Læs også:

Close
cyklist knallert

NEWS: Politiet har særligt fokus på de bløde trafikanter i den denne uge

Nyheder  | 

Politiet har særligt fokus på de bløde trafikanter i den denne uge · I grundlovsforhør for røveri, vold og ulovlig tvang · Erhvervsministeren kæmper for at fjerne barrierer for danske virksomheder i Bruxelles · Comedy-stjernen Drew Lynch kommer til Danmark · To mænd fængslet: Mistænkt for et stort antal tricktyverier · Dagens billede: Astroide på vej til jorden

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Politiet har særligt fokus på de bløde trafikanter i den denne uge

Nogle trafikanter er mere udsatte end andre, og her spiller de bløde trafikanter en væsentlig rolle. Denne faktor øges, når færdselsloven ikke overholdes. 23 cyklister, 9 knallertførere og 28 fodgængere omkom i trafikken i 2022.

Politiet gennemfører i perioden den 25. september til den 1. oktober 2023 en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2022 blev 23 cyklister, 9 knallertførere og 28 fodgængere dræbt i trafikken, hvor yderligere 833 cyklister, 230 knallertførere og 407 fodgængere kom til skade, viser tal fra Vejdirektoratet. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister, knallertkørere og fodgængere en medvirkende årsag til at ulykken skete.

–  Kontroller er nødvendige, når vi eksempelvis ser cyklister cykle i fodgængerfelter, mod færdselsretningen eller over for rødt, og knallertkørere komme med meget høj hastighed på knallerter, som ikke er lovlige og med en høj grad af hensynsløshed samt fodgængere, som ikke respekterer det røde lys. Dette understreges, når man oveni kan konstatere, at knap 40% af de dræbte i trafikken i 2022 var bløde trafikanter,” forklarer politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Hvis knallerter kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende.

Hvorfor indsats mod cyklister og knallerter?

  • Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker
  • Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter
  • Ulovlige knallerter udgør en væsentlig risiko for føreren selv og andre
  • Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.
cyklist knallert
Politiet har særligt fokus på de bløde trafikanter i den denne uge … (Foto: Unsplash)

Læs også: Halvdelen af trafikanter har udfordret syn i vintermørket

I grundlovsforhør for røveri, vold og ulovlig tvang

Østjyllands Politi fremstillede sidste uge tre mænd på 17, 18 og 18 år i grundlovsforhør ved Retten i Randers. De tre mænd er sigtet for røveri, vold og ulovlig tvang ved den 25. august i år at havde trængt ind i en lejlighed i Grenaa, hvor de overfaldt en 18-årig mand med flere slag og blandt andet tog nogle parfumer og en kasket fra ham. Derudover tog de ifølge sigtelsen kvælertag på en 16-årig dreng, som også blev slået og fik klippet noget af håret af.

Efterfølgende tvang de ifølge sigtelsen den 18-årige til at sætte sig ind i en bil, hvorefter han blev kørt hen til en hæveautomat for at hæve nogle hundrede kroner til dem.

Den 17-årige og den ene 18-årige er desuden sigtet for vidnetrusler ved have truet den 16-årige og den 18-årige for at afholde dem fra at kontakte politiet.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om forholdet i begyndelsen af september og har siden efterforsket sagen intensivt. De tre mænd og de to forurettede kender hinanden, men Østjyllands Politi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere detaljer om sagen af hensyn til den videre efterforskning.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved grundlovsforhøret i sagen.

vold knyttet hånd
I grundlovsforhør for røveri, vold og ulovlig tvang … (Foto: Pexels)

Læs også: Seks års fængsel for drabsforsøg

Erhvervsministeren kæmper for at fjerne barrierer for danske virksomheder i Bruxelles

Erhvervsminister Morten Bødskov drager til Bruxelles for at deltage i dagens Rådsmøde om konkurrenceevne. Her vil ministeren blandt andet slå et slag for, at den grønne og digitale omstilling ikke drukner i administration.

Erhvervsminister Morten Bødskov deltager i dag i Rådsmøde i Bruxelles, hvor ministre fra EU-landene skal diskutere og drøfte centrale spørgsmål vedrørende europæisk erhvervsliv og EU’s langsigtede konkurrenceevne.

Erhvervsministeren leder Danmarks delegation ved mødet, og han vil blandt andet sætte fokus på, at ny EU-lovgivning ikke overbebyrder virksomheder med rapporteringskrav og uoverskuelige tilladelsesprocedurer.

