Læs også:

Close
Indbrud, jul, julen, tyv, tyveri, stjæl, farlig

NEWS: Færre og færre indbrud i julen

Nyheder  | 

Færre og færre indbrud i julen · Skyderi ved julemarked · Hver fjerde barn i udsatte boligområder lever i fattigdom · Fire ud af ti har tandlægeskræk · Dagens billede: Gravide Meghan Markle

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i boliger, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 procent lavere i 2017 end i 2009.

Flest indbrud i boliger blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere.

I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen.

Indbrud, jul, julen, tyv, tyveri, stjæl, farlig
Færre og færre indbrud i julen. (Foto: Pexels)

Læs også: Hashmisbrugere er langt mere kriminelle end resten af befolkningen

Skyderi ved julemarked

Ved 20-tiden tirsdag aften åbnede en person ild mod en menneskemængde ved et julemarked i det centrale Strasbourg. Ifølge det lokale politi gik gerningsmanden ind på julemarkedet i centrum af byen, hvor han efterfølgende begyndte at skyde omkring sig med et automatvåben. Mindst tre personer blev dræbt, og 12 personer blev såret, hvoraf seks af de sårede er i kritisk tilstand.

Politiet har identificeret den formodede gerningsmand, der stadig endnu ikke er anholdt. Der er tale om en mand på 29 år, som er født i Strasbourg.

To gange i løbet af natten til onsdag har politiet været i skudvekslinger med manden, men det er stadig lykkedes ham at slippe væk. Det skriver TV 2.

Politi, ulykke, blå blink, kriminel, drab, ulykke, 112
Ved 20-tiden tirsdag aften åbnede en person ild mod en menneskemængde ved et julemarked i det centrale Strasbourg. (Foto: Pexels)

Læs også: Tre personer dræbt ved skyderi på hospital

Hvert fjerde barn i udsatte boligområder lever i fattigdom

Børn, som vokser op i Gellerupparken, Vollsmose, Urbanplanen eller andre udsatte boligområder, har ofte en udfordrende start på livet. En ny undersøgelse sætter nu tal på, hvordan hverdagen ser ud for de 0-6-årige børn i udsatte boligområder. Tallene viser, at hvert fjerde barn lever i økonomisk fattigdom – det svarer til knap 6.000 børn. På landsplan er det hvert 12. barn, der lever i økonomisk fattigdom. Det skriver VIVE i en pressemeddelelse.

Børnene i de udsatte boligområder har også ofte en hverdag fyldt med tunge sociale problemer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet. Det gælder især børn fra etnisk danske familier. Hver femte af de danske småbørn har fædre, der har fået en dom for kriminalitet; det samme gælder kun for hvert tiende barn med ikke-vestlig baggrund. Og seks procent af de danske småbørn har fædre, der inden for de seneste fem år har været i stofmisbrugsbehandling. Det samme gælder kun for to procent af de ikke-vestlige småbørn.

Tallene fremgår af en ny rapport, VIVE, Rambøll og Naboskaber har udarbejdet for Landsbyggefonden. Rapporten kortlægger de små børns familiebaggrund og evaluerer en række boligsociale indsatser, som fik penge fra Landsbyggefondens 2011-14-midler. I alt blev der uddelt 880 millioner kroner til boligsociale indsatser.

Barn, børn, familie, leg, lege, gynge, natur, legeplads
Hvert fjerde barn i udsatte boligområder lever i fattigdom. (Foto: Pexels)

Læs også: Rige lever ikke specielt længere end fattige

Fire ud af ti har tandlægeskræk

Tandlægeskræk er et stort problem for rigtig mange danskere. Ifølge Tandlægeforeningen er cirka 30 procent af befolkningen nervøse, bange eller mildt utrygge ved at gå til tandlæge, mens omkring 10 procent lider af decideret odontofobi – også kendt som tandlægeskræk. Angst i forbindelse med tandlægebehandling bunder ifølge Erik Friis-Hasché, der er lektor emeritus ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, i forskellige ting.

For nogle er det udelukkende selve smerten, der gør dem bange, mens andre oplever et kraftigt indgreb i det meget intime område, som munden er. Og så er der dem, der er skrækslagne, fordi de ikke føler, de har kontrol over, hvad der skal ske. Det værste, de ved, er at blive lagt ned i en stol, hvor der ikke er en lettilgængelig flugtvej – de mest alvorlige tilfælde skal sidde op med både et vindue og åben dør i nærheden, forklarer Erik Friis-Hasché.

Tandlægeskræk kan afholde folk fra overhovedet at gå til tandlæge, og derfor har tandlægekæden Godt Smil sat ekstra fokus på at hjælpe patienterne med at håndtere problemet. Den enkelte klinik har altid en narkoselæge og en narkosesygeplejerske tilknyttet, så patienterne har mulighed for sedering, hvor der kan gives en kombination af smertestillende og beroligende medicin, inden der lægges lokalbedøvelse, og der er mulighed for at tale med en psykolog i forbindelse med besøget. Det skriver Godt Smil i en pressemeddelelse.

tandlæge, læge, undersøgelse, tandlægeskræk
Fire ud af ti har tandlægeskræk. (Foto: PR)

Læs også: Danskerne betaler kassen hos tandlægen

Dagens billede: Gravide Meghan Markle

Læs også: Harry og Meghan skal være forældre

· Mere fra samme kategori ·