
NEWS: Finland slår igen Danmark som verdens lykkeligste folk
Finland slår igen Danmark som verdens lykkeligste folk · Drab i Korsør · Få kommuner giver plads til solceller og vindmøller · Ny pendlerrabat gør det billigere at arbejde på den anden side af broen · Tre kvinder sigtet for brandstiftelse, vold og forsøg på manddrab · Dagens billede: Et trist dødsfald
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Finland slår igen Danmark som verdens lykkeligste folk
Finnerne er lykkelige – også på papiret for for sjette år i træk kåres Finland som verdens lykkeligste land, mens Danmark beholder sin andenplads.
Finland topper igen listen og ligger øverst på listen over verdens lykkeligste lande lige foran Danmark. Det viser FN-rapporten World Happiness Report, der er offentliggjort mandag, skriver nyhedsbureauet dpa. Og det er ikke mindre end sjette år i træk, at finnerne kåres som verdens lykkeligste folk. Danmark beholder sin andenplads fra sidste år. Det er bedre end i 2021, hvor vi lå nummer tre.
‘Lykkekåringen’ gennemføres af FN, der blandt andet ser på, hvordan coronapandemien har påvirket folks velbefindende, og World Happiness Report udarbejdes årligt af forskere i USA på baggrund af data fra Gallup.
Efter Finland og Danmark følger Island, Israel, Holland, Sverige, Norge, Schweiz, Luxembourg og New Zealand.
Østrig og Australien følger på en 11.- og 12.-plads, mens Tyskland må nøjes med en 16.-plads – det er to pladser dårligere end sidste år, skriver dpa. Afghanistan og Libanon forbliver de to mindst lykkelige lande i verden ifølge FN.
Hemmeligheden bag finsk lykke har været diskuteret verden over, lige siden Finland første gang blev nomineret til den prestigefyldte titel. Finnerne mener selv, at nøglen til deres lykke findes i fire elementer: natur, livsstil, mad og bæredygtighed.
En dyb forbindelse med naturen 75 % af Finland er dækket af store grønne skove, foruden de 187.000 søer, der velsigner verdens største øgruppe. Finland er hjemsted for 41 nationalparker og giver både borgere og besøgende Everyman’s Rights – friheden til at strejfe i naturen og nyde udendørsaktiviteter, uanset hvem der ejer eller besætter et område. Det er ikke så mærkeligt, at finnerne skaber en dyb forbindelse med naturen gennem hele deres liv – at finde lykken i de mange fordele, naturen tilbyder. For eksempel er det bevist, at selv 15-20 minutter i skoven sænker blodtrykket og forbedrer humøret.
Den enkle livsstil som finner elsker er ret enkel også hvad aktiviteter angår. En afgørende kilde til finsk wellness, sauna er en verdensberømt institution berømt for sine sundhedsmæssige fordele. Kombineret med et forfriskende spring i en nærliggende sø om sommeren eller trodse en dukkert i ishullet om vinteren, er saunaen – betragtet som en livsstil af mange – et stærkt bidrag til finsk lykke.
Bæredygtighed anses traditionelt for at være meget vigtigt for finnerne – hvad enten det drejer sig om at bevare den omgivende natur, kulturarv eller udforme opfindelser til daglig brug. Fra møbler til tøj er finsk design problemfrit integreret i hverdagen i Finland. I et land fyldt med spændende kontraster og med naturen en uendelig inspirationskilde, spiller bæredygtighed en vigtig rolle for nationens lykke.
En kærlighed til sæsonbestemt og lokal mad, hvor finsk mad er enkel, lækker og bygget på friske, naturlige råvarer. Med verdens reneste luft, rent vand fra tusindvis af søer og et væld af vilde ingredienser – såsom bær, svampe og urter – der kan fourageres i landets skove, er mad et af de væsentlige elementer i lykke for finner. Dette skriver Visit Finland i en presssemeddelelse.

Læs også: Danmark kåret til verdens næstlykkeligste folk
Drab i Korsør
Omkring klokken 21.30 fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand formentlig var blevet dræbt i en lejlighed i Korsør. Flere patruljer kørte til stedet, og politiet kunne konstatere, at der lå en livløs mand på stedet. Kort efter fandt politiet frem til en 45-årig mand, som blev anholdt og sigtet for drabet.
Den 45-årige blev i lørdags fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre ved retten i Næstved, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger. Politiundersøgelser pågår stadig.

