JULENEWS: Virksomhedernes træk på kassekreditten er eksploderet
Virksomhedernes træk på kassekreditten er eksploderet · Litauisk mand i grundlovsforhør for mange indbrud · Tre danske film i spil til en Oscar · Flere ubemandede akutbiler hjælper ikke · Dom i sag om dobbelt voldtægt · Dagens billede: En julegodte eller to
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Virksomhedernes træk på kassekreditten er eksploderet
Ny analyse viser, at virksomhedernes træk på kassekreditten er eksploderet. Virksomhederne mangler likviditet, og omfanget af udlån via enten kassekreditten eller overtræk er siden sidste år steget med 47 pct. Samtidigt er omfanget af normale virksomhedslån fra pengeinstitutter kun steget med 13 pct. Det er bekymrende og et krisetegn, at mange mindre virksomheder er nødsaget til at bruge kassekreditten, da den er dyrere end et normalt lån. Det skyldes blandt andet, at store virksomheder forlanger længere kredit af deres underleverandører, mener SMVdanmark.
Coronakrise, forsyningskrise, energikrise og et enormt fald i forbrugernes humør. Listen af kriser de seneste år er lang, og det har tæret på virksomhedernes økonomiske fedtlag. Det gør det sværere for dem at låne i banken, og samtidigt presses mange mindre underleverandører af deres store kunder til at give længere betalingsfrister på deres varer og tjenester. Derfor ser mange virksomheder sig nu i stor stil nødsaget til at trække på kassekreditten eller lave overtræk.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Analysen viser, at virksomhederne nu skylder 200 milliarder kroner i banken via kassekredit og overtræk. En stigning på 47 pct. siden sidste år.
Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, er nervøs for, at den dyre kassekredit, som primært er beregnet til at dække kortsigtede behov, vil komme til at hænge som en møllesten om virksomhedernes hals.
– Det kan være et problem for en virksomhed at trække på kassekreditten frem for et normalt banklån, fordi en kassekredit typisk har en højere rente end et banklån, bl.a. fordi det er en service, som er meget fleksibel. Den øgede, og dyrere, gæld er et symptom på nogle meget pressede virksomheder. Investeringslysten er i bund, så det er ikke derfor, virksomhederne optager gæld. Eksplosionen i kassekreditten er for mange virksomheder et spørgsmål om overlevelse, siger han.
Kassekreditten og overtræk er en dyr løsning. Rentespændet mellem det gennemsnitlige normale banklån og den gennemsnitlige kassekredit og overtræk er 1,5 pct. point. Samtidig er dette rentespænd mellem kassekredit og normalt lån øget med 0,5 pct. point det seneste år. Det skyldes bl.a., at bankerne vurderer, at risikoen for, at gælden ikke bliver betalt, er steget, og derfor skal de have mere for deres risiko.
– Hvis virksomheden har problemer med at betale sin kassekredit tilbage, kan det føre til en negativ spiral, hvor virksomheden bliver nødt til at trække endnu mere på kassekreditten for at dække udgifter, hvilket igen fører til endnu højere gæld og finansielle omkostninger, forklarer Lasse Lundqvist.
Presset på kassekreditten øges også af, at flere store virksomheder nu forlanger, at deres mindre underleverandører skal give længere kredit, før betalingen for deres varer og tjenester skal falde.
– Kassekreditten holder for, når de mindre virksomheder skal holde sig kørende, indtil kunden betaler. Og vi ser, at flere og flere mindre virksomheder oplever pres for at give længere kredit. Hver femte mindre virksomhed oplever nu krav om længere betalingsfrister, end de er vant til. Men et vedvarende træk på kassekreditten over flere måneder svarer på mange måder til at tisse i bukserne for at holde varmen, slutter Lasse Lundqvist.
Den store stigning i virksomhedernes træk på enten kassekreditten eller overtræk betyder, at lånene via kassekredit og overtræk nu udgør mere end halvdelen af virksomhedernes samlede lån fra pengeinstitutterne.
Læs hele analysen her.
Læs også: Konkursniveauet slår nu finanskrisen
Litauisk mand i grundlovsforhør for mange indbrud
29-årig litauisk mand er fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg i stort sagskompleks om indbrud. Den 29-årige mand er foreløbig sigtet for i alt 99 forhold. Altovervejende har der været tale om indbrud begået flere steder i Jylland og på Sjælland.
