NEWS: Den næste pandemi vokser i Danmarks egen baghave
Den næste pandemi vokser i Danmarks egen baghave · Bedragere gik efter ældre kvinder · Thomas Korsgaard modtager De Gyldne Laurbær · Røveri mod Rema1000 i Odense: Straksdom til gerningsmand · Ny fond skal få klimatilpasningen op i tempo · Dagens billede: Celeb news
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Den næste pandemi vokser i Danmarks egen baghave
Danmarks svineproduktion rummer en potentiel fare for, at landet kan blive epicenter for den næste pandemi, og myndighederne har ingen plan, advarer fremtrædende eksperter.
Landets svineproduktion rummer en potentiel fare for, at Danmark kan blive epicenter for den næste pandemi, advarer fremtrædende eksperter.
På vej ud af coronakrisen advarer forskere nu om sundhedsfaren ved Danmarks enorme svinebesætninger, og manglen på en plan, hvis en ny farlig virus opstår i det industrielle landbrug.
– Vi har et rekordstort antal produktionsdyr i forhold til landets areal og befolkningens størrelse. Det rummer nogle alvorlige udfordringer i forhold til zoonoser, siger Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Også virolog Ramona Trebbien og virus forsker Thea Kølsen advarer i Ugeskrift for Læger om faren for virus-spring fra dyr til mennesker. Både fra vilde dyr, men også fra produktionsdyr i det danske landbrug som høns, ænder, kalkuner – og grise.
Ifølge Hans Jørn Kolmos gror faren for den næste pandemi potentielt i Danmarks egen baghave, og kan opstå i en moderne dansk svinestald, hvor risikoen er steget markant de sidste år:
– Inden for 10 års tid er der sket en opbygning af influenza-stammer i store danske svinebesætninger, som har det potentiale, at de kan overføres til mennesker og gøre os syge. Det der rummer det helt store smitte potentiale er koncentrationen af mange svin på meget lidt plads, og vi har allerede set de første danskere, som er blevet alvorligt syge efter smitte med svineinfluenza, uddyber Hans Jørn Kolmos.
Den erfarne mikrobiolog mener, at bolden nu ligger hos både branchen samt myndigheder og politikere:
– Danmark har ikke en plan, det er vi nødt til at have, og den skal inkludere, at man er proaktiv, så vi kan gribe ind overfor smitte fra produktionsdyr, inden katastrofen sker igen, siger Hans Jørn Kolmos:
– Det politiske system er desværre meget tøvende. Man vil helst ikke have for meget blæst om problemet, for hvad skal vi stille op med de besætninger, der rummer de her potentielle svineinfluenza-virus, konstaterer Kolmos:
– Svinebranchen ønsker bare at producere svin, uden for meget offentlig opmærksomhed på smitteproblemet, for så går det bare ud over produktionen og eksporten. Men i sundhedsvæsenet er vi flere, der synes, at der mangler lægefaglige input i fødevarestyrelsen til at varetage menneskers sundhed. Vi kan ikke bare lade det brede sig, som vi for eksempel har set med antibiotika resistente MRSA-bakterier, som nu findes i næsten alle konventionelle danske besætninger, og som hvert år smitter mange mennesker i lokalsamfundet.
Corona-krisen menes at være startet med et virus-spring fra flagermus til mennesker på et dyremarked med levende og slagtede dyr i den kinesiske provins, Wuhan, og dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection har tidligere advaret om faren for zoonoser fra både vilde og tamme dyr.
– Når fremtrædende eksperter nu lægger fakta på bordet, og advarer så klart om den måde, vi udnytter landbrugsdyr på, bliver både politikere og landbruget nødt til at tage de advarsler meget alvorligt. Der er i forvejen store dyrevelfærdsproblemer i den industrielle svineproduktion, og det forskerne siger til os, er endnu en grund til at reducere antallet af svin betragteligt og satse meget mere på andre produktionsformer som friland, økologi og plantebaseret produktion, slutter programchef Esben Sloth, World Animal Protection.
Fakta om dansk svineproduktion:
I 2021 producerede dansk landbrug mere end 33 millioner grise i Danmark.
Heraf blev lidt mere end 14 millioner eksporteret som smågrise til andre lande.
Landbrug & Fødevarer oplyste sidste år, at de ikke havde planer om, at sænke antallet af grise i den industrielle svineproduktion.
Om World Animal Protection:
Dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection International har afdelinger i 15 lande, blandt andet USA, Kina, Canada, Brasilien, Holland, England og Australien, og opererer i mere end 50 lande.