–  Der bliver i disse år sat høje ambitioner for EU’s grønne og digitale omstilling. Det skal vi blive med. Vi skal bare samtidig sikre, at vores høje ambitioner ikke bliver til bunker af komplicerede krav og administrativt arbejde for virksomhederne. Så kommer vi nemlig aldrig i mål med den grønne omstilling. I regeringen arbejder vi for et mere smidigt og effektivt miljø for både små og store, grønne virksomheder, udtaler erhvervsminister Morten Bødskov.

Han vil også fremføre Danmarks bekymringer og interesser i forhold til den foreslåede revision af EU’s lægemiddellovgivning.

eu flag (Foto: Pixabay)
Erhvervsministeren kæmper for at fjerne barrierer for danske virksomheder i Bruxelles … (Foto: Pixabay)

Læs også: Smukke Europa set foroven

Comedy-stjernen Drew Lynch kommer til Danmark

Comedy-stjerneskuddet, Drew Lynch, sætter lattermusklerne på prøve, når han kommer til Bremen Teater i 2024
Det sker lørdag den 15.  juni 2024.

Komiker og skuespiller, Drew Lynch, vandt amerikanernes hjerter med sin Golden Buzzer optræden i sæson 10 af America’s Got Talent i 2015, hvor han fik en andenplads i Tv-programmet. Siden da er Drew Lynch’s popularitet eksploderet og han har fået millioner af følgere på de sociale medier. Samtidigt har han turneret nonstop og optrådt for udsolgte sale verden over.

I februar 2023 udgav Drew Lynch sin anden comedy special ’And These Are Jokes’, som er blevet et hit online. Han var også med i sidste sæson af IFC’s hitserie Moran, hvor han har haft en tilbagevendende rolle, samt TBS’ Conan. Derudover er Drew Lynch blevet en populær herre indenfor podcastens verden, hvor han har været med flere gange i nogle af de mest populære programmer, når han deler sit unikke syn på alt, lige fra popkultur, nyheder fra hele verden, til livet som omrejsende komiker.

Nu fortsætter Drew Lynch sin rejse, og kommer til DK. Her får publikum muligheden for at opleve en af tidens skarpeste stand-uppere i Bremen Teater.

Billetpriser: 195 kroner + gebyr Billetsalget starter den 29. september klokken 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

drew lynch komiker
Måske du skulle billetter i denne uge … (Foto: PR)

Læs også: RuPauls fine livslektioner

To mænd fængslet: Mistænkt for et stort antal tricktyverier

På baggrund af efterforskning har politiet anholdt to udenlandske mænd, som er mistænkt for et større antal tyverier i blandt andet Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Hvidovre og Ishøj.

I flere måneder har Københavns Vestegns Politi i samarbejde med en række andre politikredse efterforsket mod to rumænske mænd, som er mistænkt for mindst 100 forhold om organiseret tyverier og databedrageri rundt om på Vestegnen og andre steder på Sjælland og på Fyn.

De to mænd er mistænkt for at have afluret især ældre borgeres pinkoder, og efterfølgende ved hjælpe af trick at have stjålet hævekortet.

Sidste mandag blev de to mænd på henholdsvis  47 og 54 år anholdt af politiet, og dagen efter blev de fremstillet i Retten i Glostrup. Her blev de to mænd varetægtsfængslet frem til den 17. oktober.

– Vi har foretaget fremstilling i retten for fem af forholdene for nu. I forbindelse med fristforlængelsen vil der komme flere forhold til, forklarer sagens anklager Helena Lyngsø Bengtsen

Ud over en række danske politikredse, så har Københavns Vestegns Politi i forbindelse med efterforskningen samarbejdet med politimyndigheder i flere nordiske lande samt i Rumænien.

– Efterforskningen er på ingen måde slut og vi fortsætte det tætte samarbejde med vores kollegaer fra dansk og europæisk politi, udtaler vicepolitiinspektør Morten Stallknecht.

I retten i sidste uge, ville de mistænke ikke kommentere skyldspørgsmålet, så deres stillingtagen til mistanken kendes ikke for nu.

dom retten
To mænd fængslet: Mistænkt for et stort antal tricktyverier … (Foto: Pexels)

Læs også:  Smæk røret på hvis Simon fra Nordea ringer

Dagens billede: Astroide på vej til jorden

· Mere fra samme kategori ·