Læs også:

Close
øl bar

NEWS: Politiet opfordrer til at passe på spirituskørsel

Nyheder  | 

Politiet opfordrer til at passe på spirituskørsel · Kina vil stable grise i 26 etager · Mand anholdt for hvidvask af mere end 11 millioner kroner · Akut mangel på social- og sundhedspersonale: Her er det sværest · Politiet efterforsker overgreb på campingplads · Dagens video: Barack Obama om Thanksgiving

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Politiet opfordrer til at passe på spirituskørsel

Julefrokosterne er over os … I december måned er det traditionsmæssigt tid til julefrokoster og dermed også risiko for spritbilister på vejene.

Julefrokostsæsonen er skudt i gang og mange ser frem til hyggelige timer sammen med venner, familie og kolleger, men i takt med at juleøl og snaps indtages og stemningen stiger, så nedsættes dømmekraften desværre også.

Mange har nok prøvet at tælle genstande, når de har været i festligt lag og har fået alkohol, men det er en farlig vej at gå, da man ikke kan regne sin promille ud på den måde. Regnestykket er stort set umuligt, da vi reagerer meget individuelt. Derfor bør man afstå for fristelsen til selv at køre hjem, hvis man har drukket.

Sidste år sigtede politiet 532 bilister for spirituskørsel i december måned, hvoraf 120 sigtelser var i forbindelse færdselsuheld, hvor mindst en af parterne var påvirket af alkohol, da uheldet skete. De seneste år har politiet samtidig konstateret, at flere bilister bliver overrasket over promillens størrelse dagen efter, de har indtaget større mængder alkohol.

– Det er en god idé, at tænke sig om en ekstra gang inden man sætter sig bag rattet eksempelvis for at køre til bageren morgenen efter en våd julefrokost, da man fortsat kan have en promille på mere end 0,5 dagen derpå, siger Christian Bertelsen, politiassistent i Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Spirituskørsel er uacceptabelt … I 2018 og 2019 steg antallet af sigtede spiritusbilister i december måned, hvorefter Corona havde en mærkbar effekt, da antallet af sigtelser faldt i både 2020 og 2021.

Politiet har et generelt fokus på at få nedbragt antallet af spiritusbilister samt antallet af uheld relate-ret til spirituskørsel. Kigger man på udviklingen i 2022, ser tendensen ud til, at vi kan følge den gode udvikling fra ”corona-årene”, når det kommer til antallet af bilister, der sigtes for spirituskørsel:

– Spirituskørsel er uacceptabelt, og det er min opfattelse, at det er noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det, er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået bud-skabet,” siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Koncernkommunikation, og fortsæt-ter:

– Vi skal alle sammen hjælpe hinanden med at forhindre spirituskørsel, men det kan måske føles svært at overtale en anden til at lade bilen stå. Især hvis du ikke er sikker på, hvor meget han eller hun har drukket.

Politiet og Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at du eventuelt kan gøre følgende i et forsøg på at hindre spirituskørsel:

  • Fortæl ham eller hende, at du har det skidt med, at han/hun kører.
  • Forsøg at tale ham/hende fra at køre og tag eventuelt bilnøglerne.
  • Alliér dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden.
  • Ring efter en taxa og lån eventuelt ham/hende penge til taxaen.
  • Tilbyd en overnatning.
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  • Hvis han/hun alligevel kører, så kontakt politiet på telefon 114.
øl bar
Politiet opfordrer til at passe på spirituskørsel … (Foto: Pexels)

Læs også: Indsats skal forebygge spirituskørsel

Kina vil stable grise i 26 etager

Kina vil stable grise i 26 etager: Svineproduktion i højhuse er den direkte vej til dyremishandling, det udtaler World Animal Protection Danmark.

Kinas svinestier i op til 26 etagers højde, er en fare for både dyr og menneskers sundhed, og et kæmpe tilbageskridt for dyrevelfærd, mener World Animal Protection Danmark, der er chokeret over ræset mod bunden i Kinas seneste forsøg på at konkurrere med vestens svineproducenter.