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstiller torsdag klokken 10.00 en 29-årig litauisk mand i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Den litauiske mand er mistænkt i forbindelse med et omfattende sagskompleks om indbrud i private beboelser, begået flere steder i Jylland og på Sjælland i 2021 og 2022.
Den litauiske mand blev anholdt den 8. december af litauisk politi i Litauen og den 21. december udleveret i landet til efterforskere fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi, der har efterforsket sagen.
Manden har været efterlyst i Danmark og i udlandet, og han er foreløbig sigtet for i alt 99 forhold. Altovervejende har der været tale om indbrud. Dertil kommer en række indbrudsforsøg, en enkelt sag om grov vold samt enkelte brugstyverier.
Hændelserne har fundet sted i perioden mellem februar 2021 og marts 2022, begået i Hirtshals, Struer, Hvidovre, Brøndby, Hobro, Herning, Hadsten, Viborg, Vildbjerg, Ikast, Vejen, Ringkøbing, Tønder, Esbjerg, Vejen, Brørup og Varde.
Det er disse hændelser, der har dannet grundlag for, at Retten i Sønderborg ved et lukket grundlovsforhør varetægtsfængslede den 29-årige mand in absentia. Rettens kendelse dannede grundlag for, at Syd- og Sønderjyllands Politi kunne udstede en europæisk arrestordre, hvorefter den 29-årige blev efterlyst i Litauen og efterfølgende anholdt. Den 29-årige mand var i forvejen efterlyst med foto af flere danske politikredse.
Efterforskningen i det store sagskompleks har været koordineret af UKA Vest, da der har været tale om en udenlandsk, omrejsende kriminel, der har opereret via den dansk-tyske landegrænse.
– Vi er yderst tilfredse med, at den litauiske mand er blevet anholdt og udleveret. Vi har et godt samarbejde med politiet i de europæiske lande på dette område. Og det afspejler den hurtige udleveringsproces også, understreger vicepolitiinspektør Sønke Iwersen fra UKA Vest.
Læs også: Færre og færre indbrud i julen
Tre danske film i spil til en Oscar
Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet Ali Abbasis ‘Holy Spider’, Simon Lerengs dokumentarfilm ‘A House Made of Splinters’ og Anders Walters kortfilm ‘Ivalu’.
Da Det Amerikanske Filmakademi sidste onsdag annoncerede deres såkaldte ’shortlister’ med film, der går videre til nomineringsrunden i konkurrencen om en af verdens mest prominente filmpriser, var der tre danske film på listerne. I spil til en Oscar-nominering i kategorien bedste internationale spillefilm er ‘Holy Spider’, mens Simon Lerengs Wilmonts ‘A House Made of Splinters’ gik videre i dokumentar-kategorien og Anders Walters ‘Ivalu’ i kortfilm-kategorien.
‘Holy Spider’ er produceret af Profile Pictures, og ‘A House Made of Splinters’ er produceret af Final Cut for Real. Akademiets udmelding for i alt ti kategorier rummer også ‘Ivalu’, der er produceret af M&M Productions. Alle tre film er skabt med støtte fra Filminstituttet. De nominerede film udpeges den 24. januar, og den store Oscar-fest finder sted i Los Angeles den 12. marts.
Ali Abbasis ‘Holy Spider’ tager udgangspunkt i en virkelig historie fra Iran om en seriemorder. I filmen efterforsker en kvindelig journalist mordene på en række prostituerede. Hendes efterforskning sætter hende selv i fare, da hun kommer helt tæt på den religiøst motiverede morder, som ønsker at rense gaderne for syndere.
Ved verdenspremieren i hovedkonkurrencen på Cannes Festivalen fik ‘Holy Spider’ stor opmærksomhed, og juryen kvitterede med prisen for bedste kvindelige skuespiller til Zar Amir Ebrahimi, der spiller journalisten. Filmen er siden blevet udtaget til flere vigtige festivaler, blandt andet i Telluride, Toronto, Austin Fantastic Fest, Busan og Rio de Janeiro, og har ligeledes vundet en række prestigefulde internationale festivalpriser og var senest nomineret til fire European Film Awards. Filmen distribueres i USA af Utopia og har modtaget flotte anmeldelser i forbindelse med den amerikanske premiere.