Organisationen har status som højeste rådgiver for FN og rådgiver for Europarådet.
Læs også: Der er god plads til alle i naturen
Bedragere gik efter ældre kvinder
I en tilståelsessag om omfattende bedrageri blev to mænd slut sidste uge straffet med fængsel i to år og seks måneder.
I cirka 60 tilfælde lykkedes det for to unge mænd at bedrage hovedsageligt ældre, enlige kvinder for cirka seks millioner kroner. For det blev de to mænd – begge 22 år gamle – i dag straffet med fængsel.
Sagen blev ført som en tilståelsessag, og dommen i Københavns Byret lød på fængsel i to år og seks måneder.
Når der blev ringet op, udgav den ene af de dømte sig for at være fra eksempelvis SKAT, og på den måde fik han adgang til ofrenes bankkonti. Her blev opsparinger stjålet og kanaliseret videre, så de til sidst endte hos de to mænd. De blev anholdt den 2. februar 2021, da politiet slog til i en koordineret anholdelses- og ransagningsaktion.
– Der er tale om et massivt misbrug af tillid hos ældre mennesker, især enlige kvinder som der systematisk er blevet gået efter. De to dømte har haft noget, der minder om et call center, hvor de arbejdede professionelt med at bedrage ældre mennesker og i nogle tilfælde helt tømme deres konti, siger anklager Rose Greve fra Københavns Politi.
Det er ikke første gang, at bedragere over telefonen forsøger at lokke personlige oplysninger ud af helt almindelige borgere. Politiet opfordrer derfor til, at man aldrig giver oplysninger om bankkonti, koder og cpr-nummer til personer, der via telefonen udgiver sig for at være en bank, politiet eller en offentlig myndighed.
På politiets hjemmeside er der flere gode råd til at undgå misbrug af identitets- og kortoplysninger. Find de gode råd her.
Læs også: Ensomhed: Spot en ældre og gør noget
Thomas Korsgaard modtager De Gyldne Laurbær
Som den yngste nogensinde modtager 26-årige Thomas Korsgaard De Gyldne Laurbær for romanen ‘Man skulle nok have været der’.
Forfatteren blev her til eftermiddag overrasket med champagne og blomster på sit forlag Lindhardt og Ringhof af bestyrelsen i foreningen ”De Gyldne Laurbær”, forlagets medarbejdere og pressen.
‘Tak for bøgerne’, sagde bestyrelsens formand Kenneth Frank Pedersen til en meget overrasket og bevæget Korsgaard:
– Da jeg voksede op ude i Nørre Ørum, anede jeg ikke, hvordan man skrev og fik udgivet en bog. Men jeg vidste, der var noget, der hed De Gyldne Laurbær.
– Denne anmelder overgav sig og græd til sidst, skrev Anne Sophia Hermansen i sin anmeldelse i Berlingske, mens Børsen konstaterede:
– Thomas Korsgaards adelsmærke er at skrive let om det svære i tilværelsen.
Man skulle nok have været der er sidste bog i hans roste trilogi om Tue. De to foregående ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’ (2017) og ”En dag vil vi grine af det” (2018) var også elsket af læsere og anmeldere.
Bogen er en rå og humoristisk fortælling om at befinde sig uden for alle fællesskaber og hele tiden være bange for at blive opdaget. Tue er flyttet til København, men da hans udlejer smider ham ud, er han pludselig hjemløs. At vende tilbage til Skive og familien med den voldelige far er utænkeligt. Med sine allersidste ejendele flakker han de kommende måneder om og finder ly tilfældige steder og hos tvivlsomme personer.
– De tre romaner vil være uomgængelige, når litteraturhistorien om den danske autofiktions storstrøm skal skrives, skrev Weekendavisen.
Selv fortæller Thomas Korsgaard:
– Skriv om dig selv, det er det eneste du ved noget om”, skrev Suzanne Brøgger vist engang. Det, synes jeg, er meget rammende. Jeg skriver ikke med udgangspunkt i en eller anden tematik eller en aktuel begivenhed. Jeg skriver med udgangspunkt i noget, der ligger helt indeni og bobler og syder. Det er bare lige med at få fat i det. Min ambition er at fortælle om den magtesløshed og de ydmygelser, vi som mennesker kan påføre hinanden. Jeg vil fortælle om “taberne”. De faldne, ludomanerne, de udstødte sønner og døtre, dem der begår psykisk terror mod deres børn, de dumme, folk uden tænder. Fordi jeg kender dem og ved noget om det. Det er dét, jeg kommer af.