Ifølge den britiske avis The Guardian åbnede verdens største griseproduktion i den kinesiske Hubei-provins i sidste måned. En skyskraber hvor slagtegrise vil blive stablet ovenpå hinanden med en kapacitet på 650.000 og en årlig produktion på 1,2 millioner slagtegrise.

– Et højhus med 1,2 millioner slagtegrise lyder helt grotesk, og må betragtes som skrækscenariet for kødproduktion. Det har intet med bæredygtighed eller dyrevelfærd at gøre. Alle de problemer og risici vi kender fra den industrielle svineproduktion i ét plan mangedobles, når grise stables i højhuse på 26 etager, siger Pernille Fraas Johnsen, phd i dyrevelfærd og landbrugsfaglig konsulent i World Animal Protection, og fortsætter:

– Det er en ekstrem tingsliggørelse af et levende dyr, og når – og ikke hvis – det går galt i et så automatiseret og intensivt system, så går det virkelig galt både i forhold til dyrevelfærd, sygdom, og spredning af smitte ud i omgivne samfund, forklarer dyreorganisationens landbrugsekspert.

Faren med så høj en koncentration af dyr klemt sammen, er altså, at det udgør en stærkt øget sundhedsmæssig fare.
Således advarede flere danske virologer tidligere i 2022 i Ugeskrift For Læger om faren for en ny pandemi ved en yderligere intensivering af den danske svineproduktion.

– Det der rummer det helt store smitte potentiale er koncentrationen af mange svin på meget lidt plads, og vi har allerede set de første danskere, som er blevet alvorligt syge efter smitte med svineinfluenza. Inden for 10 års tid er der sket en opbygning af influenza-stammer i store danske svinebesætninger, som har det potentiale, at de kan overføres til mennesker og gøre os syge, sagde Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Også virolog Ramona Trebbien og virus forsker Thea Kølsen advarede ved samme lejlighed om faren for nye zoonoser i stil med corona-virus og virus-spring fra grise til mennesker, hvis man bliver ved med at intensivere det industrielle landbrug.

– Alle advarselslamper bør blinke, når sundhedseksperter kommer med så direkte advarsler. En så ekstrem intensivering af dyreproduktion er skadelig på alle parametre: Fra dyrevelfærd til sundheden for både mennesker og dyr.

Svineproduktion i 26 er en absurditet, der strider direkte mod al sund fornuft. Vi bør i stedet satse på friland og økologisk produktion, hvor dyrene har gode liv, og samtidig skære ned på kødproduktionen til fordel for plantebaseret produktion, slutter Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection.

gris grise
Grise på kinesisk svinefabrik i 26 etager. (Screendump fra Youtube/World Animal Protection)

Læs også: Den næste pandemi vokser i Danmarks egen baghave

Mand anholdt for hvidvask af mere end 11 millioner kroner

En 37-årig mand blev i tirsdags anholdt på en adresse i Hellerup og fremstillet i går i grundlovsforhør. Han er sigtet for omfattende hvidvask ved brug af falske dokumenter.

Efter en målrettet efterforskning slog Københavns Politi tirsdag til på to adresser med tilknytning til den anholdte.

Ud over adressen i Hellerup, hvor den mistænkte blev anholdt, er der foretaget ransagninger på en adresse i Charlottenlund. Den anholdte er mistænkt for i flere tilfælde at have hvidvasket store beløb – i alt mere end 11 millioner kroner. I forbindelse med anholdelsen er der beslaglagt værdier for op mod tre millioner kroner.

Sigtelsen lyder på hvidvask af særlig grov beskaffenhed, og Københavns Politi vurderer derfor, at der var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør i Dommervagten ved Københavns Byret med begæring om varetægtsfængsling.

penge pengesedler
Mand anholdt for hvidvask af mere end 11 millioner kroner … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Styr uden om farlige kopivarer

Akut mangel på social- og sundhedspersonale: Her er det sværest

Der er store forskelle på, hvor svært kommunerne har ved at skaffe social- og sundhedshjælpere og -assistenter, viser ny opgørelse. Der er brug for handling nu, hvis ældre skal kunne få en værdig pleje i fremtiden, mener FOA.

Flere ældre, lav ledighed og et stort antal ikke-uddannede på ældreområdet er blandt de faktorer, der gør det svært for kommunerne at rekruttere uddannede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Det viser en ny analyse, som FOA har lavet.