Læs også: Stalker skal nu i fængsel
Få kommuner giver plads til solceller og vindmøller
60 procent af de nye solceller og vindmøller, der blev stillet op sidste år, står i Aabenraa, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Skive og Faxe – altså bare fem kommuner. Hovedparten af kommunerne – nemlig 88 – stod sammenlagt for kun 20 procent af udbygningen med vind og sol. Flere kommuner er nødt til at komme med, hvis vi skal nå vores klimamål, mener Green Power Denmark.
Med 108 MW nyetablerede solceller tager Aabenraa prisen som den mest handlekraftige kommune i 2022, når det gælder om at opstille vedvarende energi. Det viser Green Power Denmarks klimabarometer.
– Tak for indsatsen til borgere, virksomheder og Aabenraa Kommune. De går foran i den grønne omstilling og viser med konkret handling, hvad der skal gøres, siger Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef i Green Power Denmark.
I 2022 var der en rekordstor udbygning med solceller i Danmark. Samlet blev der opført 386 MW solceller målt i landvindsækvivalenter (se note i bunden af pressemeddelelsen), hvoraf langt størstedelen er opført som markanlæg.
Aabenraa, Herning og Vejle lægger jord til flest solceller. Sammenlagt huser de tre kommuner over 25 procent af alle solceller i Danmark.
– Det er fortsat en beskeden del af landarealet, som vi bruger på solceller, men de er desværre ulige fordel hen over landet. Hvis vi skal nå det politiske mål om at tidoble kapaciteten af solceller frem mod 2030, vil det kræve, at flere kommuner kommer ind i kampen, siger Jacob Klivager Vestergaard.
Når det gælder vindmøller på land, blev der i 2022 opført beskedne 165 MW. Kun i syv kommuner blev der stillet nye vindmøller op – med Skive på en klar førsteplads.
– Det går alt for langsomt med at finde plads til vindmøller på land. Det var meget beskedent, hvad der blev opført sidste år, og i år kommer det også til at gå alt for langsomt. Det er voldsomt ærgerligt, da vindmøller på land er billig teknologi, som hurtigt kan øge vores produktion af vedvarende energi, siger Jacob Klivager Vestergaard.
I forbindelse med den politiske aftale om ”Danmark kan mere ll” blev det besluttet at fordoble produktionen af strøm fra landvindmøller inden 2030. Det mål kan vi opnå, hvis alle kommuner i landet opstiller én vindmølle om året, påpeger Jacob Klivager Vestergaard.
– Flere kommuner skal tage lige så stort ansvar for den grønne omstilling som de bedste, og processen i forhold til at opstille vindmøller og solceller skal være mere effektiv. I øjeblikket går det simpelthen for langsomt i forhold til at indfri vores klimamål og vriste os fri af afhængigheden af naturgas, siger han.
Samlet er der vindmøller og solceller på land med en kapacitet på 5.780 MW. Ringkøbing-Skjern, Lolland og Randers kommuner ligger i spidsen og leverer tilsammen 20 procent af al vedvarende energi. Ti kommuner leverer sammenlagt 45 procent af al den vedvarende energi, som bliver produceret på land.
Kapaciteten for solceller er opgjort i landvindsækvivalenter for at tage højde for den forskel, der er i output fra 1 MW landvindmøller og 1 MW solceller. Solceller producerer 1100 fuldlasttimer om året, og vindmøller producerer 3400 fuldlasttimer. 1 MW solcelle svarer altså til 0,32 MW landvindsækvivalent.

Læs også: Kosmetik- og hygiejnebranchen går forrest i den grønne omstilling
Ny pendlerrabat gør det billigere at arbejde på den anden side af broen
Ny pendlerrabat gør det nemmere at bo på den ene side af broen og arbejde på den anden. Det sker, når Storebælt den 1. maj 2023 lancerer en automatisk pendlerrabat, som skal gøre det enklere at pendle over broen mellem hjem og arbejde. Vurderingen er, at flere pendlere vil få rabat end tidligere.
Når privatkunder fremover kører over Storebælt mere end 14 gange på en kalendermåned, så kan de automatisk få pendlerrabat.
Kunderne får pendlerrabatten, når de betaler med bizz eller nummerplade, og de skal hverken forudbetale eller tilmelde sig. Det gør det let og fleksibelt for den enkelte at pendle mellem hjem og arbejde på tværs af landsdele. Dermed understøtter pendlerrabatten arbejdskraftens mobilitet.
Pendlere, som hidtil har kunnet planlægge deres kørselsbehov og brugt deres nuværende Storebælt Pendleraftale fuldt ud, kan opleve en mindre prisstigning. Pendlere, der ikke kan planlægge deres kørselsbehov, eller som kører aften, helligdage og weekend kan opleve et mindre fald i prisen. Det sidste skyldes, at den automatiske pendlerrabat kan kombineres med weekend- og aftenrabatter.
Storebælt A/S anslår, at der samlet set vil blive givet 3,2 millioner kroner mere i pendlerrabat om året.
Fakta om rabatten:
Rabatten følger kalendermåneden og er skruet sammen, så privatbilister betaler normalpris med bizz eller nummerplade for de første 14 ture i en kalendermåned. Derefter betaler de 0 kroner for de efterfølgende ture.
Kommer de op over 50 ture på en kalendermåned, betaler de igen normalpris.
Kører en pendler for eksempel 22 dage på en kalendermåned, og udnytter pendleren det særlige brofradrag, så er udgiften for at krydse Storebælt 28 kroner pr. tur efter skat.
Læs mere om den nye pendlerrabat på storebaelt.dk, hvor man også kan beregne pris pr. tur på baggrund af eget behov.
Se priseksempler i den vedhæftede grafik her.
Note: Priserne, der er nævnt, tager udgangspunkt i en almindelig personbil med automatisk betaling (bizz eller nummerplade), som krydser Storebælt i dagtimerne på hverdage.

Læs også: Danmarks største lynladepark etableres ved Storebæltsbroen
Tre kvinder sigtet for brandstiftelse, vold og forsøg på manddrab
Østjyllands Politi fremstillede sidste uge tre kvinder i alderen 19, 20 og 54 år i et grundlovsforhør ved retten i Aarhus.
De tre kvinder er mistænkt for at have forbindelse til den brand, der tirsdag opstod på et værelse på Campus Djursland i Grenaa, hvor en 19-årig mand pådrog sig nogle alvorlige brandskader.
Kvinderne er sigtet for vold, brandstiftelse og forsøg på manddrab, og anklagemyndigheden anmodede derfor om dørlukning til grundlovsforhøret.

Læs også: Ung mand 12 år i fængsel for drab på Djursland