Læs også: Fem på stribe: Boginspiration til din februar
Røveri mod Rema1000 i Odense: Straksdom til gerningsmand
En 27-årig mand blev i fredags den 4. februar ved Retten i Odense blevet idømt en straksdom på 9 måneders fængsel for et røveri, begået onsdag den 2. februar mod Rema1000 på Anderupvej 50 i Odense N. Under røveriet var han bevæbnet med en kniv, som han truede personalet med.
Den 27-årige mand blev anholdt torsdag klokken 20.05 på baggrund af flere tip fra offentligheden, efter Fyns Politi havde udsendt en pressemeddelelse med overvågningsbilleder fra røveriet. Manden blev anholdt på sin bopæl i Odense.
Den dømte blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen. Fyns Politi vil gerne takke borgerne for deres hjælp i forbindelse med den hurtige opklaring af sagen.
Læs også: Rema1000 topper kvindernes liste
Ny fond skal få klimatilpasningen op i tempo
Det kræver en hurtig og vedvarende indsats, hvis vi vil undgå store skader fra fremtidens storme og skybrud. Kommunerne skal samarbejde på tværs, og finansieringen af projekterne skal blandt andet sikres gennem en national klimatilpasningsfond. Det foreslår Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og DANVA i et fælles udspil.
Over alt i landet er der behov for at bygge diger som værn mod stigende vandstand og stormfloder. Samtidig skal byerne indrettes, så regnvandet bliver ledt væk under skybrud, ligesom bygninger skal beskyttes mod stigende grundvand.
– Alt for ofte strander projekterne, fordi det er uklart, hvordan regningen skal fordeles, der er uklare regler , eller der mangler pengene til at løse opgaven. Der er brug for nye løsninger, så vi kommer i gang med arbejdet. Vi mærker konsekvenserne af klimaforandringerne lige nu, og hvis ikke vi investerer i at forebygge skader, bliver vi mødt med enorme udgifter senere, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
De tre organisationer foreslår, at der bliver etableret en national klimatilpasningsfond, som får et årligt indskud på 800 millioner kroner. Fonden skal bidrage ved store og komplekse projekter, og når der er tale om områder, som samfundet ønsker beskyttet, men hvor lodsejerne ikke har mulighed for at finansiere det hele selv.
Der bør være bedre og mere ensartede lånemuligheder, så nødvendige projekter kan gennemføres. Klimatilpasningsprojekter bør også være undtaget fra det kommunale anlægsloft.
– Besværlige regler og manglende midler betyder, at det går for langsomt med at klimasikre Danmark mod voldsomme skybrud, storme og stigende grundvand. Det sætter borgere og kommuner under pres og vil få endnu flere konsekvenser i fremtiden. Situationen kalder på akut handling, for den manglende finansiering og de nuværende regler gør, at der ganske enkelt ikke bliver lavet de nødvendige foranstaltninger, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg
Mange klimatilpasningsprojekter vil skabe ny natur. Men nogle steder kan der opstå en konflikt mellem den nødvendige klimatilpasning og hensynet til naturen. Det kan for eksempel være, hvis der er brug for at opføre et dige i et Natura 2000-område.
De tre organisationer opfordrer til, at naturbeskyttelsesreglerne bliver administreret fleksibelt og smidigt. Vandselskabernes forbrugere betaler i dag for klimatilpasning i byerne. En national fond vil kunne bidrage til at finansiering af løsningerne.
– Vi skal sikre, at der bliver klare regler for klimatilpasningsindsatsen i vores byer, så forsyningerne kan løfte opgaven på samfundets vegne. Samtidig skal vandselskaberne have bedre muligheder for at investere i klimatilpasningsprojekter. De nuværende regler i vandsektorloven skaber underfinansiering i forbindelse med klimatilpasningsprojekter på grund af de effektiviseringskrav, man stiller til dem i dag, siger sekretariatschef i DANVA, Helle Katrine Andersen.
Organisationerne ønsker at styrke det tværkommunale samarbejde. Når flere kommuner deler et vandløb eller en kyststrækning, skal de forpligte sig til at arbejde sammen og lave en plan for, hvordan de håndterer klimatilpasningen. Til gengæld er der ikke behov for at indføre et ekstra administrativt lag.
Udspillet kommer forud for regeringens klimatilpasningsplan, som ventes præsenteret i løbet af foråret.
Læs også: Klimafiasko og sociale kriser topper globale risici for 2022