Her måles kommunerne på seks forskellige indikatorer på, hvor udfordret de er på både at skaffe uddannet personale nu og i fremtiden til ældreplejen.

– Der er i den grad brug for handling nu, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at skaffe nok uddannede social- og sundhedsmedarbejdere i takt med, at der kommer flere ældre. Hvis vi venter længere, går det udover kvaliteten i plejen og dermed de ældre og arbejdsvilkårene for de ansatte, siger formand for FOA Mona Striib.

Sværest ser det ud i Skanderborg, Hørsholm og Ikast-Brande Kommune, som målt ud fra seks faktorer ligger i toppen over kommuner, der har sværest ved at følge med behovet for uddannede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

De seks faktorer er:

  1. Andelen af opslåede stillinger i 2022 i forhold til nuværende ansatte
  2. Ledighedsprocenten
  3. Andelen af ufaglærte
  4. Behovet for medarbejdere i 2030, Det gennemsnitlige timetal for social- og sundhedsmedarbejdere
  5. Stigningen i overarbejdstimer
  6. Kommunerne er i gang

Den tidligere regering har sat gang i arbejdet med en ny ældrelov, som skal styrke ældreplejen blandt andet ved at sætte borgeren i centrum og give medarbejderne mere ansvar og frihed til at løse opgaven.

”FOA har sammen med andre organisationer spillet ind med visioner og konkrete løsninger igennem de seneste år og to ældretopmøder. Nu er det op til den kommende regering at handle,” siger Mona Striib.

Flere kommuner er allerede i gang med at implementere nogle af tankerne bag den kommende ældrelov med stor succes. I Furesø Kommune er sygefraværet blandt de ansatte i ældreplejen halveret ved at omorganisere området i mindre, selvstyrende teams.

– Der er i den grad brug for, at kommunerne tænker nyt og trækker på erfaringerne fra hinanden. Og der sker virkelig gode ting i de forskellige kommuner, som tiltrækker flere til uddannelserne og som forbedrer arbejdsvilkårene for de eksisterende medarbejdere, forklarer Mona Striib.

Kæmper mod demografien … Den helt store udfordring er, at der i de kommende år kommer langt flere ældre, der har brug for pleje. Størst bliver udfordringerne i Helsingør og Solrød Kommune, der begge i 2030 har behov for ´flere social- og sundhedsuddannede end der er ansat i dag – samtidig med at en stor del af medarbejderne står til at gå på pension i de kommende år.

Når der samtidig er lav ledighed og i alt for mange år er blevet uddannet for få social- og sundhedshjælpere og -assistenter, skal alle aktører fra Christiansborg til kommunerne være med til at finde løsninger, der sikrer ældre borgere en værdig pleje og omsorg og medarbejderne bedre arbejdsvilkår.

– Det er positivt, at kommunerne selv finder løsninger, som virker, men vi har brug for en overordnet plan og vision for området, som gælder på tværs af kommunegrænser, så alle borgere – uanset postnummer – kan regne med, at de får den hjælp, de har brug for, slutter Mona Striib.

(Tal fra FOA)
Der er mangler på social- og sundhedspersonale …  (Grafik: FOA )

Læs også: Kvinder i politik er ringere stillet

Politiet efterforsker overgreb på campingplads

Politiet efterforsker et overgreb på Gammelbro Camping ved Haderslev. Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag den 27. november en anmeldelse om et overgreb mod en 13-årig pige. Overgrebet fandt sted søndag aften mellem klokken 21.00 og 22.00 ved Gammelbro Camping ved Haderslev.

Politiet har indledt en efterforskning og afsøgt området med hundepatruljer. Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har observeret en ikke nærmere beskrevet mand, der kontaktede den 13-årige pige på stedet.

Har du set eller hørt noget, der kan have forbindelse med sagen, opfordrer politiet til, at du ringer 1-1-4.

telt camping glamping
Politiet efterforsker overgreb på campingplads … (Foto: Pexels)

Læs også: Unge kvinder tager kampen op mod overfaldsmænd

Dagens video: Barack Obama om Thanksgiving

· Mere fra samme kategori ·