gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt op til skyderiet, forklarer vicepolitiinspektør Charlotte Skovby og fortsætter:
– Vi har sat store ressourcer ind på at opklare denne sag – men vi har også brug for offentlighedens hjælp,” siger vicepolitiinspektøren, som samtidig oplyser, at Københavns Vestegns Politi for nu ikke har yderligere kommentarer i sagen.
Manden, der blev ramt af skuddene, afgik i dag ved døden. Københavns Vestegns Politi opfordrer vidner, som har set gerningsmændene, deres færden eller andet mistænkeligt i området, til at kontakte politiet på 43 86 14 48.
Læs også: Kvinde sigtet for spiritus- og vanvidskørsel
Tivoli efterlyser Danmarks største græskar til Danmarksmesterskab
Sidste år blev der sat ny nordisk græskarrekord på imponerende 1.115,8 kilo, svarende til vægten på en fuldvoksen bisonokse. Hvis den rekord skal overgås i år, skal årets deltagere i DM i Kæmpegræskar den 4. oktober klokken 11.30 have stået tidligt op og have passet og plejet deres planter med stor omhu siden foråret.
Sidste års vinder, Peter Holst Olsen fra Næstved, deltog for allerførste gang og løb med sejren og rekorden. Hans græskar vejede præcis 1.115,8 kilo – ikke langt fra den europæiske rekord på 1.226,93 kilo. Vejrforholdene har i år været ideelle for græskardyrkning, med den rette blanding af regn, sol og kølige temperaturer. Forventningerne er derfor tårnhøje, og både erfarne dyrkere og nye entusiaster opfordres til at deltage.
Tivolis chefgartner, Tom Knudsen, fortæller :
– Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at Tivoli håber og tror på, at der måske findes et eller to græskar på over 1.115,8 kilo et sted i Danmark. Det vil da være helt suverænt, hvis der for andet år kunne skrives historie igen med ny Danmarks såvel nordisk rekord. Og hvorfor ikke drømme om en ny europæisk rekord? Vi ser meget frem til hvad de dygtige græskardyrkere fra hele Danmark kommer med i år. Vi ved, at mange af dem går meget videnskabeligt til værks, men man kan fortsat også som glad entusiast tilmelde sig. Vi blev meget overrasket over sidste år nordiske rekord, så det har kun givet os ekstra blod på tanden.
Som noget nyt indføres en klækkelig bonus, hvis en græskardeltager forbedrer den nuværende Danmarksrekord på 115,8 kilo så fordobles pengepræmien til 15.000 kroner i stedet for de nuværende 7.500 kroner.
Sådan deltager du
Tilmeldingsfristen er den 15. september 2025, og tilmelding sker i år ved at sende en mail til graeskar@tivoli.dk med dit fulde navn, kontaktoplysninger og estimeret nuværende vægt på græskar samt billede af dit græskar.
Tivoli yder tilskud til transport af de græskar, der kommer med i konkurrencen. Der vil dog være et begrænset antal deltagere, der kvalificerer sig til den store dag i Tivoli, og dette afhænger af størrelsen.
Læs også: Sjov viden om Rutschebanen
Netto lancerer ny kollektion: Scan varen og følg dens rejse fra idé til færdigt produkt
I en ny kollektion giver Netto kunderne indblik i materialer, produktion og CO2e-aftryk på alt fra badeforhæng til pyntepuder.
Kurve flettet af søgræs, et badeforhæng af 100% genanvendte materialer og et dynebetræk lavet af ét enkelt materiale, så det let kan bortskaffes og genanvendes. Det er et udpluk af de produkter, som Nettos kunder kan finde i den nye Nord Harmony-kollektion.
Kollektionen er skabt med et særligt fokus på materialer og gennemsigtighed, der skal gøre det meget lettere for kunderne at følge produkternes rejse fra idé til færdigt produkt.
Et helt livs CO2e … Nord Harmony-kollektionen er en række produkter til hjemmet, der spænder over både pyntepuder og badekåber til kurve og badesvampe.
Og for at gøre det lettere for kunden at aflæse produkternes påvirkning på miljøet, har alle bomuldsprodukterne i Nord Harmony-serien fået foretaget en livscyklusanalyse. Analysen gør det muligt at forstå rejsen fra råmateriale til produkt og videre til brug og bortskaffelse.
Hvis man som kunde er ekstra nysgerrig på de nye produkter, kan man på hvert enkelt produkt i den nye kollektion scanne en QR-kode, der giver adgang til information om alt fra, materialevalg, certificeringer og CO2e-udledning.
– Mange danskere handler i Netto hver dag, og det forpligter os til at finde nye løsninger, der inspirerer vores kunder. Nord Harmony er udviklet i tæt samarbejde med vores leverandør Mørkegaard A/S, som blandt andet har investeret i livscyklusanalyser for at sikre gennemsigtighed og dokumentation. Det er partnerskaber som dette, der gør det muligt at skabe kollektioner, vi kan være stolte af, og som giver kunderne noget særligt i butikkerne, fortæller Anette Bøgh, der er nonfoodansvarlig hos Netto.
Nord Harmony-produkterne sælges i Nettos butikker over hele landet fra den 30. august og kan i første omgang købes frem til den 3. oktober.
Læs også: FOKUSNEWS: Danskerne ved, at elektronik belaster miljøet – men handler ikke bæredygtigt
Bekymrende mange klip på Fynske Motorvej
Én enkelt motorcykelbetjent skrev sidste fredag eftermiddag en klip-sag hvert niende minut på den Fynske motorvej …
Færdselsafdelingen ved Fyns Politi gennemførte fredag eftermiddag en kontrol på Fynske Motorvej. I løbet af bare 90 minutter oprettede én motorcykelbetjent 10 sager om klip i kørekortet. Ni klip blev givet for brug af håndholdt mobiltelefon, og én sag skyldtes manglende sele. Det svarer til en klip-sag hvert niende minut.
Uopmærksomhed og brug af telefon er i 8 ud af 10 tilfælde medvirkende årsag til alvorlige færdselsuheld. Ventetid som følge af uheld koster hvert år samfundet mange millioner kroner.
– Det er decideret uansvarligt, livsfarligt og direkte forkasteligt, at så mange bilister ser stort på både egen og andres sikkerhed. Trafikken er et fællesskab, og vi skal alle kunne komme sikkert fra A til B. Læg mobilen væk, og kør bil, når du kører bil, forklarer lederen af Operativ Færdsel ved Fyns Politi, politikommissær Søren Blomgren Wind-Hansen.
Læs også: Unge hang ud af bil – nu er føreren dømt