Iranskfødte Ali Abbasi, der dimitterede fra Den Danske Filmskole i 2011, har skrevet manuskriptet sammen med Afshin Kamran Bahrami. Filmens fotograf er Nadim Carlsen, Olivia Neergaard-Holm har klippet, Rasmus Winther Jensen har lavet lyddesign, Martin Juel Dirkov har komponeret filmens musik og Lina Nordqvist har stået for scenografi.
Jacob Jarek har produceret for Profile Pictures med støtte fra Filminstituttet. Filmen havde dansk premiere 13. oktober og amerikansk premiere 28. oktober.
Simon Lereng Wilmonts ‘A House Made of Splinters’ vandt prisen for bedste instruktion i World Cinema Documentary Competition på Sundance-festivalen i januar. Filmen foregår i det østlige Ukraine, hvor den årelange krig har sat sig dybe spor og krævet sine ofre. Familier, børn og voksne er drevet ud i fattigdom og social armod. Og i mange tilfælde er det børnene, der betaler den højeste pris, når de svigtes og efterlades uden forældres omsorg.
‘A House Made of Splinters’ er en opfølger på ‘Olegs krig – en barndom i krigens skygge’ fra 2017, der også omhandler børns vilkår i det østlige Ukraine. Monica Hellström har produceret for Final Cut for Real.
Anders Walters, der ‘Ivalu’ fortæller historien om en afbrudt barndom og en lillesøsters søgen efter hendes forsvundne storesøster. I en grønlandsk bygd bor Pipaluk sammen med sin far og storesøsteren Ivalu. Pipaluk er ikke glad, for Ivalu er forsvundet, og hendes far er ligeglad. Om natten drømmer Pipaluk om en ravn, der fører hende til Ivalu. Så da en ravn viser sig for hende om morgenen, følger Pipaluk efter den. Grønlandske myter flettes ind i en poetisk rejse fuld af minder, der dækker over en barsk virkelighed.
Anders Walter har skrevet manuskriptet på baggrund af en grafisk novelle med samme navn, som Morten Dürr og Lars Horneman står bag. Rebecca Pruzan og Kim Magnusson har produceret for M&M Productions.
Hvert land kan indstille netop én film til nominering i kategorien International Feature Film. Sidste år endte 92 film med at gå videre i udskilningsløbet. Det Amerikanske Filmakademis regler kræver, at filmen har haft national biografpremiere i perioden fra 1. januar til 30. november 2022, at den er produceret uden for USA, og at den har et andet sprog end engelsk som det væsentligste dialogsprog.
Alle Oscar-nomineringer, inklusive de fem film i kategorien International Feature Film, udmeldes den 24. januar. Den 95. Oscar-prisuddeling afholdes den 12. marts i Los Angeles.
Fire danske film har vundet en Oscar i den internationale kategori:
Gabriel Axels ‘Babettes gæstebud’ i 1988, Bille Augusts ‘Pelle Erobreren’ i 1989, Susanne Biers ‘Hævnen’ i 2011 og Thomas Vinterbergs ’Druk’ i 2021.
Til Oscar-finalen tidligere på året opnåede Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentarfilm ‘Flugt’ hele tre nomineringer: som bedste internationale film, bedste dokumentarfilm og bedste animationsfilm. Martin Strange-Hansens ‘On My Mind’ var nomineret i kategorien for bedste kortfilm.
Herunder ses de danske kandidater i den internationale kategori ved de seneste 10 Oscar-prisuddelinger. Listen er sorteret efter året for prisuddelingen:
2022 Flugt / Jonas Poher Rasmussen / Oscar-nomineret i 3 kategorier
2021 Druk / Thomas Vinterberg / Oscar-vinder og Oscar-nomineret for Bedste Instruktør
2020 Dronningen / May el-Toukhy
2019 Den skyldige / Gustav Möller / Oscar-shortlistet
2018 Du forsvinder / Peter Schønau Fog
2017 Under sandet / Martin Zandvliet / Oscar-nomineret
2016 Krigen / Tobias Lindholm / Oscar-nomineret
2015 Sorg og glæde / Nils Malmros
2014 Jagten / Thomas Vinterberg / Oscar-nomineret
2013 En kongelig affære / Nikolaj Arcel / Oscar-nomineret
Over årene har Danmark også markeret sig ved Oscar-festen med kortfilm og dokumentarfilm.
Se Filminstituttets Oscar-oversigt her.
Læs også: Sådan bliver Oscar-statuetterne til
Flere ubemandede akutbiler hjælper ikke
Det er positivt, at regeringen og regionerne vil etablere 15 nye akutberedskaber, men det er blot et slag i luften, så længe der mangler personale til at bemande dem, siger fagforeningen FOA.
Der skal etableres 15 ekstra akutberedskaber på tværs af de fem regioner, det er en del af sundhedsaftalen, og flere end de 5–10, der oprindeligt blev aftalt, det meddeler Sundhedsministeriet (du kan læse mere her).
– Det er rigtig godt, at regering og regioner har fokus på den præhospitale indsats. Men det er i forvejen en kæmpe udfordring at skaffe personale til de allerede eksisterende beredskaber. Og så nytter det ikke meget med 15 nye funklende akutbiler, hvis de ender med at stå og samle støv i garagerne, siger Thomas Brücker, næstformand i Teknik- og Servicesektoren i FOA, ambulancepersonalets fagforening.
– Det eneste vi opnår, er at presse en i forvejen belastet personalegruppe til at yde endnu mere overarbejde i en tid, hvor flere er ved at bukke under for det kæmpe arbejdspres, de oplever.
Han fortæller, at oven i udfordringerne med personalemangel, så oplever ambulancepersonalet i dag at blive sendt ud til mange ikke akutte opgaver, for eksempel patienter, der skal køres på hospital for at få renset et sår eller til strålebehandling i et cancerforløb. Opgaver som ifølge FOA med stor succes køres af eksempelvis regionernes liggende sygetransportberedskaber. Det er biler, hvor der er en båre til dem, der har behov for at blive transporteret liggende, men hvor der ikke er behov for behandling i bilen, som den en fuldt udstyret ambulance kan levere.
– Vi skal have trukket mange af de ikke ambulancerelevante ture ud af akutberedskabet, så der frigives ressourcer. Det kan vi gøre ved fortsat at forbedre visitationen, så dem der skal have en ambulance, får en, og dem der ikke har, får en anden og mere relevant hjælp. Det er regionerne heldigvis i fuld gang med at kigge på, men der er stadig et stykke vej, før vi er i mål, fortæller Thomas Brücker.
Derfor foreslår FOA, at nogle af de nye beredskaber enten oprettes som permanente eller midlertidige liggende sygetransportberedskaber, indtil det vil være realistisk at bemande de ekstra beredskaber med uddannet ambulancepersonale. I dag tager det 6-7 år at blive færdiguddannet som paramediciner, hvorimod man kan uddanne en sygetransport-assistent på 2 måneder.
– Det er helt oplagt at øge kapaciteten i sygetransportberedskabet for derved at kunne frigive paramediciner- og behandler-ressourcer. På den måde vil vi sikre, at dem der har behov for akut hjælp altid kan få den hurtigt, og vi sikrer, at alle der har behov for at blive kørt liggende på en båre, også kan blive det, slutter Thomas Brücker.
Læs også: Alarmerende mangel på ambulancefolk kræver nationale fremfor regionale løsninger
Dom i sag om dobbelt voldtægt
En 32-årig mand er i sidste uge ved retten i Viborg blevet idømt 1,5 års ubetinget fængsel for voldtægt af to kvinder, der var anbragt på det opholdssted, hvor han var ansat.
Overgrebene på de to kvinder, der dengang var henholdsvis 18 år og 19 år, fandt sted i marts 2022, hvor manden var sammen med pigerne i sin egenskab af ansat pædagogmedhjælper. I dag fandt retten at manden er skyldig i to forhold af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. I det ene forhold var kvinden så beruset, at hun ikke var i stand til at modsætte sig det. Manden fik 1,5 års ubetinget fængsel.
Desuden blev manden frakendt retten at arbejde med børn og unge under 18 år i fem år. Manden skal desuden betale en erstatning til hver af de forurettede.
– Jeg er tilfreds med dommen i dag. Overgreb er altid alvorlige, men når de udføres af en person offeret har et tillidsforhold til qua deres profession, så skal det takseres herefter, udtaler specialanklager Pia Koudahl efter dagens dom.
Læs også: Læge dømt syv års fængsel for bedøvelse og voldtægt af kvinder
